Forebyggelse af selvskadende handlinger

Main image kapitel
I anledning af at Folketinget den 28. april 2005 behandlede et beslutningsforslag om selvmordsforebyggende arbejde opstillede den frivillige humanitære organisation 'Livslinien 727' lys og buketter på Slotspladsen.
I anledning af at Folketinget den 28. april 2005 behandlede et beslutningsforslag om selvmordsforebyggende arbejde opstillede den frivillige humanitære organisation 'Livslinien 727' lys og buketter på Slotspladsen.
foto: Torben Christensen / Scanpix

Hvordan kan man forebygge selvskadende handlinger?

I undersøgelsen “Unges (mis)trivsel” (se kilder) bliver både de unge og deres forældre spurgt, hvad de mener, der kan gøres for at forhindre selvskade. Både forældre og elever fremhæver, at gode sociale relationer til venner, familie og lærere kan forhindre og forebygge selvskade hos unge. En af de unge siger: “Det er vigtigt at have nogen at snakke med – enten venner, familien eller lærere, hvis man har problemer.”

En anden elev udtaler: “Jeg tror at mange unge skader sig selv, fordi de er ensomme, de har ikke nogen at snakke med, de mangler et socialt netværk, derfor er det godt at have nogle venner, der står en nær og kan hjælpe en.”

En af forældrene siger: “Det er meget vigtigt, at de unge ved, at de altid kan henvende sig til en forældre, der er klar til at hjælpe og støtte. Det er vigtigt, at der altid er mulighed for en god voksenkontakt.” Det kan man læse i artiklen “Sociale relationers betydning for børn og unges trivsel” i tidsskriftet Social kritik (se kilder).

Hvorfor er tætte sociale relationer så vigtige?

En samtale kan trøste, lindre og bidrage til en ny forståelse af et problem. Undersøgelser har vist, at børn og unge med tætte sociale relationer bliver mindre syge og har bedre trivsel generelt. Et barn kan ligeledes udvikle et bedre selvværd gennem et netværk af venner. Iben Stephensen fra Center for Selvmordsforskning skriver i artiklen “Sociale relationers betydning for børn og unges trivsel” i tidsskriftet Social kritik (se kilder): “De unge befinder sig i en alder fyldt med svære udfordringer og beslutninger, og de er på et stadie, hvor de personlighedsmæssigt endnu ikke har udviklet de nødvendige mere modne forsvarsmekanismer, og deres erfaringsgrundlag kan være spinkelt. De har derfor brug for voksenstøtte i komplicerede belastende livssituationer. De er derfor særligt sårbare, hvis de ikke har god eller fortrolig kontakt til deres nærmeste. Det er barnets tilknytning til de primære nære sociale relationer, herunder især forældrene, som kommer til at spille en afgørende rolle for, om barnet har de nødvendige ressourcer, der skal til for at møde nogle af de nye udfordringer, som voksenlivet bringer.”

Hvad betyder manglen på samtale?

Iben Stephensen fra Center for Selvmordsforskning skriver i artiklen “Sociale relationers betydning for børn og unges trivsel” i tidsskriftet Social kritik (se kilder), at: “I dag er der … en tendens til, at mange børn og unge netop bærer deres problemer på en mere stilfærdig måde. Med andre ord går med deres problemer for sig selv. Når de synes livet er vanskeligt, prøver de at skjule det … På sigt kan denne isolationstendens resultere i alvorlige sociale handicaps, ensomhed, depression, spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd. Det er altså vigtigt som forældre og/eller lærere at være opmærksom på disse diskrete problembærere, som kan finde på at skade sig selv som en slags indadvendt frustrationsreaktion.”

Hvorfor taler de selvskadende unge ikke med nogen?

Det er sjældent, at unge, der har problemer, snakker med nogen om dem. Og hvis de gør, er det oftest med deres jævnaldrende. Der angives flere grunde til dette:

· De unge tror ikke, at en samtale vil hjælpe noget.

· De vil ikke belaste deres forældre, som måske selv har problemer.

· De er bange for, hvordan omverdenen vil reagere.

Selvskade blandt unge er stadig et område, der er tabubelagt og præget af fordomme og uvidenhed. Oplysning og samtale er nødvendigt for at skabe bedre forståelse for problemet og medvirke til at løse det, ifølge “Sociale relationers betydning for børn og unges trivsel” i tidsskriftet Social kritik (se kilder).

Hvordan kan man som ung reagere, hvis en ven/veninde begår selvskade?

Som vist ovenfor henvender de unge sig ofte til andre unge, når de har problemer med selvskade eller selvmordstanker. Hvis man som ungt menneske bliver betroet selvskadende eller selvmordsadfærd af en jævnaldrende, er det vigtigt ikke at holde det hemmeligt. Iben Stephensen fra Center fra Selvmordsforskning beskriver i artiklen “Sociale relationers betydning for børn og unges trivsel” i tidsskriftet Social kritik (se kilder), hvordan man som ven/veninde skal reagere:

· Reager altid hvis du får sådanne betroelser.

· Vis at du ikke vil finde dig i, at en ven/veninde skader sig selv. Eller kommer i livsfare.

· Lov aldrig at holde sådanne betroelser hemmelige, også selvom din ven/veninde insisterer på det.

· Søg hjælp hos voksne, også selvom din ven/veninde protesterer.

· Tænk over hvordan du kan være en støtte for din ven/veninde, uden at acceptere handlinger, der skader dem selv.

Hvilke faresignaler skal man være opmærksom på?

Selvskadende unge har let ved at skjule deres handlinger for deres forældre. En af grundene er, at teenageværelserne ofte er aflåste. Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning anbefaler i artiklen “Cutting: I smerten lå forløsningen” i Politiken (se kilder), at man er opmærksom på følgende faresignaler for selvskadende handlinger hos unge piger.

· Ændret adfærd – at den unge for eksempel bliver tavs og indadvendt.

· Giver udtryk for håbløshed.

· Ikke vil være sammen med kammerater.

· Ikke vil i skole.

· Tildækker arme og ben – for at skjule snitsår.