Social arv

Hvordan opstår social arv?

Negativ social arv betyder, at forskellige former for ulighed og barrierer kan gå i arv fra forældre til børn. Eksempelvis risikerer børn, der har en utryg barndom, fordi forældrene måske er alkoholikere, arbejdsløse, psykisk syge eller kriminelle at ende i selvsamme situation som voksne. Socialforskningsinstituttet (SFI) peger i undersøgelsen ”Vidensopsamling om social arv” (se kilder) på en række belastninger, der øger risikoen for, at børn på den ene eller anden måde genskaber forældrenes sociale liv. Det kan være:

· misbrug

·vold i familien

· kriminalitet

·arbejdsløshed

·skilsmisse

· sædelighedsforbrydelser eller

· psykiske problemer.

Social arv er et meget bredt begreb, og forskerne ved endnu ikke, hvordan mekanismerne præcist fungerer. Nogle udsatte børn bryder med deres negative sociale arv og bliver velfungerende voksne, mens andre ikke gør – omvendt kan børn fra velstillede hjem også ende i problemer, som børn med negativ social arv slås med. Det er altså ikke muligt at pege på en entydig sammenhæng mellem bestemte opvækstvilkår og et efterfølgende dårligt eller godt liv som voksen. Men vi ved, at psykiske belastninger i barndommen, kan nedbryde børns selvtillid og personlighed, og at det kan give alvorlige konsekvenser senere i voksenlivet. Derudover viser forskningen ifølge Mads Meier Jæger, seniorforsker ved SFI, at den sociale arv spiller ind tidligere end hidtil antaget – allerede i fosterstadiet påvirker forældrenes kulturelle vaner den fremtidige udvikling, for eksempel hvis moderen ryger, drikker alkohol eller er overvægtig, så har det en social slagside, der påvirker både under graviditeten og efter fødslen, skriver Mads Meier Jæger i ”Social arv i Danmark” (se kilder).

Hvordan kommer den negative sociale arv til udtryk i voksenlivet?

En meget lille gruppe af befolkningen udsættes for meget specifikke belastninger i barndommen, så som vold, alkohol- og stofmisbrug, incest og forældres selvmordsforsøg. Udenlandske undersøgelser refereret af Else Christensen i et arbejdspapir fra Socialforskningsinstituttet, "Social arv i voldsramte familier" (se kilder), viser for eksempel, at når børn oplever vold i barndommen, viser det sig i form af psykiske problemer, når de bliver voksne. Børnene har flere depressive symptomer, mener selv, de er mere stressede, har flere problemer med misbrug og angst, og de er mere fjendtlige over for omverdenen. I en dansk forløbsundersøgelse "Risikofaktorer i barndommen" (se kilder) foretaget af seniorforsker ved SFI, Mogens Nygaard Christoffersen, kan man konstatere en overdødelighed og overhyppighed af for eksempel forsøg på selvmord og narkomani blandt børn af alkoholiserede forældre og børn, hvis mødre var narkomaner.

Har man en forælder, der er eller har siddet i fængsel for kriminalitet, stiger risikoen for, at man selv ender bag tremmer. Forsømte børn har langt større risiko for at ende i kriminalitet end andre børn. Fem gange så mange af de børn, der har været udsat for alkoholiserede eller voldelige forældre, ender med at blive voldsforbrydere eller tyve end voksne, der har haft en barndom uden forældresvigt, det konkluderer en undersøgelse fra 2007, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for LO. En undersøgelse, der i 2013 bekræftes af forsker ved Aarhus Universitet, Pia Fuglsang Olsen: ”De børn, der har haft en forælder i fængsel, har en forøget risiko for at begå ejendomskriminalitet og ungdomskriminalitet.” (se kilder). Forskningen taler om en familietradition for kriminalitet. Hvis faren har fået en dom for kriminalitet, fordobles risikoen for, at hans søn senere for en dom. Det samme gælder for næsten halvdelen af de unge, der havde en mor, som var dømt for kriminalitet, viser S. Beck Petersen i et arbejdspapir fra SFI, "Børn af kriminelle familier" (se kilder).

Hvor udbredt er social arv i Danmark?

I Danmark og resten af Norden har børn officielt bedre vilkår for at kunne bryde den negative sociale arv. Danmark har et velfærdssystem, der blandt andet betyder, at alle børn kan komme i vuggestue, børnehave, folkeskole og tage en ungdomsuddannelse. Derudover skal SU'en på de videregående uddannelser sikre, at unge fra mindre velstillede hjem skal have råd til at læse videre på lige fod med velstillede unge. Desværre er Danmark ifølge flere undersøgelser ikke bedre til at bryde den negative sociale arv end andre OECD-lande. I 2012 var det 39 procent af de unge, hvis forældre er ufaglærte, der droppede en ungdoms- og videreuddannelse efter 9. eller 10. klasse, viser tal fra Danmarks Statistik (se kilder). Undersøgelsen Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2019 (se kilder) viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvilken socialklasse et barn er vokset op i, og hvilket uddannelsesniveau det får:

· Under 10 procent af børnene fra arbejderklassehjem har taget en lang videregående uddannelse som 30-årig

· 22 procent af børnene fra middelklassen har taget en lang videregående uddannelse som 30 år

· 40 procent af børnene fra højere middelklasse har taget en lang videregående uddannelse som 30 år

· Over 40 procent af børnene fra overklassen, 40 procent af børnene fra højere middelklasse.

Ifølge en redegørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning i 2012 (se kilder) er Danmark på niveau med Tjekkiet og Slovakiet, når det gælder mønsterbrydere. Kun seks procent af de danske skoleelever er i stand til at løfte sig ud af den sociale arv, mens OECD-gennemsnittet ligger på 7,7 og i Finland, som Danmark ellers ofte sammenligner sig med, ligger gennemsnittet på 11,4 procent. Samtidig er det blevet markant sværere at klatre op ad indkomststigen, hvis man er vokset op på bunden af samfundet. Hvert tredje barn, der vokser op blandt den fattigste femtedel af landets familier, ender selv i den fattigste femtedel af befolkningen som voksen. Et tal, der har været stigende siden år 2000. Det kan man læse i analysen Det er blevet sværere at klatre op ad indkomststigen fra bunden, udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2020 (se kilder).

 

 

Professor Mads Meier Jæger, der forsker i social arv, leverer i denne video en gennemgang af, hvor udbredt social arv er i Danmark og forklarer de udfordringer og mekanismer, der påvirker social arv. Oplægget er fra en konference om social arv den 10. september 2013. SFI.

Hvad betyder institutioner og uddannelse for den sociale arv?

Der er stor enighed blandt forskere om, at uddannelsessystemet i dets nuværende form ikke bryder den sociale arv. I værste fald kan det øge uligheden. Børn fra de fattigste familier, der udfører en uddannelse, klarer sig langt bedre som voksne, end dem, der ikke får en uddannelse. 60 procent af dem, der ikke får en uddannelse, havner i bunden indkomstmæssigt. Den andel falder til 20 procent for børn, der får en uddannelse. Og 15 procent af de, der er vokset op i bunden af samfundet, men som får en uddannelse, ender faktisk i den øverste femtedel af indkomstskalaen, viser analysen Det er blevet sværere at klatre op ad indkomststigen fra bunden fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (se kilder). Kun 52 procent af unge med ufaglærte forældre gennemfører en ungdomsuddannelse, og det efterlader resten uden uddannelse på et arbejdsmarked, der i stigende grad vil have mindre ufaglært og mere uddannet arbejdskraft.

Danske forskere peger på, at det danske skolesystem ikke fungerer optimalt i forhold til at være opmærksom på og opløse negativ social arv. I artiklen Social arv slår hårdt i Danmark i Politiken (se kilder) giver Anders Holm, professor og uddannelsesforsker på KU følgende bud på, hvorfor Finlands skolesystem er langt bedre end de danske: Noget tyder på, at jo mere håndfaste skolesystemerne er, jo bedre klarer de svage elever sig. Det er måske forskellen på Danmark og Finland: Vi har ikke en håndfast skole, hvor karakterer betyder noget, og det bliver de svage elever ofre for. Danmark er førende i realitetsfornægtelse.« Martin D. Munk, professor i sociologi og leder af Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet udtaler i samme artikel, at den danske folkeskole er usolidarisk, og de svage lades tilbage.

Efter folkeskolereformen blev der indført et mål om, at 80 procent af folkeskolens elever skulle klare sig godt i dansk og matematik i de nationale tests. Analysen Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at børn af akademikere og børn fra overklassen og den højere middelklasse opfylder målsætningen, mens børn af ufaglærte og fra lavere sociale klasser derimod er langt fra målsætningen (se kilder).

Forskningen tyder på, at indsatsen for at bryde negativ social arv skal begynde allerede før folkeskolen i vuggestuen og børnehaven. Denne indsats har der været stigende politisk fokus på de seneste år. Pædagogernes fagforening BUPL lavede i 2018 en undersøgelse, der kortlagde pædagogernes oplevelser og udfordringer forbundet med at hjælpe udsatte børn til at bryde den sociale arv. Undersøgelsen konkluderede, at mange pædagoger savnede viden om og efteruddannelse i, hvordan de bedst muligt støtter udsatte børn. Samtidig savnede pædagogerne ressourcer, bedre normeringer og opbakning fra forvaltningen i arbejdet med udsatte børn. Det kan man læse i sammenfatningen af undersøgelsen Daginstitutioner og social arv udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse (se kilder).  

Sociologiprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Mads Meier Jæger mener, at daginstitutionerne kan give børn fra svage familier de sociale og psykologiske færdigheder, som er vigtige for en god udvikling, men som forældrene ikke er i stand til at give. Daginstitutioner kan altså, optimalt set, kompensere for forældrenes mentale eller fysiske fravær, og dermed medvirke til, at den negative sociale arv brydes i større omfang end hidtil.

 

Hvorfor er det problematisk, at såkaldt blandede skoler er på tilbagetog?

Det stigende økonomiske skel mellem rig og fattig, top og bund, vokser. Fattigdommen er stærkt stigende. Især på Lolland-Falster, Langeland, i Sønderjylland og på den københavnske Vestegn lever mange børn nu under fattigdomsgrænsen. Den rigeste procent af danskerne har siden 2010 oplevet en stigning, der er tre gange så stor som de fattigstes årsindkomst. Mens den rigeste procent af danskerne nu runder en årsindkomst på næsten 1,5 million kroner efter skat, er de fattigste 10 procent blevet fattigere gennem finanskrisen og må i dag leve for en årsindkomst på cirka 90.000 kroner efter skat, kan man læse i undersøgelsen Den stigende polarisering rammer børnene, udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (se kilder). Her kan man også læse, at den blandede skole, hvor børn fra forskellige sociale lag deler klasseværelse, er på tilbagetog. På bare ni år er antallet af blandede skoler med en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstgrupper fra top til bund faldet med omkring 30 procent fra knap 700 blandede skoler til 415 på under 10 år. Og det er børnene, der betaler prisen for den stigende polarisering, konkluderer undersøgelsen: De 50.000 børn, der nu lever under fattigdomsgrænsen, betaler med deres muligheder senere i livet, skriver forskerne bag undersøgelsen med afsæt i argumentationen, at de svageste elever mister muligheden for at blive trukket med op både fagligt og socialt ved at omgås skolekammerater, der kommer fra et hjem med flere ressourcer end deres eget (se kilder).

Hvordan kan man bryde ud af den sociale arv?

Taler man om social arv, taler man også tit om mønsterbrydere. Begrebet mønsterbryder anvendes som en karakteristik af personer, der oplever at kravle op ad den sociale rangstige. Forskningsprojektet "Den sociale arv og mønsterbrydere" foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet (se kilder) forsøger at afdække de mekanismer, der fører til, at et menneske fra et socialt belastet opvækstmiljø oplever at bevæge sig op ad den sociale rangstige. Det drejer sig primært om børn, hvis miljø har været præget af manglende uddannelse hos forældrene, høj arbejdsløshed, dårlig økonomi, ringe boligforhold og i nogle tilfælde også misbrug og vold, samt at de har haft en oplevelse af at blive klientgjort af de offentlige myndigheders støttende foranstaltninger.

Forskningsprojektet "Den sociale arv og mønsterbrydere" (se kilder) bygger på interview med 24 personer, der opfatter sig selv som mønsterbrydere. Projektet peger på, at motivationen for at bryde den sociale arv først og fremmest er relationer til personer, for eksempel en pædagog lærer eller en anden voksen, der betyder noget særligt for den enkelte. Og hvor den pågældende også oplever selvbestemmelse samt at være aktør i sit eget liv – ikke bare et objekt for en eller anden social indsats. Forskningen peger desuden på værdien af en pædagogik, der tager udgangspunkt i menneskets behov for at skabe helhed og mening i tilværelsen.

Seniorforsker Sven Thyssen, Danmarks Pædagogiske Universitet, har i arbejdspapiret "Pædagogers kompetencer i relation til børn i daginstitution" (se kilder) argumenteret for, at pædagogers evne til indlevelse, omsorg og fokus på at støtte svage børn kan være med til at overvinde barrierer for social mobilitet. En udvikling i kvaliteten af pædagogikken i daginstitutioner er ligeledes af stor betydning for mønsterbrydere, konkluderer Sven Thyssen.