Hjælp og behandling

Hvor kan man få hjælp?

Der findes flere forskellige tilbud, hvor man kan få hjælp, hvis man er selvskader. Nedenfor er listet nogle af de mest oplagte:

· Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (se kilder) tilbyder både personlig rådgivning, mail, chat og telefonrådgivning. Den personlige rådgivning kan være en samtale med en psykolog, terapeut eller socialrådgiver eller en samtale med en af de frivillige tilknyttet foreningen. De frivillige er ofte personer, der tidligere selv har været i kontakt med selvskade, enten direkte eller som pårørende.

· På Center for Selvmordsforsknings hjemmeside (se kilder) kan man finde mange gode oplysninger om den hjælp, der er at få for selvskadere og deres pårørende.

· På hjemmesiden Girltalk.dk (se kilder) kan man snakke uformelt med andre unge og få rådgivning.

Hvordan behandler man selvskade?

Behandling af selvskadende handlinger vil oftest foregå ved samtale med en psykolog eller en anden, der professionelt arbejder med udsatte børn og unge. Ethvert sygdomsforløb er unikt, og der vil derfor ikke være en handleplan klar fra start. Det afgørende er at få åbnet op for de problemer, der ligger bag den selvskadende adfærd, og i samråd med en professionel komme nærmere en forståelse af disse. Samtalen vil derfor ofte handle om at synliggøre over for den unge, hvad der sker, når hun/han skader sig selv, afdække hvorfor hun/han gør det, samt udvikle alternative metoder til at forstå og kontrollere sine følelser.

Hvad gør politikerne i Danmark?

Danmark har i mange år adskilt sig fra de øvrige nordiske lande ved at være det eneste land uden en national plan for forebyggelse af selvmordsforsøg og selvskade. Flere danske sundhedsminister, heriblandt både Astrid Krag (S) og Ellen Trane Nørby (V), har tidligere afvist muligheden for en dansk handleplan med henvisning til, at der er brug for at forebygge selvskade på baggrund af en bredere tilgang til problemet:

· For mange er selvskade ikke det eneste, de kæmper med, og vi kan se, at for rigtig mange børn bliver selvskade et råb om hjælp eller en ventil i forhold til de problemer, de har. Det er derfor vigtigt, at vi får taget nogle initiativer, der ser bredt på problemet, sagde Ellen Trane Nørby fx i sensommeren 2017 til TV2 ØSTJYLLAND i artiklen ”Sundhedsminister vil sætte tidligere ind mod selvskade” (se kilder).
Siden har politikerne styrket indsatsen for at forebygge selvskade blandt unge. I samarbejde med konsulentbureauet Implement Consulting Group har Sundhedsstyrelsen i 2018 udarbejdet en rapport, der indsamler den nyeste viden på området og kortlægger erfaringerne fra Sverige, som har haft stor succes med forebyggelse og behandling af unge, der skader sig selv.

I Sverige har man nemlig for længst erkendt, at selvskade er et stort offentligt sundhedsproblem. Med afsæt i den viden indgik Sveriges regering, kommuner og landsting i 2011 en samarbejdsaftale for at nedbringe andelen af børn og unge med selvskade. Det svenske projekt sikrer støtte til børn og unge, uanset om de har en diagnose eller ej, kan man læse i artiklen ”Psykiatriordførere: Lav en handlingsplan mod selvskade” på Politiken.dk (se kilder). I rapporten ”Erfaringsopsamling om gode metoder og viden om indsatser målrettet mennesker med selvskadende adfærd” kan man læse mere om erfaringerne fra Sverige og den viden, de kommende indsatser bygger på (se kilder).
Herudover er der i Region Hovedstaden blevet oprettet et Team for selvskade ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), der tilbyder målrettet behandling til børn og unge med selvskadende adfærd. Centeret er i høj grad inspireret af den svenske behandlingsmodel.
I Danmark er selvskade er ikke en psykiatrisk diagnose. Derfor har selvskadende unge ikke alene på baggrund af selvskadende adfærd adgang til et behandlingstilbud i psykiatrien. Derfor er der stort behov for etablering af offentlige behandlingstilbud til mennesker med selvskade, vurderer Videncenter om Spiseforstyrrelser og selvskade på foreningens hjemmeside (se kilder).