pengesedler på snor
Hvidvaskning er økonomiske transaktioner der foretages med henblik på at dække over kriminelle handlinger.
Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix

Økonomisk kriminalitet

journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, december 2018. Opdateret af journalist Lasse Skytt, Bureauet, januar 2021.
Top image group
pengesedler på snor
Hvidvaskning er økonomiske transaktioner der foretages med henblik på at dække over kriminelle handlinger.
Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix

Indledning

I både Danmark og i udlandet vokser den økonomiske kriminalitet. Vi lever en stadig større del af vores liv på nettet, hvor der i dag snydes og svindles som aldrig før. Desuden har globaliseringen og de grænseoverskridende muligheder, som den giver, medvirket til at gøre eksempelvis skattesvig og hvidvask mere udbredt. Økonomisk kriminalitet foregår blandt helt almindelige mennesker såvel som i lyssky internationale netværk.

I Danmark har politikerne i de seneste år flere gange indført hårdere straffe for økonomisk kriminalitet i et forsøg på at stoppe dem, der svindler med penge. Det skyldes ikke mindst en række sager om økonomisk kriminalitet, som har fået stor mediedækning. Eksempelvis har Danske Bank været involveret i en gigantisk hvidvask-skandale, der trækker tråde til russiske kriminelle. Andre rige finansfolk er uhindret lykkedes med at trække milliarder direkte ud af den danske statskasse. Og i den danske socialstyrelse er en ansat blevet fængslet for at have svindlet massivt med midler, der skulle være gået til samfundets svageste. Sagerne om økonomisk kriminalitet er af vidt forskellig karakter, men fælles for dem er, at det kræver enorme ressourcer at afsløre og bekæmpe dem.

Her forklarer DR Nyheder, hvordan hvidvask typisk foregår.

Artikel type
faktalink

Baggrund om økonomisk kriminalitet

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om økonomisk kriminalitet

Hvad er økonomisk kriminalitet?

Økonomisk kriminalitet er en forbrydelse, hvor motivet er at skaffe sig en økonomisk gevinst. Det er ofte organiserede og systematiske forbrydelser og kan begås af enkeltpersoner, virksomheder eller større netværk, som for eksempel kan operere internationalt over mange landegrænser.

Økonomisk kriminalitet handler altid om penge, men derudover er det svært præcis at definere, hvad økonomisk kriminalitet består i. Sagerne er ofte meget komplicerede, og de kriminelle er kreative, så metoderne er under konstant forandring.

I de kommende afsnit ser vi nærmere på nogle af de hyppigste og mest alvorlige former for økonomisk kriminalitet.

Hvad er hvidvask?

Hvidvask går ud på at få ulovlige penge til at se ud, som om de er tjent på lovlig vis.

Begrebet er forbundet med gangsteren Al Capone, som huserede i USA i 1920’erne og 1930’erne. Han tjente styrtende med penge på ulovlige aktiviteter som narkosalg, prostitution og hasardspil i skjulte kasinoer. For at få pengene til at fremstå lovlige åbnede Capone møntvaskerier. Her sendte han de ulovligt tjente penge ind i omsætningen sammen med de rigtige kunders kontante betalinger. Så møntvaskerierne gav et imponerende overskud, der så ud til at være skabt på lovlig vis. Derfra opstod betegnelsen “hvidvask”.

I dag bliver begrebet hvidvask brugt til at betegne tilsvarende former for ulovlige transaktioner, som begås af alt fra en håndværker, der forbruger sine sorte kontanter i butikkerne, til internationale kriminelle netværk, der vasker penge hvide gennem banker, kasinoer, vekselkontorer og meget andet.

Hvidvask kom for alvor på dagsordenen i Danmark i 2018, da det blev afsløret, at Danske Bank i årevis spillede en hovedrolle i en kæmpe international hvidvask-skandale. Fra 2007 til 2015 strømmede enorme beløb gennem Danske Banks afdeling i Estland på en måde, som ifølge eksperter burde have vakt mistanke hos bankens ansatte. Det forklarer Berlingske i artiklen “Få overblikket over om sagen om hvidvask” (se kilder). De store milliardbeløb kunne spores tilbage til skattesnydere, korrupte politikere og kriminelle netværk – ofte fra Rusland og Østeuropa. Både danske og internationale myndigheder har igangsat retssager mod Danske Bank, ligesom bankens ledelse blev tvunget til at gå af på grund af skandalen.
 

DR forklarer her, hvordan mange milliarder kroner er blevet hvidvasket gennem Danske Bank.

Hvad er underslæb?

Underslæb består i, at en person stjæler penge eller værdier, som vedkommende har i sin varetægt eller har adgang til, men som i virkeligheden tilhører andre. En udbredt form for underslæb består i, at en kasserer stjæler af kassen i en virksomhed eller en forening, skriver leksikonet Den Store Danske i sit opslag om underslæb (se kilder).

I erhvervslivet findes også mange eksempler på direktører, som har overført firmaets penge til sig selv og herefter er blevet dømt for underslæb.

I efteråret 2018 fik en sag om muligt underslæb stor omtale i medierne, da den dengang 64-årige Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika, mistænkt for i løbet af en årrække at have overført 117 millioner kroner fra Socialstyrelsen, hvor hun arbejdede, til sine egne konti. Retssagen sluttede i februar 2020, hvor Britta Nielsen blev idømt seks og et halvt års fængsel for svindlen. Det skriver DR i artiklen ”Dommen er endelig: Britta Nielsens svindelsag bliver ikke anket” (se kilder).

Hvad er skattesvig?

Skattesvig er, når man med vilje ikke betaler den skat til statskassen – og dermed samfundet – som man er forpligtet til. Typisk begår en person skattesvig ved ikke at oplyse myndighederne om sine indtægter eller på anden vis give forkerte oplysninger om sin indtægt. Skattesvig opstår ofte i forbindelse med sort arbejde, skriver Advokatfirmaet Peter Trudsø på sin hjemmeside i en artikel om skattesvig (se kilder).

I samme boldgade findes momssvig, afgiftssvig og toldsvig, som består i, at en person, organisation eller virksomhed med vilje undlader at betale de beløb til statskassen, som skal betales i form af moms, told og andre afgifter.

Hvad er skattely?

De seneste år er det blevet afsløret, hvordan rigmænd og multinationale virksomheder verden over gemmer milliarder af kroner i såkaldte skattely. Skattelyene er lande som Panama, Bermuda og De Britiske Jomfruøer, hvor skatteprocenten er meget lav.

Konsekvensen af den udbredte brug af skattely er, at den danske statskasse – og mange andre statskasser verden over – går glip af enorme skatteindtægter. Det er dog ikke altid ulovligt at placere sine penge i disse skattely. Det skriver DR i artiklen “Ekspert: Det er ikke nødvendigvis ulovligt at putte sine penge i 'paradis-selskaber'” (se kilder).

Det er dog ulovligt, hvis man ikke oplyser myndighederne om de økonomiske aktiviteter, man har i udlandet. Området er lidt af en gråzone, skattely-konstruktioner er tit meget komplicerede, og ofte må der retssager til for at afgøre, om den enkelte transaktion er ulovlig eller ej. Læs nærmere i Faktalink-artiklen om Skattely 

Hvad er bedrageri?

Bedrageri er, når en gerningsperson vildleder og snyder andre, der får et økonomisk tab, mens gerningspersonen selv får en økonomisk gevinst. Bedrageri kan tage form af en lang række former for svindel – fra forsikringssvindel til snyderi med Dankort-oplysninger. Her er en række eksempler på bedragerisager fra 2018:

· En 28-årig mand blev dømt for bedrageri efter at have solgt mobiltelefoner, iPads, og spillekonsoller på nettet, som den dømte aldrig sendte til køberne. Det skriver Fyens.dk i artiklen “Storsvindler begik bedrageri og truede flere ofre” (se kilder).

· En tidligere direktør i netbutikken Trendsales begik bedrageri, da han blandt andet udbetalte alt for meget i løn og pension til sig selv, skriver Ritzau i artiklen “Tidligere Trendsales-direktør dømt for bedrageri” (se kilder).

· Forsikringsselskabet Alm. Brand oplever, at flere kunder begår bedrageri gennem forsikringssvindel. Blandt andet har en kunde anmeldt samme iPhone mistet til syv forskellige forsikringsselskaber, skriver FinansWatch i artiklen “Kunde meldte samme iPhone mistet syv gange hos forskellige forsikringsselskaber” (se kilder).

· En 48-årig er blevet dømt for bedrageri, efter at han i årevis har stjålet Dankort-oplysninger og hævet penge fra kvinder, han har mødt gennem netdating. Det skriver Ritzau i artiklen “Kvindebedårer erkender omfattende bedrageri” (se kilder).

Hvem er Stein Bagger, og hvad er leasing-karruseller?

I 2008 havde de færreste danskere nok hørt om leasing-karruseller. Men begrebet blev kendt, da en spektakulær sag om forretningsmanden Stein Bagger indtog avisforsiderne i slutningen af 2008.

Stein Bagger var direktør i det hastigt voksende IT-selskab IT Factory, som viste sig at være bygget på svindel og løgne. Da IT Factory var på randen af konkurs og Stein Baggers fupnummer var ved at blive opdaget, forsvandt han under en ferierejse i Dubai. En uges tid senere meldte han sig selv på en politistation i Los Angeles.

Efterforskningen af sagen afslørede, at IT Factory havde tjent millioner på såkaldte leasing-karruseller. Svindlen foregår således, skriver Børsen i artiklen “Fakta: Stein Baggers leasing-karrusel” (se kilder):

a. En udenlandsk – og medsammensvoren – partner sælger angiveligt udstyr til IT Factory for 51 millioner kroner. Udstyret findes slet ikke, og fakturaerne er falske.

b. Umiddelbart efter sælger IT Factory det fiktive udstyr til et såkaldt leasingfirma. Firmaet lever af at udleje udstyr, så de betaler pengene til det udenlandske selskab og udlejer herefter det fiktive udstyr til IT Factory.

c. Det udenlandske firma har nu tjent 51 millioner kroner på ingenting. De køber herefter fiktivt IT-software hos IT Factory for 20 millioner kroner.

d. Firmaerne har solgt falske produkter, men karrusellen har i årevis kørt rundt og skaffet dem millioner af kroner.

I 2009 blev Stein Bagger idømt syv års fængsel for at have svindlet for 831 millioner kroner, skriver DR i artiklen “Stein Bagger skal syv år i fængsel” (se kilder).

Hvad går sagen om udbytteskat ud på?

Fra 2012 til 2015 foregik det, der bliver kaldt danmarkshistoriens største skattetyveri. Gennem en kompliceret skattefinte fik internationale bagmænd udbetalt mindst 12,7 milliarder kroner direkte fra den danske statskasse.

Sagen om den såkaldte udbytteskat ramte ikke kun Danmark, men i alt mistede statskasserne i ni europæiske lande mindst 410 milliarder kroner ved tilsvarende former for svindel, skriver DR i artiklen “Banker har snydt europæiske lande for mange milliarder” (se kilder).

Afsløringer viste, at flere af verdens største banker var med til at tømme statskasserne ved at udnytte reglerne om udbytteskat. Har man aktier i danske børnoterede selskaber, skal man betale skat af det udbytte, man får udbetalt. Men det skal udenlandske aktionærer dog ikke altid. De kan i nogle tilfælde få refunderet udbytteskatten hos skattemyndighederne. Den regel udnyttede en række personer og fonde til at få udbetalt enorme summer. Bagmændene lånte en lang række aktier fra andre aktionærer lige omkring udbyttedagen. Således kunne bagmændene “bevise”, at de ejede aktierne, da der skulle betales udbytteskat. Og dermed kunne de få refunderet store summer i udbytteskat fra myndighederne. I nogle tilfælde blev samme aktier udlånt flere gange til forskellige bagmænd, og udbytteskatten blev dermed refunderet flere gange. Det er en kompliceret sag, som DR forklarer i dokumentaren “Mændene der plyndrede Europa” (se kilder).

Bagmandspolitiet har igangsat en retssag mod den hovedmistænkte i den danske sag om udbytteskat, Sanjay Shah. Selv har Shah udtalt, at han blot udnyttede en hullet dansk lovgivning, skriver Finans i artiklen “Den hovedmistænkte i sag om udbytteskat har fået fængselsdom i Dubai” (se kilder).

I oktober 2020 gav Sanjay Shah et sjældent interview, hvor den hovedmistænkte hævdede, at den danske befolkning ikke skulle regne med at få penge tilbage til den danske statskasse. Det fremgår af Børsen-artiklen ”Jeg fortryder intet, jeg ville gøre det hele igen” (se kilder). Her siger Shah blandt andet: ”Selv hvis jeg taber den civile retssag, og jeg er nødt til at aflevere alle mine penge, så vil de penge ikke en gang ende hos den danske befolkning. De vil gå til at betale advokater. Så vi er i en situation, hvor der med alle sagsomkostningerne betalt ikke vil være nogen penge tilbage”. I interviewet med Børsen siger Shah desuden, at han angiveligt tilbød at betale 1,9 milliarder kroner for at undgå en retssag.

I januar 2021 rejste Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) tiltale mod Sanjay Shah, den formodede hovedmand, samt mod en formodet håndlanger. De to briter tiltales for svindel med udbytteskat for over ni milliarder kroner, som det fremgår af Berlingske-artiklen ”Efter milliardsvindel med udbytteskat: Bagmandspolitiet rejser tiltale mod Sanjay Shah” (se kilder).

 

I videoen “Sådan snød banker statskasser i Europa” forklarer DR (se kilder), hvordan finansfolk kunne få udbetalt store summer fra europæiske statskasser gennem flere år ved udnytte reglerne om udbytteskat.

 

Hvad er ulovlig insiderhandel og kursmanipulation?

Begge begreber dækker over ulovlig ageren på markedet for værdipapirer – typisk med aktier eller obligationer. Når man handler med værdipapirer, skal man kunne regne med, at kursen på en aktie udtrykker aktiens reelle værdi. Derfor bliver både kursmanipulation og ulovlig insiderhandel opfattet som alvorlige lovovertrædelser.

· Insiderhandel: Hvis en person har viden om en aktie og virksomheden abg, som ikke er tilgængelig for andre, må personen ikke bruge den viden til at købe eller sælge aktien. Det kan eksempelvis være, hvis personen har deltaget i et lukket møde, har haft adgang til dokumenter eller på anden vis har kendskab til oplysninger, inden de bliver offentliggjort i medierne.

· Kursmanipulation: Det er strafbart at spekulere kursen på sin egen aktie op. Kursmanipulation kan blandt andet foregå ved at give medierne vildledende oplysninger om en aktie eller ved at byde unaturligt højt på en aktie for at presse prisen i vejret.

Ovenstående kan man læse mere om i Straffeloven kapital 28 (se kilder).

Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

Print-venlig version af dette kapitel - Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

Hvordan udvikler antallet af økonomisk kriminelle sig?

Hører og læser man i medierne om Danske Banks hvidvask-sag, sagen om udbytteskat og sagen om svindel i Socialstyrelsen, kan man få indtryk af, at omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark er stigende. Disse store sager er dog unikke og kan ikke bruges til at fastslå, hvordan omfanget af økonomisk kriminalitet generelt udvikler sig. Til gengæld tyder statistikker på, at der begås mere og mere økonomisk kriminalitet. I sin rapport ”Stigning i anmeldt bedrageri” fra foråret 2020 skriver Danmarks Statistik eksempelvis: ”Der blev i 2019 anmeldt 48.348 tilfælde af bedrageri til politiet. Det er en stigning på 11 procent i forhold til 2018. Fra 1990 til 2009 har antallet ligget på gennemsnitligt 7.200 anmeldelser om året, men herefter er det steget støt. Antallet er således steget fra ca. 10.000 i 2010 til ca. 50.000 2019, svarende til en vækst på over 400 procent Den store stigning fra 2014 til 2015 skyldes blandt andet en ændring i registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri” (se kilder). Hvad angår underslæb, så er der i perioden 2010-2019 sket næsten en femdobling i antallet af sigtelser. I 2010 var der 558 sigtelser for underslæb, i 2019 var tallet 2.658, som man kan læse i Statistikbanken (se kilder).

En del af forklaringen på de store stigninger er formentlig, at politiet undervejs har prioriteret indsatsen mod økonomisk kriminalitet højere, og derfor bliver der rejst flere sigtelser. Det fremgår af Informations artikel ”Politiet kan ikke følge med i sager om økonomisk kriminalitet” (se kilder).

En anden årsag til de markante stigninger er, at internettet har gjort det langt lettere at svindle med penge, fremgår det af Berlingske-artiklen “Danskerne bliver snydt på nettet som aldrig før” (se kilder): “En meget stor del af stigningen handler om e-handel, det at folk handler på nettet, hvilket der er flere og flere, som gør. Der følger kriminaliteten nu med,” siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Når gerningspersonen ikke ser ofret i øjnene, bliver det opfattet som mere acceptabelt at begå økonomisk kriminalitet, vurderer eksperter i artiklen.

Hvem begår økonomisk kriminalitet?

De fleste personer, der dømmes for økonomisk kriminalitet, er midaldrende mænd i høje stillinger. Det viste en stor norsk undersøgelse, ”Explaining White-Collar Crime” (se kilder), hvor professor Petter Gottschalk undersøgte alle norske sager om økonomisk kriminalitet mellem 2009 og 2015. Ud af 405 forbrydere var kun syv procent kvinder, skriver videnskab.dk i artiklen “Hvorfor begår mennesker økonomisk kriminalitet?” (se kilder).

Ifølge undersøgelsen er det ofte midaldrende mænd, der begår økonomisk kriminalitet, fordi det oftest er dem, der befinder sig i høje stillinger, hvor de har adgang til store pengesummer. ”Det er ligesom med SKAT. Dem, der skal selvangive en hel masse, er også dem, der snyder mest,” siger Torben Bechmann Jensen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet i artiklen.

Hvad er SØIK?

Langt de fleste sager om økonomisk kriminalitet bliver efterforsket af det almindelige politi. Men når den økonomiske kriminalitet vurderes at være særlig alvorlig, kommer SØIK på banen. SØIK står for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, men kendes også under navnet Bagmandspolitiet.

På SØIK’s hjemmeside (se kilder) skriver myndigheden, at den efterforsker sager, hvor der:

· Er begået kriminalitet af betydeligt omfang.

· Er mistanke om, at kriminaliteten er organiseret.

· Er brugt særlige forretningsmetoder.

De seneste år har SØIK blandt andet efterforsket sagerne om hvidvask i Danske Bank, Stein Baggers bedrageri, svindlen med 111 millioner kroner i Socialstyrelsen samt sagen om svindel med udbytteskat.

SØIK efterforsker sagerne i samarbejde med politifolk og jurister med speciale i økonomisk kriminalitet. Det er også SØIK, der beslutter, om der skal rejses tiltale, og herefter møder op i retten som anklagere.

Hvordan straffes økonomisk kriminalitet?

Der findes som nævnt mange former for økonomisk kriminalitet. Det er derfor også vidt forskelligt, hvordan økonomisk kriminalitet straffes. De seneste år har Folketinget gennemført flere love, som betyder, at økonomisk kriminalitet nu skal straffes hårdere end tidligere. I 2013 hævede Folketinget for eksempel straffen for en række økonomiske lovbrud med loven “Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet” (se kilder), og i 2018 blev straffen for hvidvask hævet med loven “Selvstændig bestemmelse om hvidvask” (se kilder).

Flere former for økonomisk kriminalitet – heriblandt bedrageri, underslæb og hvidvask – kan straffes med op til halvandet års fængsel og særligt grove tilfælde med fængsel i op til otte år.

Da en ny politiaftale blev indgået i december 2020, blev der sat yderligere ind mod bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet – og muligvis også straffen på længere sigt. Det skal bl.a. foregå ved at øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem myndigheder og banker i fremtiden, som det fremgår af Ritzaus artikel ”Få overblikket: Her er hovedpunkterne i politiaftale” (se kilder).

Hvad er hvidvaskloven?

I Danmark er visse virksomheder, blandt andet banker og vekselkontorer, underlagt den såkaldte hvidvasklov (se kilder), som betyder, at de skal sikre sig, at deres kunder ikke udfører hvidvask. Loven forpligter dem til at holde særligt øje med deres kunder. Eksempelvis skal danske banker kende fuldt navn, CPR-nummer og adresse på alle sine kunder, som også skal identificeres med billedlegitimation.

Hvis bankerne får den mindste mistanke om, at nogle af deres kunder er involveret i hvidvask af penge eller terrorfinansiering, skal de straks underrette Hvidvasksekretariatet, som er en del af SØIK.