Hvad betydet ordet ’penge’?
På dansk stammer ordet ’penge’ fra flertalsformen af det ældre, danske ord ’penning’, som også var navnet på en møntenhed fra middelalderen. Det oprindelige latinske ord for penge, ’pecunia’, hænger sprogligt sammen med ’pecus’, som betyder kvæg. Med andre ord betragtede man dengang kvæg som et værdimålende betalingsmiddel.
Et andet udtryk af ældre dato, som også har stor betydning i denne sammenhæng, kan spores tilbage til de gamle grækere, ligesom det blev anvendt i det antikke Rom. På det tidspunkt blev mønter produceret på et værksted i den romerske gudinde Juno Monetas tempel. Hun fik sit efternavn, fordi det på græsk betyder noget i retningen af ”hun, som giver gode råd”. Betydningen af ’moneta’ har siden ført til ord som ’mønt’ og ’monetær’ (noget, som vedrører penge) samt det engelske ’money’.
Hvad betalte man med, før pengene opstod?
Handel har fundet sted gennem hele menneskehedens historie. Ifølge bogen ”How Money Works” (se kilder) foregik det til at begynde med som ren byttehandel mellem forskellige varer. Med tiden opstod nogle mere standardiserede enheder, som kunne lette udvekslingen af varer. Disse standarder – også kendt som naturalieøkonomi – blev brugt i form af ydelser, gaver eller varepenge, hvilket for eksempel kunne være kvæg, svin eller andre husdyr eller et bestemt antal kilo korn eller frugter. Senere i historien har sådan noget som cigaretter også været brugt som bytte- eller betalingsmiddel med en bestemt værdi, for eksempel i fængsler eller i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, hvor fangerne ikke havde adgang til mønter og pengesedler.
Hvornår blev byttemidler til penge?
Den hastige udvikling af handel op gennem det 1. årtusinde f.Kr. førte til, at ’penge’ blev anerkendt som et alment byttemiddel, først i Kina og i den græske Middelhavskultur. De første græske mønter fra 600-tallet f.Kr. bestod af ædelmetal, hvis vægt, lødighed og designmæssige særpræg var officielt garanteret af udstederen. De første pengesedler i Europa blev først udstedt i 1600-tallet, men i kinesisk kultur skete det formodentlig langt tidligere.
Der er flere fordele ved at bruge ædelmetaller som guld og sølv til at betale med. For det første er de relativt nemme at kende, de er generelt eftertragtede og har stor værdi i forhold til deres vægt og dermed ret lave transportomkostninger. Til gengæld kan der manipuleres med guldindholdet i metal, hvorfor det blev nødvendigt med institutioner, der kunne garantere værdien og ensartetheden af metalpengene. En konge eller en hersker kunne med sit billede eller et andet symbol på en mønt garantere for metalværdien, så handel kunne foregå, uden at ædelmetallet skulle vejes. For at mindske transportomkostningerne blev det senere naturligt at tage skridtet til papirpenge. Oprindeligt opstod papirpenge som et slags bevis, som man så kunne omveksle til en bestemt metalmængde hos centralbanken. I løbet af det 19. og det 20. århundrede blev papirpengene det dominerende valutasystem, og siden USA som det sidste vestlige land i 1971 sagde farvel til den såkaldte guldmøntfod, har vi haft det nuværende papirpengesystem.
Hvilke symboler har præget vores penge?
Ligesom hvert land har eget flag og egne frimærker, var penge også længe et nationalt symbol, og det er det stadig i mange lande. For eksempel hedder danske penge ’kroner’ og ’ører’. Tidligere hed de rigsdaler (’daler’ er det samme ord som i amerikanske ’dollars’). I tidernes løb har penge været forsynet med en række nationale symboler og personer, eksempelvis et billede af regenten, det danske rigsvåben, en mand bag en hestetrukken plov (de gamle 500 kronesedler), landskaber, broer eller et portræt af en kendt dansk kunstner eller forsker, for eksempel videnskabsmanden Niels Bohr. I USA har amerikanske dollar og cent haft symboler som Frihedsgudinden, ørnen som nationalfugl eller et billede af præsidenten. Visse valutaer har haft deres eget logo, for eksempel $ (amerikansk dollar) og £ (britisk pund). Senere er € (den europæiske euro) kommet til.
Hvilke funktioner har penge?
Penge anses normalt for at have tre funktioner: De er et betalingsmiddel, en måleenhed og en måde at opbevare værdier på. Tidligere blev der også nævnt en fjerde særskilt funktion, nemlig penges rolle som en enhed, som gæld kan opgøres i (på engelsk: ’standard of deferred payment’). Denne fjerde funktion anvendes dog ikke længere.
De følgende beskrivelser af pengenes tre hovedfunktioner stammer fra bogen ”How Money Works” (se kilder):
- Penge som betalingsmiddel: De penge, som kan bruges til at betale med i det daglige, hvor man køber og sælger almindelige varer og tjenesteydelser.
- Penge som måleenhed: Den fælles enhed, som værdien af varer og aktiver opgøres i, så man kan sammenligne deres værdi.
- Penge som værdiopbevaringsmiddel: De værdier eller formuer, som en husholdning eller en virksomhed opbevarer til senere anvendelse.