Hvad handler debatten om omskæring om?
Debatten om omskæring handler i Danmark primært om omskæring af drenge, da det allerede ifølge dansk lov er forbudt at omskære piger, og da kampagner imod omskæring af piger ser ud til at have haft god effekt i Danmark. Debatten er derfor koncentreret om omskæring af drenge, og denne debat handler blandt andet om, hvordan forældres ret til at præge deres børn skal afvejes i forhold til børns ret til selv at bestemme over deres krop. Desuden handler den om afvejningen af hensynet til religiøse skikke og traditioner over for hensynet til selvbestemmelse over egen krop. Det debatteres for eksempel, om rituel omskæring af drenge bør forbydes, eller om oplysning og dialog bør prioriteres. Også de sundhedsmæssige fordele og ulemper ved omskæring indgår i debatten. Debatten er de seneste årtier blusset op med jævne mellemrum, senest i januar 2018, da debattører, som går ind for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, kritiserede en bog fra serien LæseRaketten. Bogen, som udgives af udviklingsorganisationen Oxfam Ibis og i 2018 når ud til cirka 1.300 skoler med i alt 194.000 elever, har til formål at præsentere børn for livsvilkår, der er fremmed for deres hverdag. Bogen indeholder en novelle om en dansk-kurdisk pige, Ayse, som får en lillebror, der skal omskæres. Novellen er skrevet af tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, som mener, at novellen giver et afbalanceret og neutralt indblik i betydningen af omskæring af drenge i muslimske miljøer og åbner for dialog og forståelse. Kritikerne mener til gengæld, at den forherliger omskæring. Kritikken fremgår bl.a. af et Ritzau-telegram fra 10. januar 2018 (se kilder).
En gruppe deltagere ved Etisk Forum for Unge 2009, arrangeret af Etisk Råd, diskuterer, om det er en fordel eller en ulempe for en dreng på 15 år selv at kunne bestemme, om han vil omskæres.
Hvilke argumenter fremføres for omskæring af drenge?
· Omskæring er en væsentlig del af kulturen og identiteten hos både jøder og muslimer. Dette argument fremføres bl.a. i en artikel i Politiken 11. juli 2016 (se kilder). Her siger rabbiner i Det Jødiske Samfund, Jair Melchior: ”For os er omskæring en naturlig del, der er er lige så vigtig som dåben. Det er et ritual, der er vigtigt både for troende og ikketroende jøder. Det er vores kendetegn og en del af vores kultur.”
· De etniske og religiøse minoriteter i Danmark, der praktiserer omskæring af drenge, vil føle sig mistænkeliggjort og kriminaliseret, hvis omskæring af drenge forbydes, og det vil gøre Danmark til et mindre tolerant samfund. Dette argument fremføres bl.a. af imam Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center i førnævnte artikel, hvor han siger: ”Kan vi leve sammen og have forskellige kulturelle og religiøse ritualer i vores liv? Det handler om retten til forskellighed, respekten for det, der er anderledes.”
· Et forbud mod omskæring drenge risikerer langsomt at få jødisk liv i Danmark til at forsvinde. Dette argument fremføres bl.a. af Jair Melchior i førnævnte artikel, hvor han siger: ”Så vil jødisk liv i Danmark langsomt stoppe. Vi vil blive fremmedgjort, og man vil sætte mærkater på os. Jøder, for hvem jødedommen er vigtig, vil rejse herfra.”
· Omskæring af drenge foretages ikke for at skade børnene eller ødelægge deres seksualitet. Det gøres for børnenes bedste, ligesom mange andre valg, forældre tager på deres børns vegne.
· En omskæring er ikke et større eller alvorligere indgreb end operation af flyveører eller tandretning, som forældre har ret til at få foretaget på deres børn. Det accepteres også, at forældre ryger i hjemmet, hvilket skader alle børn, der udsættes for det.
· Et forbud kan medføre, at muslimske og jødiske forældre vælger at få deres sønner omskåret af ukyndige personer, som risikerer at skade børnene, såkaldte ”køkkenbordsomskæringer”.
· FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilder) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) slår fast, at staten skal respektere gruppers religiøse ritualer. Et centralt aspekt af religionsfriheden er retten til at opdrage sine børn i overensstemmelse med sin tro og livsanskuelse og børns ret til at blive opdraget inden for rammerne af deres families religion og kultur.
Hvilke argumenter fremføres imod omskæring af drenge?
· Omskæring af drenge er et unødvendigt indgreb, da der ikke er nogen væsentlige helbredsmæssige fordele ved at blive omskåret.
· Omskæring af drenge er lemlæstelse og bør ikke accepteres, fordi det udføres af jøder, hvis kultur vi er godt bekendt med.
· Omskæringen er forældrenes ønske og ikke barnets, og derfor er det forældrenes religiøse rettigheder, der sættes over barnets ret til selvbestemmelse. Et omskåret barn er ‘bundet’ til sine forældres religion, for eksempel kan et mand i nogle tilfælde blive forhindret i at konvertere til hinduismen, hvis han er omskåret.
· Omskæring er psykologisk set en seksuel krænkelse.
· Det strider imod FNs konvention om barnets rettigheder (se kilder) og burde derfor forbydes på linje med kvindelig omskæring.
· En egentlig fysisk omskæring bør kunne udskiftes med en symbolsk handling i form af et ritual, som ikke indebærer et fysisk indgreb på barnet.
En række af disse argumenter nævnes bl.a. i en artikel i Politiken 11. juli 2016 (se kilder), hvor forkvinde for foreningen Intact (se kilder), der arbejder for forbud mod omskæring af drenge, siger:
”Vi arbejder for børnenes tarv. Der er ikke andre, heller ikke ens forældre, der skal bestemme, hvad der skal ske med ens penis. Indgrebet kan jo ikke gøres om. For os er det vigtigt at sikre den enkelte person retten til selv at bestemme over sin krop og sine kønsorganer, og derfor skal vi have en 18-års aldersgrænse”.
Hvordan er danskernes holdning til omskæring af drenge?
Et stort flertal af danskerne er kritiske over for rituel omskæring af drenge. Ifølge en måling foretaget af Megafon for Politiken og TV2 i 2016 ønsker 87 % af danskerne, at omskæring af drenge skal være forbudt, før man fylder 18 år og er myndig. Undersøgelsen refereres i en artikel i Politiken 11. juli 2016 (se kilder). Af samme artikel fremgår det, at en undersøgelse fra YouGov i 2014 viste, at 74 % af danskerne ønskede et forbud.
Nogle debattører mener dog, at danskernes holdning hviler på et uoplyst grundlag. F.eks. siger imam Naveed Baig i førnævnte artikel i en kommentar til målingen: ”Jeg kan godt sætte mig ind i det samfund, hvor autonomi og personlig frihed er i højsædet. Derfor mener jeg heller ikke, det her er udtryk for manglende tolerance fra danskernes side. Det er mere et udtryk for manglende oplysning og dialog.” I 2016 blev der stiftet en forening, CircumInfo (se kilder) med det formål at skabe oplysning om omskæring af drenge og fremme dialog mellem personer med forskellige holdninger hertil.
Hvordan er danske politikeres holdning til omskæring af drenge?
Danske politikere og partier er delte i spørgsmålet om omskæring af drenge. Der er både uenighed mellem partierne og inden for de enkelte partier, og flere partier har ikke taget klart stilling til spørgsmålet. Det fremgår af en artikel på DRs hjemmeside i juni 2016 (se kilder), hvor partiernes holdning beskrives:
· Enhedslisten: Går ind for et forbud med aldersgrænse på 15 eller 18 år.
· SF: Er imod omskæring og vil gerne lovgive på området, men har ikke besluttet præcist hvordan.
· Socialdemokratiet: Har ikke en politik på området.
· Alternativet: Har fritstillet sine medlemmer
· Radikale Venstre: Er imod omskæring, men mener ikke, at et forbud er vejen frem (partiet har dog tidligere arbejdet for et forbud).
· Liberal Alliance: Har fritstillet sine medlemmer.
· De Konservative. Har ikke en politik på området.
· Venstre: Går ikke ind for et forbud, så længe omskæringen følger dansk lov og foretages af en læge eller under overværelse af en læge.
· Dansk Folkeparti: Er imod omskæring.
Folketingsmedlemmerne skal tage stilling til spørgsmålet, hvis et borgerforslag fra januar 2018 om at forbyde rituel omskæring af drenge under 18 år (se kilder) får mindst 50.000 underskrifter.
Hvordan er danske lægers holdning til omskæring af drenge?
Der er uenighed blandt danske læger om, hvor store risici der er ved omskæring af drenge, og hvilke forskningsresultater der er mest troværdige. Desuden er der forskel på, hvorvidt de enkelte læger lægger mest vægt på sundhedsmæssige eller etiske elementer ved rituel omskæring af drenge. Formand for Etisk Råd, professor og læge Gorm Greisen, mener f.eks. ikke, at når mange danskere ønsker at forbyde omskæring af drenge, skyldes det, at de især lægger vægt på krop og mindre på ånd, og han mener ikke, at et forbud er vejen frem. Det fremgår af en artikel i Politiken 12. juli 2016 (se kilder), hvor Gorm Greisen siger: ”Området er så kulturelt ladet, at det er svært at lave helt neutrale undersøgelser. Men vi ved jo, at forhuden ikke udelukkende er en velsignelse, men kan medføre gener som forhudsforsnævrelse, betændelse og urinvejsproblemer. Det er formentlig også derfor, omskæring oprindeligt er opstået (…) Og så er vi meget materialistiske og fokuserede på kroppens ukrænkelighed, seksualitet, sundhed og krop. Ånd og sjæl går vi ikke så meget op i.”
En anden læge, Morten Frisch, har derimod i mange år kæmpet for, at omskæring af drenge bliver forbudt, og i en artikel i Politiken i 2013 (se kilder) kalder han omskæring af drenge et ”rettighedskrænkende og langtfra risikofrit indgreb på umyndige drenge” og henviser til en undersøgelse, han har foretaget, som viste, at omkring 5 % af de drenge, der blev omskåret på Rigshospitalet fik betydelige komplikationer. Flere læger, der selv er blevet omskåret som børn, har i offentligheden argumenteret imod omskæring og anbefalet, at omskæring først finder sted, når drengene er fyldt 18 år og selv kan bestemme. Men ikke alle disse læger mener, at omskæring af drenge skal forbydes.
I 2016 kom Lægeforeningens etiske udvalg med en udtalelse, som anbefalede, at ikke-medicinsk drengeomskæring først sker, når drengen er blevet 18 år og selv kan tage stilling. Men udvalget mener dog ikke, at der bør laves et egentligt forbud mod omskæring af drenge under 18 år. I stedet anbefaler udvalget dialog med de befolkningsgrupper, der praktiserer drengeomskæring. Det fremgår af en artikel i Politiken i december 2016 (se kilder). Udtalelsen kom efter, at en stor gruppe læger havde skrevet til Lægeforeningen og opfordret til, at Lægeforeningen meldte ud som tilhængere af et forbud.
Debat mellem børnelæge, professor og formand for Etisk Råd, Gorm Greisen, og læge, far, ufrivilligt omskåret, muslim og folketingskandidat for Liberal Alliance, Ayhan Al Kole. Debatten var arrangeret af foreningen Intact Denmark, som arbejder for at få gjort omskæring af drenge ulovligt.