Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

Hvordan udvikler antallet af økonomisk kriminelle sig?

Hører og læser man i medierne om Danske Banks hvidvask-sag, sagen om udbytteskat og sagen om svindel i Socialstyrelsen, kan man få indtryk af, at omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark er stigende. Disse store sager er dog unikke og kan ikke bruges til at fastslå, hvordan omfanget af økonomisk kriminalitet generelt udvikler sig. Til gengæld tyder statistikker på, at der begås mere og mere økonomisk kriminalitet. I sin rapport ”Stigning i anmeldt bedrageri” fra foråret 2020 skriver Danmarks Statistik eksempelvis: ”Der blev i 2019 anmeldt 48.348 tilfælde af bedrageri til politiet. Det er en stigning på 11 procent i forhold til 2018. Fra 1990 til 2009 har antallet ligget på gennemsnitligt 7.200 anmeldelser om året, men herefter er det steget støt. Antallet er således steget fra ca. 10.000 i 2010 til ca. 50.000 2019, svarende til en vækst på over 400 procent Den store stigning fra 2014 til 2015 skyldes blandt andet en ændring i registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri” (se kilder). Hvad angår underslæb, så er der i perioden 2010-2019 sket næsten en femdobling i antallet af sigtelser. I 2010 var der 558 sigtelser for underslæb, i 2019 var tallet 2.658, som man kan læse i Statistikbanken (se kilder).

En del af forklaringen på de store stigninger er formentlig, at politiet undervejs har prioriteret indsatsen mod økonomisk kriminalitet højere, og derfor bliver der rejst flere sigtelser. Det fremgår af Informations artikel ”Politiet kan ikke følge med i sager om økonomisk kriminalitet” (se kilder).

En anden årsag til de markante stigninger er, at internettet har gjort det langt lettere at svindle med penge, fremgår det af Berlingske-artiklen “Danskerne bliver snydt på nettet som aldrig før” (se kilder): “En meget stor del af stigningen handler om e-handel, det at folk handler på nettet, hvilket der er flere og flere, som gør. Der følger kriminaliteten nu med,” siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Når gerningspersonen ikke ser ofret i øjnene, bliver det opfattet som mere acceptabelt at begå økonomisk kriminalitet, vurderer eksperter i artiklen.

Hvem begår økonomisk kriminalitet?

De fleste personer, der dømmes for økonomisk kriminalitet, er midaldrende mænd i høje stillinger. Det viste en stor norsk undersøgelse, ”Explaining White-Collar Crime” (se kilder), hvor professor Petter Gottschalk undersøgte alle norske sager om økonomisk kriminalitet mellem 2009 og 2015. Ud af 405 forbrydere var kun syv procent kvinder, skriver videnskab.dk i artiklen “Hvorfor begår mennesker økonomisk kriminalitet?” (se kilder).

Ifølge undersøgelsen er det ofte midaldrende mænd, der begår økonomisk kriminalitet, fordi det oftest er dem, der befinder sig i høje stillinger, hvor de har adgang til store pengesummer. ”Det er ligesom med SKAT. Dem, der skal selvangive en hel masse, er også dem, der snyder mest,” siger Torben Bechmann Jensen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet i artiklen.

Hvad er SØIK?

Langt de fleste sager om økonomisk kriminalitet bliver efterforsket af det almindelige politi. Men når den økonomiske kriminalitet vurderes at være særlig alvorlig, kommer SØIK på banen. SØIK står for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, men kendes også under navnet Bagmandspolitiet.

På SØIK’s hjemmeside (se kilder) skriver myndigheden, at den efterforsker sager, hvor der:

· Er begået kriminalitet af betydeligt omfang.

· Er mistanke om, at kriminaliteten er organiseret.

· Er brugt særlige forretningsmetoder.

De seneste år har SØIK blandt andet efterforsket sagerne om hvidvask i Danske Bank, Stein Baggers bedrageri, svindlen med 111 millioner kroner i Socialstyrelsen samt sagen om svindel med udbytteskat.

SØIK efterforsker sagerne i samarbejde med politifolk og jurister med speciale i økonomisk kriminalitet. Det er også SØIK, der beslutter, om der skal rejses tiltale, og herefter møder op i retten som anklagere.

Hvordan straffes økonomisk kriminalitet?

Der findes som nævnt mange former for økonomisk kriminalitet. Det er derfor også vidt forskelligt, hvordan økonomisk kriminalitet straffes. De seneste år har Folketinget gennemført flere love, som betyder, at økonomisk kriminalitet nu skal straffes hårdere end tidligere. I 2013 hævede Folketinget for eksempel straffen for en række økonomiske lovbrud med loven “Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet” (se kilder), og i 2018 blev straffen for hvidvask hævet med loven “Selvstændig bestemmelse om hvidvask” (se kilder).

Flere former for økonomisk kriminalitet – heriblandt bedrageri, underslæb og hvidvask – kan straffes med op til halvandet års fængsel og særligt grove tilfælde med fængsel i op til otte år.

Da en ny politiaftale blev indgået i december 2020, blev der sat yderligere ind mod bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet – og muligvis også straffen på længere sigt. Det skal bl.a. foregå ved at øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem myndigheder og banker i fremtiden, som det fremgår af Ritzaus artikel ”Få overblikket: Her er hovedpunkterne i politiaftale” (se kilder).

Hvad er hvidvaskloven?

I Danmark er visse virksomheder, blandt andet banker og vekselkontorer, underlagt den såkaldte hvidvasklov (se kilder), som betyder, at de skal sikre sig, at deres kunder ikke udfører hvidvask. Loven forpligter dem til at holde særligt øje med deres kunder. Eksempelvis skal danske banker kende fuldt navn, CPR-nummer og adresse på alle sine kunder, som også skal identificeres med billedlegitimation.

Hvis bankerne får den mindste mistanke om, at nogle af deres kunder er involveret i hvidvask af penge eller terrorfinansiering, skal de straks underrette Hvidvasksekretariatet, som er en del af SØIK.