Baggrund om Den Franske Revolution

Hvornår foregik Den Franske Revolution?

Den Franske Revolution fandt sted i årene 1789-1799 og bliver normalt inddelt i tre faser:

· Perioden fra 1789 til 1792 betegnes som revolutionens moderate fase. Monarkiet blev begrænset og siden afskaffet, og der blev gennemført en lang række reformer.

· Perioden fra 1792 til 1794 betegnes som revolutionens radikale fase præget af indre splittelse og krig kulminerende med 'terrorregimet' i 1793-1794.

· Efter 1794 overgik ledelsen af den franske republik til et mere moderat, men også korrupt og upopulært styre. Styret blev kaldt Direktoriet og var ved magten frem til november 1799, hvor general Napoleon Bonaparte tog magten ved et statskup.

Hvordan var den økonomiske situation op til revolutionen?

I anden del af 1700-tallet blev den franske stats økonomiske forhold støt værre. Landet var hjemsøgt af periodisk hungersnød, oplevede en stor befolkningstilvækst og staten var på randen af bankerot. Finansministeriet krævede, at der blev gennemført gennemgribende økonomiske reformer for at bringe gælden under kontrol. Disse reformforslag blev modarbejdet af både kongen og parlamentet ud fra forskellige bevæggrunde. De økonomiske problemer blev ved at vokse, og den 16. august 1788 standsede statskassen sine udbetalinger. Situationen krævede handling, og kongen afgav løfte om at indkalde en generalstænderforsamling med deltagelse af samfundets tre stænder – gejstlige, adelige samt borgere og bønder – der skulle hjælpe de nødvendige reformer på gled.

Hvordan så det franske samfund ud inden revolutionen?

Det franske samfund havde siden middelalderen været statsligt-administrativt opdelt i tre stænder – altså et såkaldt 'standssamfund'. Øverst i samfundet, og hævet over alle stænder, var den enevældige kongemagt. I bogen ”Politikens verdenshistorie, bd. 14” (se kilder) beskrives de tre stænder således:

· Første stand (gejstlige): Bestod af cirka 120.000 mennesker. Kirken ejede omkring 10 procent af Frankrigs jord. Derudover havde standen indtægter fra tiende – kirkeskat – og var selv fritaget for skattepligt.

· Anden stand (adelige): Bestod af omkring 350.000 mennesker, som havde store jordbesiddelser – omkring 20 procent af landets jord. Standens indtægter stammede fra lejeindtægter, som de indkrævede fra de bønder, der levede på deres jord. Standen sad på de fleste af de ledende poster i samfundet.

· Tredje stand (borgere og bønder): Udgjorde omtrent resten af befolkningen, cirka 25,5 millioner mennesker, men der var store interne forskelle i tredjestanden. Borgerskabet bestod af eksempelvis håndværkere, handelsmænd og folk i frie erhverv som jurister. Den velstillede del af borgerskabet, bourgeoisiet, var generelt uddannet og selvbevidst. Cirka 30 procent af den franske jord var ejet af borgerskabet, hvilket var en meget høj andel efter datidens forhold i Europa. Langt størstedelen af franskmændene levede som bønder, der samlet set ejede omtrent 40 procent af jorden i Frankrig. Bønderne var som oftest juridisk frie, men de fleste måtte betale fæsteafgifter til godsejeren sammen med en lang række andre afgifter til adelstanden. Bønderne bar også langt hovedparten af skattebyrden til staten.

Hvad var oplysningstiden?

Mange af ideerne, der blev omsat under Den Franske Revolution, kom fra det 18. århundredes store filosoffer og forfattere. Det var tænkere fra cirka 1730-1800 – den periode der kaldes oplysningstiden. Oplysningstidens ideologi tog afstand fra kirkens indflydelse på menneskets liv og hyldede i stedet den menneskelige fornuft. Som en frigørende kraft kunne den tage alle gængse anskuelser, dogmer og samfundsstrukturer op til et kritisk, rationelt eftersyn. Denne tankegang var ifølge ”Politikens verdenshistorie, bd. 14” (se kilder) pejlemærke for borgerskabet under Den Franske Revolution.