Omskæring i Danmark

Hvor mange drenge bliver omskåret i Danmark?

I Danmark skønnes det, at der foretages op mod 2.000 omskæringer af drenge om året af religiøse årsager hos muslimer og jøder. Det præcise antal er dog ikke kendt, da omskæringerne, som er blevet foretaget uden for private lægeklinikker, først er blevet registreret fra januar 2017. Fra da af har det været lovpligtigt for læger at indberette alle omskæringer, som de foretager eller medvirker ved, til Landspatientregisteret.

Hvordan foregår omskæringerne?

Omskæring af jødiske drenge foregår normalt under private forhold, og det er typisk en rabbiner, der foretager omskæringen. Der skal dog være en læge til stede, fremgår det af Sundhedsstyrelsens vejledning. Omskæring af muslimske drenge foretages normalt af en læge, enten på privatklinikker eller i private hjem.

Hvad siger lovgivningen om omskæring af drenge i Danmark?

Omskæring af drenge er tilladt i Danmark, så længe forældrene har givet deres samtykke, og omskæringen foretages af en person, der er uddannet til det. Det skal enten udføres af en læge eller under overværelse af en læge. En dreng, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til indgrebet.
Omskæring af drenge opfattes som en overtrædelse af Straffelovens §244 om simpel vold, og en overtrædelse af denne paragraf kan være straffrit, hvis det foregår med personens samtykke eller på børn, hvis forældre har samtykket. Det svarer til plastikkirurgiske operationer, hvor det blot er patienten selv, der giver samtykket. Det beskrives i en artikel i Kriminalistisk Årbog 1998 (se kilder).

En gruppe borgere, som er engageret i foreningen Intact Denmark (se kilder) har i januar 2018 stillet et såkaldt borgerforslag (se kilder) om, at rituel omskæring af drenge under 18 år skal forbydes. Hvis forslaget får mindst 50.000 underskrifter i løbet af 180 dage, skal Folketinget tage stilling til forslaget.

Hvad mener myndighederne i Danmark om omskæring af drenge?

Sundhedsstyrelsen lavede i juni 2013 et notat om drengeomskæring (se kilder), hvor styrelsen konkluderede, at ”der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.” Myndighederne mener altså ikke, at man kan anbefale omskæring af drenge, men mener heller ikke, at risikoen ved indgrebet er så stor, at det skal forbydes.

Man anerkender med udtalelsen, at omskæring kan have visse sundhedsmæssige fordele, men vurderer, at fordelene er så små i en dansk kontekst, at man ikke anbefaler omskæring af alle danske drenge. Det skyldes, at man har andre metoder til at forebygge og behandle de pågældende sygdomme i Danmark

Hvad siger lovgivningen om omskæring af piger?

I Danmark betragtes omskæring af piger og kvinder som et overgreb. Det er forbudt og strafbart efter straffelovens §245a (med en strafferamme op til 6 år) og i grove tilfælde §246. Det kan altså give fængselsstraf, hvis man udfører kvindelig omskæring eller medvirker til det. Det fremgår af Lægehåndbogens opslag om kvindelig omskæring på sundhed.dk (se kilder).
Også Lov om Social Service har en paragraf, der er relevant for kvindelig omskæring, nemlig §35, som handler om, at alle offentligt ansatte, for eksempel lærere, pædagoger, sygeplejersker og læger, skal fortælle til de sociale myndigheder, hvis de får mistanke om, at et barn er blevet omskåret eller er i fare for at blive det.
Kvindelig omskæring strider desuden mod flere af de menneskerettigheder, Danmark har underskrevet at ville arbejde for. Det gælder for eksempel FNs konventioner om børns rettigheder (se kilder) og om kvinders rettigheder (se kilder).
Ved en retssag i Danmark i 2009 blev en kvinde af afrikansk oprindelse idømt to års betinget fængsel, fordi hun havde arrangeret, at hendes døtre blev omskåret i Sudan, og i april 2017 blev et forældrepar af somalisk oprindelse idømt halvandet års fængsel og moren desuden betinget udvisning, fordi de havde arrangeret omskæring af deres to døtre i Somalia.

 

Nyhedsindslag fra TV2News 14. januar 2009 om retssag mod forældrepar, der er anklaget for at have fået deres to døtre omskåret i udlandet.

Hvordan forebygges omskæring af piger i Danmark?

De danske myndigheder har flere årtier arbejdet for at forebygge omskæring af piger i Danmark.
I 1996 afleverede en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet en rapport med forslag til, hvad de danske myndigheder kunne gøre for at forebygge omskæring. Rapportens forslag var at igangsætte en oplysningskampagne over for offentligt ansatte og de relevante flygtninge- og indvandrergrupper. En sådan kampagne blev sat i gang og løb frem til 2000. Som en del af kampagnen blev der udarbejdet en bog, “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder), som henvendte sig til alle personalegrupper inden for det offentlige, der kommer i kontakt med somaliere og andre flygtninge og indvandrere, der enten er omskåret eller er i risiko for at blive det. Der blev også lavet en oplysningsvideo, som blev vist i somalisk tv i Danmark og brugt på møder for somaliske kvinder. Desuden uddannede organisationen Sex & Samfund en række somaliere til sundhedsformidlere, der kunne fungere som konsulenter og foredragsholdere om omskæring.

Det er endvidere blevet fast praksis, at asylansøgere kort efter ankomsten til Danmark bliver informeret om, at omskæring er piger er forbudt ifølge dansk lov.
Allerede i 2002 kunne man i Jyllands-Posten (se kilder) læse, at der var en holdningsændring i gang blandt somaliere i Danmark, som i stigende grad var imod omskæring. Jordemødre, der medvirkede ved fødsler af somaliske piger i Danmark, oplevede ifølge artikel, at forældrene generelt ikke ønskede, at døtrene blev omskåret, og var lydhøre over for jordemødrenes argumenter.
I 2003 blev der vedtaget lovgivning, som gør det ulovligt at foretage eller medvirke til omskæring af piger, også selv om det foregår i udlandet.
I begyndelsen af 2018 udtalte
FNs Børnerettighedskomité dog kritik af Danmark. Komiteen mente, at Danmark ikke havde barnets tarv for øje, da en somalisk kvinde og hende barn fik inddraget deres opholdstilladelse og skulle sendes tilbage til Somalia, fordi barnet der risikerede at blive omskåret. De danske myndigheder havde argumenteret for, at moren ville stå imod presset for at få omskåret datteren, og at fænomenet er på tilbagetog i Somalia. Men komiteen vurdere, at Danmark ikke må lade et barns beskyttelse afhænge af, om en mor kan modstå pres eller ej. Samtidig håndhæver de lokale myndigheder ikke et indført forbud mod omskæringer, fremgik det af afgørelsen fra FNs Børnerettighedskomite. Det fremgår af et Ritzau-telegram fra februar 2018 (se kilder).