Social udstødelse

Hvem er de socialt udstødte?

Narkomaner, hjemløse, sindslidende, alkoholikere og flygtninge og indvandrere er nogle af de mennesker, der hører til det danske samfunds allermest udsatte grupper. De lever et hårdt liv, som betyder, at de ofte dør væsentligt tidligere end andre borgere. Både mænd og kvinder, unge og gamle og folk med forskellig national eller etnisk baggrund kan opleve social udstødelse, hvis deres liv går skævt, og der ikke bliver taget hånd om dem. Begrebet social udstødelse bruges, når enkelte borgere eller en gruppe er afskåret fra resten af samfundet på forskellige måder. Det kan være økonomisk, hvis man har så lav en indkomst, at man ikke kan leve et liv, som andre mennesker. Det kan være, at man ikke har en bolig og derfor må overnatte i parker eller på herberger for hjemløse. Eller det kan være socialt, hvis man bliver isoleret fra omverdenen og ikke har kontakt til hverken venner, familie eller andre personer. At blive socialt udstødt af samfundet er ikke en situation, der opstår fra det ene øjeblik fra til det andet. Før man bliver udstødt har der som regel været et længere forløb, hvor man er blevet gradvist udstødt for eksempel først fra arbejdsmarkedet, så fra det sociale liv og til sidst fra hele samfundslivet som sådan. Det er ikke nemt præcist at definere, hvad social udstødelse præcist er, fordi årsagerne varierer fra person til person. Derudover bruger forskere, politikere og medier ofte andre ord, når de taler om social udstødelse for eksempel begreber som 'marginalisering', 'social eksklusion' eller 'Underdanmark' og nogle gange endda 'Udkantsdanmark'.

Hvorfor bliver man socialt udstødt?

Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at omkring 50.000 danskere hører til gruppen af de allermest udsatte i Danmark. I artiklen Rådet for Socialt Udsatte: Fattigdommen i Danmark fordoblet på 15 år, fremgår det, at næsten 10.000 børn vokser op i fattigdom, og at antallet af personer, der bliver ramt af fattigdom i løbet af et år, er fordoblet siden 2002. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte er det ikke mindst kontanthjælpsloftet, der trækker stadigt flere danske borgere under fattigdomsgrænsen, fremgår det af rådets årsrapport (se kilder). Der er ingen enkle forklaringer på, hvorfor nogle mennesker bliver socialt udstødte. Det kan være en ulykkelig kombination af begivenheder, hvor man for eksempel både mister job og familie, og derfor kommer ud i situationer, der ender med udstødelse af samfundet. Det kan også være, at man som meget ung kommer ind i et misbrug, der i sidste ende bliver vejen til udstødelse af samfundet. I bogen Mødet med det hjemløse menneske beskriver dr. med. og speciallæge i psykiatri Preben Brandt, der i mere end 36 år har arbejdet for at hjælpe social udsatte og er kendt som et socialpolitisk fyrtårn, hvordan han oplever, at samfundet er ved at blive så koldt, at vi glemmer forpligtelsen overfor de svageste.Vi har fået et samfund, som bliver stadig mere råt overfor dem, der ikke kan følge med. Er samfund, hvor vi udstøder de mennesker, der ikke kan bidrage med noget af værdi til konkurrencesamfundet, siger han i artiklen Preben Brandt: Vi ydmyger dem, som ikke kan finde plads på arbejdsmarkedet. Han advarer imod, at vi nærmer os et liberalistisk samfund, hvor vi tror på, at enhver er sin egen lykkes smed og herved overser en samfundsstrukturer, der skaber og vedligeholder social udstødelse. Preben Brandt har i over 20 år stået i spidsen for den københavnske hjemløseprojekt UDENFOR og i en del år var han også formand for Rådet for Socialt Udsatte. Det er fra det engagement, han henter en del af bogens argumenter for, at vi som samfund bliver bedre til at rumme de mennesker, der af forskellige årsager ikke passer ind i de gængse normer og strukturer.Når man taler med landets hjemløse, viser det sig, at der altid er en eller anden forklaring på, at det er gået skævt i deres liv. Et svigt eller et misbrug i barndommen, et skolevæsen, der ikke kunne rumme dem for eksempel. Og når først de er begyndt at skille sig lidt ud, bliver de lynhurtigt skubbet helt ud af fællesskabet, siger Preben Brandt i artiklen (se kilder).

I sin kommentar Den udstødte borger? fra 1997 (se kilder) peger Preben Brandt på forskellige karakteristika, der kendetegner nogle af de mennesker, som bliver socialt udstødte. De er prægede af en anden måde at gøre tingene på end flertallet, fordi de ikke har kunnet, villet eller fået lov til at lære det. De socialt udstødte har tidligt blevet svigtede eller er følelsesmæssigt ikke blevet forstået eller accepteret. Den negative sociale arv kan altså også have indflydelse på, om man som voksen ender som socialt udstødt. Derudover spiller alder, køn og baggrund også en rolle for risikoen for at blive socialt udstødt. For eksempel er ældre er mere tilbøjelige til at falde uden for samfundet, fordi de enten bliver ensomme eller en stram økonomi på pension. Hvor unge har bedre mulighed for at rette op på deres livssituation, bliver fattigdom og isolation ofte et kronisk problem for ældre, fordi de ikke har udsigt til et nyt arbejde eller nye bekendtskaber. Indvandrere og flygtninge har også højere risiko for at ende som socialt udstødte, og antallet af indvandrere og flygtninge udgør en stadig voksende del af de socialt mest udsatte grupper i Danmark. Dertil kommer, at flygtninge og indvandrere i Danmark tilhører samfundets dårligst stillede grupper, hvad angår levevilkår. De har generelt dårligere job, lavere lønninger og væsentligt ringere boligforhold end deres danske medborgere. Hver tredje nydansker tilhører i dag underklassen, og lidt over hver 10. etniske dansker i dag tilhører underklassen mod lidt under hver 10. dansker i 1985, ifølge bogen Det danske klassesamfund (se kilder).

Hvad er konsekvenserne af social udstødelse?

Kriminalitet, misbrug og hjemløshed kan både føre til social udstødelse og opstå som konsekvens af samme. Ofte lever de socialt udsatte af kontanthjælp, pension eller penge fra sort arbejde, kriminalitet eller prostitution. Udstødte mænd og kvinder lever det hårdeste liv og har den højeste dødelighed blandt borgerne i Danmark. Det viser undersøgelsen ”Èn gang marginaliseret- altid…?” fra Socialforskningsinstituttet (se kilder) om 1.000 menneskers livsforløb efter deres ophold på herberger, forsorgshjem og krisecentre i 1988-89, hvor de udstødte dengang var mellem 18 og 35 år. Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at cirka 14 procent af de 1.000 mennesker var døde inden 1996. Det er en dødelighed, der er 14 gange større end hos den danske befolkning på samme alder.

Hvordan kan socialt udstødte hjælpes?

Selvom nogle socialt udstødte er så isolerede, at de næsten er umulige at komme i kontakt med for omverdenen, kan de hjælpes gennem frivillige organisationers arbejde. Det viser et forsøg under Socialministeriet med at nå de sværest belastede alkohol- og stofmisbrugere, ifølge artiklen ”Misbrugere lever som udstødte” fra Ritzaus Bureau (se kilder). Her har frivillige støtte- og kontaktpersoner for sindslidende opsøgt misbrugerne i deres eget miljø – derhjemme, på bænken eller i væresteder. Og det er lykkedes at få kontakt til de isolerede misbrugere, der på baggrund af kontakten er kommet i gang med at bygge et netværk op igen. Flere har også fået mod på at komme ud af deres misbrug. De frivillige organisationer yder en stor del af indsatsen over for samfundets allermest udsatte grupper og er et væsentligt supplement til det offentlige initiativ og indsats. Det frivillige arbejde består af foreninger, personer og organisationer, der for eksempel laver væresteder for hjemløse, rådgivning for prostituerede eller sørger for kontaktpersoner til sindslidende. De senere år har der været en kraftig vækst i projekter i både offentlig og privat regi i Danmark, hvor de frivillige udgør en stor del af arbejdskraften. Blandt andet arbejder organisationerne SIND, SAND, Reden og Fixelancens frivillige tæt sammen med de socialt udstødte, så de kan få rådgivning, menneskelig kontakt og en seng at sove i eller en sygeplejeske til at overvåge deres stofindtag.

Hvad viser undersøgelser om danskernes holdninger til socialt udsatte?

Rådet for Socialt Udsatte har via en spørgeskemaundersøgelse forsøgt at kortlægge danskernes holdninger til socialt udsatte. Undersøgelsen konkluderer, at de fleste forbinder socialt udsathed med hjemløse. Men at mange også mere generelt forbinder socialt udsatte med fattigdom, behov for hjælp og samfundsmæssig ulighed. To ud af tre mener, at social udsathed er et problem i Danmark, og flere end tidligere peger på uretfærdighed som årsag til, at der er mennesker i nød i Danmark. Undersøgelsen viser samtidig, at der er sket en stigning i antallet af personer, der ser sig selv som socialt udsat fra 6 procent i 2015 til 10 procent i 2017, kan man læse i rapporten Holdninger til socialt udsatte svar fra 1.079 danskere, foretaget af Epinion og Rådet for Socialt Udsatte (se kilder).