Hvad er økonomisk kriminalitet?
Økonomisk kriminalitet er en forbrydelse, hvor motivet er at skaffe sig en økonomisk gevinst. Det er ofte organiserede og systematiske forbrydelser og kan begås af enkeltpersoner, virksomheder eller større netværk, som for eksempel kan operere internationalt over mange landegrænser.
Økonomisk kriminalitet handler altid om penge, men derudover er det svært præcis at definere, hvad økonomisk kriminalitet består i. Sagerne er ofte meget komplicerede, og de kriminelle er kreative, så metoderne er under konstant forandring.
I de kommende afsnit ser vi nærmere på nogle af de hyppigste og mest alvorlige former for økonomisk kriminalitet.
Hvad er hvidvask?
Hvidvask går ud på at få ulovlige penge til at se ud, som om de er tjent på lovlig vis.
Begrebet er forbundet med gangsteren Al Capone, som huserede i USA i 1920’erne og 1930’erne. Han tjente styrtende med penge på ulovlige aktiviteter som narkosalg, prostitution og hasardspil i skjulte kasinoer. For at få pengene til at fremstå lovlige åbnede Capone møntvaskerier. Her sendte han de ulovligt tjente penge ind i omsætningen sammen med de rigtige kunders kontante betalinger. Så møntvaskerierne gav et imponerende overskud, der så ud til at være skabt på lovlig vis. Derfra opstod betegnelsen “hvidvask”.
I dag bliver begrebet hvidvask brugt til at betegne tilsvarende former for ulovlige transaktioner, som begås af alt fra en håndværker, der forbruger sine sorte kontanter i butikkerne, til internationale kriminelle netværk, der vasker penge hvide gennem banker, kasinoer, vekselkontorer og meget andet.
Hvidvask kom for alvor på dagsordenen i Danmark i 2018, da det blev afsløret, at Danske Bank i årevis spillede en hovedrolle i en kæmpe international hvidvask-skandale. Fra 2007 til 2015 strømmede enorme beløb gennem Danske Banks afdeling i Estland på en måde, som ifølge eksperter burde have vakt mistanke hos bankens ansatte. Det forklarer Berlingske i artiklen “Få overblikket over om sagen om hvidvask” (se kilder). De store milliardbeløb kunne spores tilbage til skattesnydere, korrupte politikere og kriminelle netværk – ofte fra Rusland og Østeuropa. Både danske og internationale myndigheder har igangsat retssager mod Danske Bank, ligesom bankens ledelse blev tvunget til at gå af på grund af skandalen.
DR forklarer her, hvordan mange milliarder kroner er blevet hvidvasket gennem Danske Bank.
Hvad er underslæb?
Underslæb består i, at en person stjæler penge eller værdier, som vedkommende har i sin varetægt eller har adgang til, men som i virkeligheden tilhører andre. En udbredt form for underslæb består i, at en kasserer stjæler af kassen i en virksomhed eller en forening, skriver leksikonet Den Store Danske i sit opslag om underslæb (se kilder).
I erhvervslivet findes også mange eksempler på direktører, som har overført firmaets penge til sig selv og herefter er blevet dømt for underslæb.
I efteråret 2018 fik en sag om muligt underslæb stor omtale i medierne, da den dengang 64-årige Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika, mistænkt for i løbet af en årrække at have overført 117 millioner kroner fra Socialstyrelsen, hvor hun arbejdede, til sine egne konti. Retssagen sluttede i februar 2020, hvor Britta Nielsen blev idømt seks og et halvt års fængsel for svindlen. Det skriver DR i artiklen ”Dommen er endelig: Britta Nielsens svindelsag bliver ikke anket” (se kilder).
Hvad er skattesvig?
Skattesvig er, når man med vilje ikke betaler den skat til statskassen – og dermed samfundet – som man er forpligtet til. Typisk begår en person skattesvig ved ikke at oplyse myndighederne om sine indtægter eller på anden vis give forkerte oplysninger om sin indtægt. Skattesvig opstår ofte i forbindelse med sort arbejde, skriver Advokatfirmaet Peter Trudsø på sin hjemmeside i en artikel om skattesvig (se kilder).
I samme boldgade findes momssvig, afgiftssvig og toldsvig, som består i, at en person, organisation eller virksomhed med vilje undlader at betale de beløb til statskassen, som skal betales i form af moms, told og andre afgifter.
Hvad er skattely?
De seneste år er det blevet afsløret, hvordan rigmænd og multinationale virksomheder verden over gemmer milliarder af kroner i såkaldte skattely. Skattelyene er lande som Panama, Bermuda og De Britiske Jomfruøer, hvor skatteprocenten er meget lav.
Konsekvensen af den udbredte brug af skattely er, at den danske statskasse – og mange andre statskasser verden over – går glip af enorme skatteindtægter. Det er dog ikke altid ulovligt at placere sine penge i disse skattely. Det skriver DR i artiklen “Ekspert: Det er ikke nødvendigvis ulovligt at putte sine penge i 'paradis-selskaber'” (se kilder).
Det er dog ulovligt, hvis man ikke oplyser myndighederne om de økonomiske aktiviteter, man har i udlandet. Området er lidt af en gråzone, skattely-konstruktioner er tit meget komplicerede, og ofte må der retssager til for at afgøre, om den enkelte transaktion er ulovlig eller ej. Læs nærmere i Faktalink-artiklen om Skattely
Hvad er bedrageri?
Bedrageri er, når en gerningsperson vildleder og snyder andre, der får et økonomisk tab, mens gerningspersonen selv får en økonomisk gevinst. Bedrageri kan tage form af en lang række former for svindel – fra forsikringssvindel til snyderi med Dankort-oplysninger. Her er en række eksempler på bedragerisager fra 2018:
· En 28-årig mand blev dømt for bedrageri efter at have solgt mobiltelefoner, iPads, og spillekonsoller på nettet, som den dømte aldrig sendte til køberne. Det skriver Fyens.dk i artiklen “Storsvindler begik bedrageri og truede flere ofre” (se kilder).
· En tidligere direktør i netbutikken Trendsales begik bedrageri, da han blandt andet udbetalte alt for meget i løn og pension til sig selv, skriver Ritzau i artiklen “Tidligere Trendsales-direktør dømt for bedrageri” (se kilder).
· Forsikringsselskabet Alm. Brand oplever, at flere kunder begår bedrageri gennem forsikringssvindel. Blandt andet har en kunde anmeldt samme iPhone mistet til syv forskellige forsikringsselskaber, skriver FinansWatch i artiklen “Kunde meldte samme iPhone mistet syv gange hos forskellige forsikringsselskaber” (se kilder).
· En 48-årig er blevet dømt for bedrageri, efter at han i årevis har stjålet Dankort-oplysninger og hævet penge fra kvinder, han har mødt gennem netdating. Det skriver Ritzau i artiklen “Kvindebedårer erkender omfattende bedrageri” (se kilder).
Hvem er Stein Bagger, og hvad er leasing-karruseller?
I 2008 havde de færreste danskere nok hørt om leasing-karruseller. Men begrebet blev kendt, da en spektakulær sag om forretningsmanden Stein Bagger indtog avisforsiderne i slutningen af 2008.
Stein Bagger var direktør i det hastigt voksende IT-selskab IT Factory, som viste sig at være bygget på svindel og løgne. Da IT Factory var på randen af konkurs og Stein Baggers fupnummer var ved at blive opdaget, forsvandt han under en ferierejse i Dubai. En uges tid senere meldte han sig selv på en politistation i Los Angeles.
Efterforskningen af sagen afslørede, at IT Factory havde tjent millioner på såkaldte leasing-karruseller. Svindlen foregår således, skriver Børsen i artiklen “Fakta: Stein Baggers leasing-karrusel” (se kilder):
a. En udenlandsk – og medsammensvoren – partner sælger angiveligt udstyr til IT Factory for 51 millioner kroner. Udstyret findes slet ikke, og fakturaerne er falske.
b. Umiddelbart efter sælger IT Factory det fiktive udstyr til et såkaldt leasingfirma. Firmaet lever af at udleje udstyr, så de betaler pengene til det udenlandske selskab og udlejer herefter det fiktive udstyr til IT Factory.
c. Det udenlandske firma har nu tjent 51 millioner kroner på ingenting. De køber herefter fiktivt IT-software hos IT Factory for 20 millioner kroner.
d. Firmaerne har solgt falske produkter, men karrusellen har i årevis kørt rundt og skaffet dem millioner af kroner.
I 2009 blev Stein Bagger idømt syv års fængsel for at have svindlet for 831 millioner kroner, skriver DR i artiklen “Stein Bagger skal syv år i fængsel” (se kilder).
Hvad går sagen om udbytteskat ud på?
Fra 2012 til 2015 foregik det, der bliver kaldt danmarkshistoriens største skattetyveri. Gennem en kompliceret skattefinte fik internationale bagmænd udbetalt mindst 12,7 milliarder kroner direkte fra den danske statskasse.
Sagen om den såkaldte udbytteskat ramte ikke kun Danmark, men i alt mistede statskasserne i ni europæiske lande mindst 410 milliarder kroner ved tilsvarende former for svindel, skriver DR i artiklen “Banker har snydt europæiske lande for mange milliarder” (se kilder).
Afsløringer viste, at flere af verdens største banker var med til at tømme statskasserne ved at udnytte reglerne om udbytteskat. Har man aktier i danske børnoterede selskaber, skal man betale skat af det udbytte, man får udbetalt. Men det skal udenlandske aktionærer dog ikke altid. De kan i nogle tilfælde få refunderet udbytteskatten hos skattemyndighederne. Den regel udnyttede en række personer og fonde til at få udbetalt enorme summer. Bagmændene lånte en lang række aktier fra andre aktionærer lige omkring udbyttedagen. Således kunne bagmændene “bevise”, at de ejede aktierne, da der skulle betales udbytteskat. Og dermed kunne de få refunderet store summer i udbytteskat fra myndighederne. I nogle tilfælde blev samme aktier udlånt flere gange til forskellige bagmænd, og udbytteskatten blev dermed refunderet flere gange. Det er en kompliceret sag, som DR forklarer i dokumentaren “Mændene der plyndrede Europa” (se kilder).
Bagmandspolitiet har igangsat en retssag mod den hovedmistænkte i den danske sag om udbytteskat, Sanjay Shah. Selv har Shah udtalt, at han blot udnyttede en hullet dansk lovgivning, skriver Finans i artiklen “Den hovedmistænkte i sag om udbytteskat har fået fængselsdom i Dubai” (se kilder).
I oktober 2020 gav Sanjay Shah et sjældent interview, hvor den hovedmistænkte hævdede, at den danske befolkning ikke skulle regne med at få penge tilbage til den danske statskasse. Det fremgår af Børsen-artiklen ”Jeg fortryder intet, jeg ville gøre det hele igen” (se kilder). Her siger Shah blandt andet: ”Selv hvis jeg taber den civile retssag, og jeg er nødt til at aflevere alle mine penge, så vil de penge ikke en gang ende hos den danske befolkning. De vil gå til at betale advokater. Så vi er i en situation, hvor der med alle sagsomkostningerne betalt ikke vil være nogen penge tilbage”. I interviewet med Børsen siger Shah desuden, at han angiveligt tilbød at betale 1,9 milliarder kroner for at undgå en retssag.
I januar 2021 rejste Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) tiltale mod Sanjay Shah, den formodede hovedmand, samt mod en formodet håndlanger. De to briter tiltales for svindel med udbytteskat for over ni milliarder kroner, som det fremgår af Berlingske-artiklen ”Efter milliardsvindel med udbytteskat: Bagmandspolitiet rejser tiltale mod Sanjay Shah” (se kilder).
I videoen “Sådan snød banker statskasser i Europa” forklarer DR (se kilder), hvordan finansfolk kunne få udbetalt store summer fra europæiske statskasser gennem flere år ved udnytte reglerne om udbytteskat.
Hvad er ulovlig insiderhandel og kursmanipulation?
Begge begreber dækker over ulovlig ageren på markedet for værdipapirer – typisk med aktier eller obligationer. Når man handler med værdipapirer, skal man kunne regne med, at kursen på en aktie udtrykker aktiens reelle værdi. Derfor bliver både kursmanipulation og ulovlig insiderhandel opfattet som alvorlige lovovertrædelser.
· Insiderhandel: Hvis en person har viden om en aktie og virksomheden abg, som ikke er tilgængelig for andre, må personen ikke bruge den viden til at købe eller sælge aktien. Det kan eksempelvis være, hvis personen har deltaget i et lukket møde, har haft adgang til dokumenter eller på anden vis har kendskab til oplysninger, inden de bliver offentliggjort i medierne.
· Kursmanipulation: Det er strafbart at spekulere kursen på sin egen aktie op. Kursmanipulation kan blandt andet foregå ved at give medierne vildledende oplysninger om en aktie eller ved at byde unaturligt højt på en aktie for at presse prisen i vejret.
Ovenstående kan man læse mere om i Straffeloven kapital 28 (se kilder).
