Årsager til at unge skader sig selv

Hvad opnår man ved at skade sig selv?

Der er flere umiddelbare grunde til, at unge i desperation skader sig selv. At påføre sig selv smerte kan give en øjeblikkelig lindring af uudholdelige følelser som vrede, ensomhed, skam eller lignende. Helt konkret handler selvskade om at skifte fokus fra en psykisk smerte til en fysisk, da den fysiske kan være nemmere at forholde sig til. I artiklen ”Cutting og selvskade” på DR’s hjemmeside DR TVÆRS (se kilder) beskrives et behov for på denne måde at skifte fokus som en af årsagerne til selvskade.

Den norske psykolog Finn Skårderud skriver i artiklen “Når mennesket skader sig selv” i Politiken (se kilder): “Det blødende sår er et konkret og forståeligt faktum. Selvskaden er en utvetydig, afgrænset og synlig skade, som kan give udtryk for en indre skade, der er vanskeligere at afgrænse og fatte … Selvskaden kan også være et middel til at afreagere eller aflede utålelig indre uro. Eller det kan være en såkaldt selvstimulering for at undslippe følelsen af tomhed, livløshed og isolation.”

At skade sig selv giver en konkret og klar smerte i kroppen, som er nemmere at forholde sig til, end de forskellige indre og mere ubestemmelige følelser man kan have i sjælen.

Hvad er baggrunden for, at unge oplever et behov for at skade sig selv?

Der kan ikke gives noget entydigt svar på, hvorfor så mange unge piger skader sig selv. Baggrunden kan variere fra dybe svigt eller overgreb i barndommen til en reaktion på det pres, mange unge føler sig udsat for i deres dagligdag. I radioprogrammet “Den svære ungdom” sendt på P1 (se kilder), udtaler “Pernille”, at hun skadede sig selv, når hun ikke kunne leve op til andres forventninger.

På internetsiden Girltalk (se kilder), som er et chatforum, hvor personer, der skader sig selv, kan få hjælp, udtaler flere af pigerne, at de er stressede over det store pres, der lægges på dem i dagligdagen. For eksempel at de skal klare sig godt i skolen og få gode karakterer. Der er en forventning fra lærere og familie om, at den unge har en klar plan for fremtid og uddannelse, mens mange ikke i løbet af folkeskolen og gymnasietiden ved, hvad de vil, og ofte har brug for et år til at tænke sig om. Disse unge føler ofte, at forventningerne til dem er enorme og umulige at leve op til, og nogle kompenserer måske ved at skade sig selv eller udvikle en spiseforstyrrelse.

Hver femte unge dansker har prøvet at skade sig selv. Selvskade er ikke et nyt fænomen. I videoen undersøger DR Nyheder, hvorfor unge skader sig selv, og hvordan de kan blive afhængige af den selvskadende adfærd.

Hvad er sammenhængen mellem selvskade og følelsesregulering?

Følelsesregulering (affektregulering) er den proces, hvormed mennesket styrer og kontrollerer sine følelser. Ens evne til at regulere sine følelser udvikles i den tidlige barndom, hvor man gennem en tæt kontakt til sine forældre, ved hjælp af deres omsorg og pleje, udvikler evnen til at sætte ord på og forstå sine følelser. Hvis man ikke får udviklet denne evne, lærer man ikke at genkende eller forstå sine egne følelser. Man kan derfor ofte ikke udholde dem og vil forsøge at skubbe dem væk eller fjerne dem helt, når de dukker op. Personer, der skader sig selv, reagerer på voldsomme følelser ved at skære i sig selv, for på den måde at komme væk fra de følelser, de ikke kan forholde sig til. Psykologen Bo Møhl skriver i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder) at: “Andre mennesker reagerer ikke så stærkt på f.eks. oplevelsen af at blive forladt eller svigtet, fordi de har fået udviklet en evne til at bære denne følelse og gøre noget konstruktivt ved den.” Meget tyder derfor på, at kimen til selvskade kan etableres allerede i den tidlige barndom i forbindelse med tab, svigt eller seksuelt misbrug.

Hvordan kan historien om en ’selvskader’ se ud?

Pernille Juul Jensen og Thilde Bo Schmidt, der er psykologistuderende på Københavns Universitet, beskriver i artiklen “Selvmutilation – hvordan kan vi forstå mennesker der skader sig selv?”, i tidsskriftet Psykologisk set (se kilder), et caseforløb som kan give ét blandt flere svar på, hvorfor nogen skader sig selv.

Denne case handler om en pige, der hedder Anna. Anna blev i sin barndom ofte kritiseret ubegrundet af sin mor, og hun blev misbrugt seksuelt af sin far. Anna vidste ikke, hvor hun skulle gå hen med sine følelser. Hun blev fyldt op af alle de følelser, der pressede på indeni, og som voksen begynder hun at skade sig selv. Hun gør det, når ubehagelige minder fra fortiden dukker op, eller når hun bliver kritiseret i sin dagligdag. Hun føler sig fyldt til randen af sine følelser og bruger selvmutilation som en måde at bløde de dårlige ting op. Anna har undertrykt sine følelser (impulser), og de ophobede aggressioner kommer efterhånden til at fylde alt for meget. Hun skærer derfor i sig selv for – bogstaveligt talt – at lette trykket fra de indre spændinger.

Hvordan ser et andet eksempel på en selvskader ud?

Psykologen Bo Møhl beskriver i kronikken “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder) et andet forløb i casen “Anne”. Anne vokser op under gode materielle kår med travle forældre, der bliver skilt, da hun er 11 år gammel. Hun har altid været perfektionist og dygtig i skolen. Da hun er sytten år, bliver hun forelsket og begynder at komme sammen med Andreas. Efter syv måneder gør han det forbi, fordi han har mødt en anden. Anne bliver meget ulykkelig, og en aften, hvor hun har drukket det meste af en flaske vin og er fyldt til randen af en afmægtig følelse af vrede og depression, skærer hun sig selv i håndleddet. Hun har tanker om selvmord, men kan ikke gøre det for alvor. Hun kommer dog til at skære sig så dybt, at det bløder meget og gør ondt. Hun bliver forskrækket og behandler sig selv med plaster og gazebind, men samtidig mærker hun en ro, og smerten i håndleddet og synet af hendes blod giver hende en god følelse. Nogle dage efter gentager hun sin handling efter at have talt med Andreas, som stadig ikke vil have hende tilbage. Også denne gang oplever hun en lettelse ved at mærke smerten. Hun begynder nu at skade sig selv, når hun føler sig frustreret i større eller mindre grad. Med tiden bliver det lystbetonet for hende. Hun begynder at se frem til at skade sig selv. Smertefornemmelsen forsvinder efterhånden og bliver i stedet til en dejlig fornemmelse af at være høj.

Hvad viser de to casehistorier?

De to cases viser, hvordan meget forskellige problemstillinger kan føre til selvskadende handlinger. Casen om Anna viste, at dybe svigt i barndommen kan føre til selvskade. Casen om Anne viste, at hun blev negativt påvirket af det pæne idealbillede af en pige, som hun blev mødt med af sin omgangskreds, og yderligere ikke kunne håndtere sin sorg over at blive forladt af sin kæreste, hvilket førte til selvskade.

De direkte motiver til at skade sig selv er forskellige fra situation til situation, men mange af dem, der skader sig selv, har en uklar fornemmelse af, hvad der sker i dem, og de kan ikke håndtere de uoverskuelige følelser.

Interview med Mette, der fortæller om, hvordan hun i mange år skar i sig selv og hvordan hun fik hjælp til at komme ud af det.

Skader nogen sig selv for at få opmærksomhed?

Der findes også en gruppe af selvskadere, der bruger cutting som en måde at påvirke deres forhold til andre på. Eksempelvis deres forældre eller kærester. Ved at skade sig selv kan de signalere, hvor dårligt de bliver behandlet. Eller det kan være en metode til at få omsorg og opmærksomhed, som de ellers ikke ville have fået, skriver psykologen Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder). Desuden skriver Bo Møhl, at selvskade aldrig kan blive løsningen på et problem, og at det i sidste ende kun gør ting værre. Umiddelbart giver det en fornemmelse af lettelse og forløsning, men når man skader sig selv, kommer der efterfølgende følelser af skam og skyld. Det er således ikke en problemløsning, der tager fat ved problemets rod, men en symptombehandling, som faktisk tilføjer et nyt problem.

Kan man blive afhængig af at skade sig selv?

Casen ’Anne’, gengivet ovenfor, viser, hvordan en person i længden kan blive afhængig af at påføre sig selv smerte. Med tiden holder det op med at gøre ondt, når ’Anne’ skader sig selv, i det mindste i forhold til den følelse af ro, hun opnår. Selvskade kan udvikle sig til en lystfyldt afhængighed på linje med alkohol og andre stimulanser hos mange, men ikke alle, selvskadere. Undersøgelser peger på, at cutting kan frigøre kroppens eget morfinlignende stof (kaldet beta-endorfiner), hvilket forklarer, hvorfor nogle cuttere efter længere tid opnår et kick og en intens lystfølelse. “Hver gang disse mennesker føler sig triste eller oversvømmet af ubehagelige følelser, skærer de sig for at få det bedre, hvilket sker øjeblikkeligt. Vi kender samme proces hos f.eks. løbere, der bliver afhængige af at løbe og udvikler abstinenser, hvis de pludselig holder op. Også de er blevet afhængige af kroppens egne morfinlignende stoffer”, skriver Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder).

Der er altså en fysisk forklaring på, at nogle opnår en lystfølelse og derfor bliver ved med at skade sig selv.

I DR 3 programmet Selvskader fortæller en 19-årig pige om, hvordan hun føler sig afhængig af at skære i sig selv for at få afløb for sin dybe indre smerte: