Konsekvenser af klimaforandringerne

Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne?

Klimaforandringer præger kloden mange steder og på mange forskellige måder; fra stigende vandstand i havene og smeltende indlandsis over vejrrelaterede naturkatastrofer som storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger til truede økosystemer. Forskellige lande og regioner påvirkes forskelligt, og i fattige lande med høj befolkningstæthed, hvor befolkningen i forvejen lever med risiko for sultkatastrofer, kan forandringerne i klimaet have særligt voldsomme konsekvenser. Også for dyre- og menneskeliv på resten af kloden har klimaforandringerne store konsekvenser – mange steder allerede nu. Desuden påvirker forandringer ét sted på kloden også mennesker andre steder. Det gælder f.eks. det stigende antal mennesker, som flygter på grund af ændrede vejrforhold, som skaber tørke, oversvømmelser, sult og udbrud af sygdomme. I november 2016 anslog udviklingsorganisationen Care Danmark i en rapport, som blev fremlagt på klimatopmødet COP22 i Marokko, at 14,7 millioner mennesker flygtede på grund af klimaforandringer i 2015, og at hele 250 millioner mennesker frem mod år 2050 risikerer at blive permanente klimaflygtninge. Det fremgår af en artikel på DR.dk (se kilder).

Klimaforandringerne har altså mange direkte og indirekte konsekvenser for livet på Jorden.

 

Miljøorganisationen NOAHs video om konsekvenser af klimaforandringer.

 

Hvordan påvirker klimaforandringerne havene?

En af de mest tydelige og veldokumenterede forandringer, som den globale opvarmning har medført, er, at Grønlands indlandsis og isen på Antarktis smelter. Den globale opvarmning medfører desuden stigende vandstand i havene, fordi vand udvider sig, når det opvarmes. Ifølge forskere kan man hvert år se, at den sydlige del af indlandsisen smelter og bliver tyndere ved randen. Sammen med den is, der smelter ved Antarktis, har det ført til en årlig stigning af havniveauet på 4-5 centimeter, skriver Videnskab.dk i 2012 (se kilder). Ifølge klimaforskere citeret i artiklen vil havniveauet stige med 17-59 centimeter i løbet af dette århundrede, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for lavtliggende lande. Siden har det vist sig, at der er dobbelt så stor havstigning som først antaget, skriver Zetland i april 2016 (se kilder): Mens FN i 2007 forudså en havstigning på 0,6 meter inden år 2100, og i 2013 hævede den forventede stigning til 0,9 meter, så forventede forskere i 2016, at havets overflade vil stige med hele 1,8 meter inden år 2100. Samtidig er havene blevet støt varmere de sidste 75 år, fremgår det af en artikel på DR.dk i april 2017 (se kilder). Indtil for få år siden brugte såkaldte klimaskeptikere (som tvivler på, at klimaforandringerne er menneskeskabte) ellers uregelmæssigheder i havenes temperaturstigning som argument for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Men nu har forskere fundet, at der var tale om en indbygget skævhed i temperaturmålingerne. Endelig har dokumentation af Australiens Great Barrier Reef, verdens største koralrev, vist, at der dør flere koraller, og at de dør hurtigere nu end for få år siden, fremgår det af en artikel på DR.dk i marts 2017 (se kilder).

Hvilke konsekvenser får den stigende havtemperatur og de smeltende ismasser?

Konsekvenserne vil være enorme. Østater som Kiribati og Tuvalu i Stillehavet vil komme til at ligge under vand, med mindre temperaturstigningen holdes på under 1,5 grader, skriver Information den 3. december 2015 (se kilder), og også lavtliggende lande som Bangladesh og Holland er truet. Personer, som bor i floddeltaer, er også udsatte. Bjerggletsjere vil smelte, og samtidig mindskes snedækket i flere regioner, skriver FNs regionale informationskontor UNRIC (se kilder). En gruppe danske forskere har desuden konkluderet, at de smeltende poler kan få betydning for havstrømmene – såsom Golfstrømmen – som er afgørende for hele jordklodens klima, da den bringer varmt vand nordpå fra syd, skriver Videnskab.dk i november 2015 (se kilder). I 2017 blev der offentliggjort ny forskning, der viste, at klimaforandringerne påvirker havene endnu mere end forventet og frygtet.

Hvordan påvirker klimaforandringer vejret?

Klimaforandringer har påvirket verdens vejr på afgørende vis: De gradvise ændringer såvel som naturkatastrofer som storme og tørke betyder i kombination med den varmere atmosfære, at vejret bliver mere ustabilt. Forskere har observeret, at der de sidste årtier er faldet mere nedbør – regn, sne og slud – i det nordlige Europa og i den østlige del af Nord- og Sydamerika, skriver FNs regionale informationskontor UNRIC (se kilder). Samtidig har områder som Sahel-ørkenen, Middelhavsområdet, det sydlige Afrika og dele af det sydlige Asien oplevet det modsatte: Her har der siden 1970erne været længere og mere intense perioder med tørke. Forskere har konkluderet, at vi fremover vil få flere og kraftigere hedebølger, at vindmønstrene vil ændre sig, og at tropiske cykloner vil blive mere intense – med stærkere vind og tungere regn. Samlet set konkluderer forskerne, at naturkatastrofer – primært storme, cykloner, oversvømmelser, tørke og hedebølger – vil blive mere intense i fremtiden. I 2017 viste en amerikansk undersøgelse desuden, at skovbrande i høj grad er en konsekvens af menneskeskabte klimaforandringer, skriver DR.dk i en artikel i juni 2017 (se kilder). Ifølge studiet har menneskeskabte klimaforandringer forårsaget afbrænding af næsten 17.000 kvadratkilometer skov fra 1984-2015.

 

Omfattende skovbrænde har ramt Australien. På engelsk.

 

Hvordan påvirkes dyre- og planteliv af klimaforandringerne?

Ifølge klimaforskere har forandringerne allerede store konsekvenser for dyre- og planteliv, fremgår det af en artikel på Videnskab.dk i september 2014 (se kilder). I artiklen fastslår forskere, at dyrearter nu uddør 100-1.000 gange så hurtigt som normalt, og at en af de afgørende årsager er klimaforandringer. I havene får stigende temperaturer f.eks. koralrev til at dø ud, hvilket betyder tab af sjældne plantearter og indvirker negativt på de fisk, der lever af og i revene. De stigende temperaturer betyder også, at mange dyrearter vil forsøge at emigrere til områder, hvor vejret passer dem og deres habitat bedre, hvilket dog kan vise sig umuligt i beboede og bebyggede områder. Det kan betyde, at især truede dyrearter og arter med små bestande uddør, skriver Videnskab.dk.

Ifølge FNs regionale informationskontor UNRIC (se kilder) er 20-30% af jordens arter i fare for at uddø på grund af klimaforandringerne. I 2017 viste et stort studie, at det står langt værre til for verdens dyre- og planteliv end forventet. Studiet viste, hvordan dyre- og planteliv rykker sig og uddør; eksempelvis rykker fisk i højere grad nordpå, dyr flytter til nye områder, og insekter som malariamyg kan komme til lande, de ikke har været i før. Dr. scient. og leder af Nordic Agency for Development and Ecology (NORDECO), Finn Danielsen, der deltog i studiet, siger til videnskab.dk (se kilder): “det står langt værre til med verdens økosystemer, end vi forestillede os. For første gang ser vi, hvor omfattende og gennemgribende effekten af klimaforandringerne er.”

Hvordan påvirkes mennesker i forskellige dele af verden af klimaforandringerne?

Klimaforandringerne rammer alle lande, men virkningerne er ulige fordelt. Typisk rammes fattige mennesker i fattige lande hårdest – i form af for eksempel kraftige oversvømmelser, heftigere storme, langvarig tørke med fejlslagen høst og lokal vandmangel. Samtidig har de fattige færrest midler til at beskytte sig og tilpasse deres samfund til det nye klima. De delvist positive virkninger af et varmere klima, for eksempel større høstudbytte og mildere vintre, er størst i lande, der i forvejen er velstillede.

Ifølge FNs regionale informationskontor UNRIC er 96% af de dødsfald, der er sket på grund af vejrrelaterede naturkatastrofer, sket i udviklingslande.

I alle verdensdele bor mange millioner mennesker i lavtliggende kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser og heftige storme tager til. Høstudbyttet bliver mindre i varme og tørre lande. Vandforsyningen bliver ustabil, når nedbøren ændres, og gletsjere i bjergene smelter. Det rammer især mennesker, der lever i deltaområderne ved Asiens store floder og i dele af Latinamerika.

I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarré.

Ifølge UNRIC (se kilder) vil risikoen for fejlernæring også stige mange steder, da ændringer i klimaet kan gøre det sværere for udsatte folk at finde og dyrke mad.

 

Video om FNs verdensmål om nr. 13 om at bekæmpe klimaforandringer og konsekvenser heraf.

 

 

Efter at et studie i 2017 viste, at det står langt værre til med påvirkningen af dyre- og planteliv som følge af klimaforandringer end ventet, har forskere igen råbt vagt i gevær. Når klimaforandringerne har konsekvenser for dyre- og plantelivet, har det nemlig også direkte konsekvenser for mennesker: ”Vores overlevelse er afhængig af alt andet liv på planeten, og når klimaforandringerne ændrer på det liv, er vi nødt til at tilpasse os. Store dele af Jordens dyre- og planteressourcer er i gang med at blive omfordelt og flytte til nye områder, og vores studie viser, at det kommer til at påvirke mennesker langt mere alvorligt, end vi hidtil har forestillet os,” siger den danske forsker Finn Danielsen til videnskab.dk (se kilder). I artiklen påpeges det også, at der vil komme indirekte konsekvenser, f.eks. vil konflikter om ressourcer som vand og mad blive hyppigere.

Hvordan vil klimaforandringer påvirke Danmark?

I 2014 præsenterede Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en undersøgelse (se kilder) af, hvilke konsekvenser den globale opvarmning vil have i Danmark. Rapporten konkluderer, at Danmark frem til år 2100 skal vænne sig til, at der tre gange så ofte som nu vil være hedebølge. Indtil videre har København cirka hvert 100. år været ramt af ekstreme vandstande; det kan fremover ske hvert andet år, skriver forskerne. Antallet af voldsomme skybrud vil fordobles, og vandstanden vil sandsynligvis stige med 0,5 meter på landsplan, hvilket vil føre til markant flere stormfloder. Den samlede mængde af nedbør vil kun stige en smule, men den vil blive fordelt med mindre nedbør om sommeren og mere om vinteren.

Klimaforandringerne vil føre til et varmere og fugtigere klima i Danmark, hvilket kan vise sig at være positivt for danske landmænd, skriver Videnskab.dk den 3. december 2014 (se kilder). Landbruget skal vænne sig til at dyrke andre sorter – de vil f.eks. kunne dyrke majs, sojabønner og græs snarere end de kornsorter, der i dag trives i det danske klima. Men selv om klimaforandringerne på kort sigt kan gavne danske landmænd, fordi de kan dyrke flere sorter, vil de på sigt kunne blive ramt af oversvømmelser og ødelagte marker som følge af voldsomt vejr, fremgår det af artiklen.

En analyse fra Danske Regioner og virksomheden Scalgo viser, at over 468.000 bygninger langs åer, ved lavninger og langs kysterne risikerer at blive ramt af oversvømmelser, når forskellige områder af Danmark i fremtiden bliver ramt af en såkaldt 100-års hændelse eller af en stormflod. Det skriver Jyllands-Posten i artiklen ”Oversvømmelser: »Det er galt over hele landet. Der sker for lidt, og det går for langsomt«” (se kilder).

 

Realdania By & Bygs video om sikring mod havvandsstigninger og stormflodssikring i danske byer.