Hvad er en rente?
Renten er prisen på at låne penge samt de penge, man tjener på sin opsparing. Låner man penge i banken, er renten med andre ord den pris, man betaler for sit lån. Når man sætter penge ind på en opsparing, er renten det afkast, banken giver på opsparingen. I disse år er renteprocenterne historisk lave, hvilket er besluttet af centralbanker – som fastsætter de pengepolitiske renter – for at få borgere og virksomheder til at bruge og investere flere penge ude i samfundet i stedet for at have dem stående stille på en konto. Efter finanskrisen i 2008 er renterne i samfundet faldet og faldet, og flere steder har man nu negative renter. I Danmark er man faktisk gået længere end noget andet land. Det vil sige, at man som bankkunde skal betale for at have penge stående på en konto, hvis formuen er over et vist beløb. Selvom det er centralbankerne der fastlægger renteniveauet, er det op til de enkelte private bankvirksomheder at beslutte, hvilken rente, de ønsker at tilbyde deres kunder.
I Del 3 kan du læse mere om betydningen af negative renter i samfundet.
Hvad er valuta?
Valuta betyder egentligt en ’værdi’ eller ’at være værd’, men begrebet anvendes som betegnelse for et lands officielle møntfod og en fælles betegnelse for alle landes penge. De fleste lande har deres egen valuta, og der findes omkring 180 forskellige valutaer i verden. Mange små landes valuta er knyttet til et større lands – i Danmark har vi bundet vores kurs til euroen, som er den fælles valuta i EU. En fælles valuta kan sikre en mere fri bevægelighed for varer, finansielle aktiver og folk inden for eurozonen, og derudover har det en indvirkning på renten – den bliver lavere, og virksomheder har nemmere adgang til kapital.
En valutakurs viser forholdet mellem forskellige valutaers værdi. Kursen viser antallet af enheder, der skal til af én valuta for at købe én enhed af en anden valuta. Eksempelvis viser kursen, hvad man skal betale i danske kroner for at få én dollar, ét pund, én euro, én yen og så videre.
Hvem laver og styrer vores penge?
Mængden af penge blev engang modsvaret af centralbankernes guldbeholdninger, og der fandtes et fastkurssystem i de enkelte valutaers forhold til guld. Men guldets store betydning for pengesystemet forsvandt i det forrige århundrede, da USA som det sidste land i Vesten forlod guldmøntfoden i 1971. Derfor er pengesystemet i dag i stedet baseret på tillid til, at pengevæsnets institutioner vil garantere for pengenes værdi og holde dem nogenlunde stabile.
I Danmark er det Nationalbanken, der udsteder sedler og mønter. Men andelen af den samlede pengemængde, som udgøres af sedler og mønter, har været faldende igennem længere tid. I dag står sedler og mønter kun for få procent af værdien af den samlede pengemængde, og den faldende efterspørgsel på kontanter har endda fået Nationalbanken til at outsource produktionen af mønter til udlandet. Således laves danske mønter i dag i Finland, mens danske pengesedler trykkes i Frankrig. Det fremgår af DR-artiklen ”Vi får franske pengesedler” fra 2018 (se kilder).
Selv om Nationalbanken udsteder sedler og mønter, er det ikke Nationalbanken, der regulerer, hvor mange penge der skabes i forbindelse med ind- og udlån i bankerne. I sidste ende er det dog alligevel den pengepolitik, som Nationalbanken fører, der afgør, hvor mange penge den private sektor efterspørger. Det skyldes, at Nationalbanken med sin pengepolitik påvirker bankernes renter for ind- og udlån – altså hvor meget man skal betale for at have penge stående eller for at låne penge. Disse renter påvirker også den økonomiske aktivitet i samfundet, som så påvirker husholdningernes og virksomhedernes efterspørgsel efter ind- og udlån i bankerne. På den måde hænger hele økonomien sammen.
Hvad er bankernes rolle?
Bankerne skaber også penge, når de låner penge ud. Den klassiske forståelse af banker er, at de låner penge ud, som de selv har, eller som andre kunder har stående, men det er faktisk ikke tilfældet. Et udlån modsvares ikke nødvendigvis af et tilsvarende indlån, og på den måde er de private banker med til at skabe penge og øge pengemængden ved deres udlån.
Bankernes formidling af ind- og udlån er afgørende for, at vores samfund kan fungere. Selv om pengemængden primært består af indskud i bankerne, kan der ikke skabes flere penge, end der er efterspørgsel efter fra husholdninger og virksomheder. På Nationalbankens hjemmeside beskrives det således i afsnittet ”Hvad er penge?” (se kilder): ”En velfungerende finansiel sektor er kendetegnet ved, at ind- og udlånet kan stige i perioder med stor efterspørgsel efter likviditet. Dermed kan kreditværdige virksomheder få de lån, som er nødvendige for at kunne investere. Husholdningerne kan samtidig tilrettelægge deres forbrugsprofil over tid, så forbruget i perioder med lav indkomst kan overstige indkomsten. Det gælder også ved for eksempel hus- og bilkøb. Den gæld, der derved opstår, kan afdrages på et senere tidspunkt”.
Med andre ord medvirker bankerne altså til at sikre et fleksibelt økonomisk system til gavn for borgerne. Deres samfundsmæssige betydning indebærer, at de er underlagt omfattende regulering og tilsyn fra myndighedernes side. Det gør man blandt andet for at sikre, at bankerne ikke tager større risici, end det er ønskeligt for samfundet som helhed.
Hvor mange penge findes der?
Pengemængden er et begreb, som dækker over mængden af likvide aktiver i et samfund. Ifølge ”Den store pengebog”, som er skrevet af journalist Nathalie Nystad (se kilder), består pengemængden traditionelt af sedler og mønter samt forskellige indeståender på bankkonti og kortfristede værdipapirer. Der er dog ikke nogen entydig forståelse af, hvilke aktiver der er penge, og hvilke der ikke er, da der er en glidende overgang, når det gælder likviditeten mellem forskellige typer af aktiver. Derfor opereres der i forskellige lande med forskellige mere præcist definerede, snævrere og bredere pengemængdedefinitioner, ofte benævnt M0, M1, M2 og M3 afhængigt af hvad der tælles med. Ifølge Nationalbanken (se kilder) var Danmarks samlede pengemængde (M1) ved udgangen af 2020 på i alt 1.452.701 millioner kroner, altså næsten 1,5 billioner danske kroner. Til sammenligning har verdens rigeste person anno 2021, Tesla-ejeren Elon Musk, en formue på 1,1 billioner danske kroner, fremgår det af Finans-artiklen ”Elon Musk blev verdens rigeste” (se kilder).
Er økonomi vigtigere end penge?
Ifølge ”Den store pengebog” (se kilder) spiller penge – overraskende for mange – en ret beskeden rolle i det meste af den økonomiske videnskab. Økonomi er først og fremmest studiet af anvendelsen af reale ressourcer som arbejdskraft, kapital og naturressourcer, og udnyttelsen af disse ressourcer kan undersøges, uden at penge er noget nødvendigt led i transaktionerne.
”I studiet af fænomener som økonomisk vækst spiller penge således ingen eller kun en ringe rolle. Visse økonomiske forhold i moderne samfund afhænger dog specifikt af anvendelsen af penge og behandles derfor i underdisciplinen monetær økonomi; det gælder således ikke mindst forekomsten af inflation,” står der i førnævnte bog.
Også i teorien om konjunkturudsving spiller penge og pengepolitik en rolle, som det fremgår af Nystads bog (se kilder). Centralbankernes pengepolitik kan således påvirke økonomiens aktivitet på kort og mellemlangt sigt: ”Tidligere var pengepolitikken i mange lande relativt direkte rettet mod at kontrollere den samlede pengemængde i økonomien for derigennem at påvirke inflationen og aktivitetsniveauet (og dermed ledigheden). Men i erkendelse af, at det er svært for centralbankerne at styre pengemængden særlig præcist, styrer de fleste vestlige centralbanker nu efter andre mål end pengemængde (for eksempel efter en direkte inflationsmålsætning eller, som i Danmarks tilfælde, efter en fastkursmålsætning)”.