Lovgivning og konsekvenser

Hvad siger loven om tv-overvågning?

Ifølge loven om tv-overvågning (se kilder) må private ikke overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel: 
“Straffelovens § 264 a forbyder uberettiget tv-overvågning af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Dette forbud har bl.a. betydning for kontorer, der ikke er åbne for publikum, butikkers baglokaler, lagerrum mv. Forbuddet gælder også i private hjem. Tv-overvågning af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, vil i almindelighed være uberettiget, hvis der ikke er givet samtykke af den person, der overvåges, eller af den, der har rådighed over det pågældende sted,” kan man læse i Justitsministeriets oplysningspjece om loven om tv-overvågning (se kilder).

Det fremgår desuden af loven, at: “Tv-overvågning skal være rimelig og lovlig. Optagelserne må kun bruges til saglige formål. Det er f.eks. sagligt at gennemse optagelserne for at afsløre en indbrudstyv. Kravet om saglighed indebærer, at der i forbindelse med tv-overvågning, f.eks. i et storcenter, af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse ikke må zoomes ind for at iagttage personer, hvis det ikke sker af hensyn til det saglige formål (kriminalitetsbekæmpelse), der begrunder tv-overvågningen.” 
I lovteksten kan man også læse, at: 

  • “det først må overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler end tv-overvågning”, 
  • “tv-overvågning kun bør finde sted, hvis der er tungtvejende grunde til det” 
  • “tv-overvågning skal gennemføres, så den virker mindst muligt integritetskrænkende for den almindelige borger” og:
  • “tv-overvågning normalt bør begrænses mest muligt, så der f.eks. ikke sker overvågning hele døgnet, hvis det ikke er nødvendigt”.

Loven om tv-overvågning blev senest ændret i sommeren 2020, hvorved private virksomheder fik udvidet mulighed for at overvåge området omkring egne indgange og facader, sådan at overvågningen kan dække et større areal end efter den tidligere lov.

Hvem fører tilsyn med tv-overvågning?

Datatilsynet fører tilsyn med tv-overvågning, rådgiver om registrering, videregivelse og anden behandling af personoplysninger og fører tilsyn med, at myndigheder, virksomheder og andre dataansvarlige overholder persondataloven. Men da der ikke findes et samlet overblik over, hvor der tv-overvåges, er det vanskeligt for Datatilsynet at føre tilsyn. I artiklen “Overvågning ude af kontrol” i Dagbladet Information rejser flere forskere kritik af den manglende kontrol med overvågningen. Med den mere lempelige lovgivning er der ikke fulgt flere ressourcer til kontrol, påpeger Charlotte Bagger Tranberg, lektor i jura på Aalborg Universitet, der forsker i persondataret. Helge Kirkegaard, informationschef i SikkerhedsBranchen, nævner sager, hvor tilsynsbesøg i en række kommuner har vist, at det offentlige ikke overholder reglerne. I de pågældende sager fik kommunerne kritik for at gemme optagelser længere, end loven tillader, og for ikke at informere medarbejdere eller forældre og børn på de skoler, hvor kommunen havde iværksat overvågning (se kilder).

I forbindelse med S-regeringens planer om øget overvågning, der blev annonceret i efteråret 2019, kom der kritik fra tænketanken Justitia. I Politikens artikel “Når FE og PET bruger aflytning, overvågning og agenter, skal der også være en kontrolinstans” konkluderer tænketanken i en analyse, at “der kan sættes alvorligt spørgsmålstegn ved, om der føres tilstrækkeligt tilsyn med efterretningstjenesterne” (se kilder).

Hvilke krav er der til skiltning?

Både offentlige myndigheder og private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal skilte med, at der overvåges. Kravet om skiltning gælder ikke ved tv-overvågning af pengetransporter og private indgange, facader, indhegninger eller lignende, hvis billederne ikke bliver lagret. Politiet, kriminalforsorgen og militæret er heller ikke pålagt krav om skiltning på områder, hvor de overvåger. Det fremgår af Justitsministeriets pjece Tv-overvågning (se kilder).

Hvilke regler gælder for overvågning af arbejdspladser?

Arbejdspladser har ret til at foretage tv-overvågning, hvis: 

  • der foreligger et driftsmæssigt formål (dette er ikke videre defineret) 
  • det ikke er krænkende for de ansatte
  • der er opnået en aftale med de ansatte. 

Dog må der ifølge Straffelovens § 264 a ikke foretages tv-overvågning af enkeltmandskontorer uden den ansattes samtykke, og det er et krav, at “den, der tv-overvåger en arbejdsplads, skal oplyse herom, enten ved skiltning eller på anden tydelig måde”, kan man læse af Justitsministeriets pjece Tv-overvågning (se kilder). Her står også, at “Princippet om god databehandlingsskik medfører, at de ansatte bl.a. skal oplyses om formålet med tv-overvågningen og om, i hvilke tilfælde optagelserne vil blive gennemgået og videregivet til politiet”. 

Hvad siger loven om privat overvågning?

Det er som udgangspunkt ulovligt for private at tv-overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel. Dog er det tilladt for pengeinstitutter, spillekasinoer, hoteller og restaurationer samt butikscentre og butikker, hvor der foregår detailsalg, at foretage tv-overvågning af egne indgange og facader. Erhvervsdrivende må f.eks. gerne tv-overvåge indgange, facader og arealer lige omkring dem, som naturligt kan anvendes som adgangs- eller flugtvej fra egne indgange. Tv-overvågningen skal dog være klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. 

Hvilke udvidede beføjelser har efterretningstjenesten fået efter terrorangrebet på USA i 2001?

I kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001 og foranlediget af terrorangrebet i Madrid i 2004 nedsatte Justitsministeriet i efteråret 2004 et tv-overvågningsudvalg, der skulle undersøge mulighederne for at give øgede beføjelser til tv-overvågning som forebyggelse af terror og kriminalitet. Det førte til, at private og erhvervsdrivende fik flere muligheder for tv-overvågning som beskrevet ovenfor. Samtidig indførtes det såkaldte logningsdirektiv, der pålagde alle EU-lande at gemme informationer om borgeres brug af internet, sms og telefon. Direktivet medførte massiv debat, og i april 2014 erklærede EU-Domstolen logningsdirektivet for ugyldigt i en af de første sager, hvor EU-Domstolen har truffet afgørelser i sager om overvågning. “Direktivet krænker den grundlæggende beskyttelse af privatlivets fred, der er fastslået i EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” lød begrundelsen, som gengives i artiklen “EU-Domstolen træffer vigtig afgørelse om overvågning” på Altinget.dk (se kilder).