Andre danske broer

Citat
Vi danskere har et religiøst forhold til broer. Det kan godt være, at man i andre lande betragter brobygning som en slet og ret teknisk affære på linje med vej-, jernbane- og havnebygning, men her i landet tror vi nu på broer
Knud Bistrup, redaktør

Hvor længe har vi bygget broer?

Der har været bygget broer i Danmark siden vikingetiden, vel at mærke anselige broer og ikke bare en planke over en å. Således har man i Vejle Ådal ved Ravning Enge påvist en cirka 700 m lang brokonstruktion af træ opført i 979-980. Dette broanlæg var et ingeniørmæssigt arbejde af høj teknisk kvalitet, og det har næppe været det eneste.
Fra middelalderen har man i Himmerland og Nordjylland påvist stenbroer med tøndehvælvinger af tætliggende kvadre opført efter samme teknik, som blev anvendt i 1200-tallets stenkirker. Den mest kendte af disse er Løvel Bro over Skals Å på vejen mellem Viborg og Aalborg.
På Sjælland har man kun kendskab til én stenbro fra middelalderen, nemlig Værebro nord for Roskilde, der er kendt fra Saxo?s beretning om et slag på stedet i år 1133 (2)

Hvor længe havde vi træbroer?

Helt frem til slutningen af 1700-tallet opførte man næsten udelukkende træbroer selv på de vigtigste vejstrækninger. Det kan hænge sammen med, at de var relativt lette at reparere og vedligeholde, og at man kunne sætte bønderne til dette arbejde. En hvælvet konstruktion af granitsten krævede en faglig kunnen.
I det hele taget var det danske vejnet i århundreder i elendig forfatning. Først da den franske ingeniør Jean Marmillod i 1764 kom til København begyndte man at anlægge nye veje med tidssvarende brokonstruktioner. Marmillod opholdt sig i Danmark i 12 år og fik uddannet et korps af danske vejingeniører.
I 1793 kom den første samlede vejreform med en samlet planlægning for hele landets vejnet. Det skete under parolen ?til Beqvemmelighed for de Reisende, og til Fordeel for Landboerne, i henseende til deres Produkters og Varers desto lettere Frembringelse?. Forordningen rummede et udførligt afsnit om, hvorledes de nye vejbroer skulle bygges. De skulle være solide, de skulle være af sten (2,3)

Hvornår fik vi broer af jern?

Det industrielle gennembrud inden for brobygningen blev indledt i 1844, da Frederiksbroen i Odense blev indviet med pomp og pragt og kongelig tilstedeværelse. Denne bro var Danmarks første støbejernsbro.
Med jernbanens fremkomst havde man fået en ny anlægsmyndighed. I 1847 blev jernbanestrækningen mellem København og Roskilde åbnet, i 1874 var alle landets hovedlinier lagt, og i løbet af de næste 50 år var jernbanenettet fuldt udbygget.
En opgørelse fra de danske statsbaner i 1947 viste, at der var 1.540 jernbanebroer, hvoraf de 1.030 var sporbærende komstruktioner, mens 510 var vejoverførsler (4)
Den første jernbanebro var Langåbroen over Gudenåen, der blev bygget i 1862 men sprængt i luften af tyskerne i 1864. Den var 47 m lang og så solidt bygget, at det tog tyskerne fire dage at få bugt med den (2,5)

Hvornår fik vi betonbroer?

Omkring århundredskiftet fik man et nyt byggemateriale, jernbeton, der kom til at revolutionere brobygningen. Det var ikke blot billigt, med det kunne også modstå luft, ild og vand.
I 1904 blev den første vejbro af jernbeton opført ved Aabybro på landevejen mellem Aalborg og Blokhus , og i 1905 blev Amtmand Hoppes Bro over Gudenåen ved Langå bygget. Denne sidste er den ældst bevarede jernbetonbro i Danmark, og den er fredet. Broen er 44 m lang, og i dag fører kun en sti over broen (2,5)

Hvornår begyndte vi at bygge store broer?

Den skelsættende begivenhed i moderne dansk brobygning var indvielsen af Lillebæltsbroen i 1935.
Folketinget havde nølende vedtaget bygningen i 1927, men efter krakket på børsen i 1929 var det oplagt, at man ikke påbegyndte et så udgiftskrævende projekt. Men Thorvald Stauning, der var blevet statsminister i 1929 tænkte omvendt. Nu skulle der handles. Han gik ud på det internationale lånemarked og lånte 24 mio. kr. til Lillebæltsbroen (pris 32 mio. kr.) og 28,5 mio. kr. til Storstrømsbroen (pris 48 mio. kr.).
Den store brobygningsæra blev således indledt som nødhjælpsarbejder. Det primære mål var at skaffe beskæftigelse, og selv om dette aspekt er gået i glemmebogen, har det spillet en ikke ringe rolle. Så sent som i slutningen af 1950'erne, da man byggede Siødæmningen, blev det dekreteret af ministeren for offentlige arbejder, at arbejdet skulle foregå med skovle og håndkraft. Der var en lokal arbejdsløshed at tage hensyn til (2)

Hvornår blev de store broer bygget?

Den danske brobygnings æra kan i store træk opdeles i tre perioder:

  • Mellemkrigstiden - 1918-1939
    Årene mellem de to verdenskrige, hvor det på trods af krisetider blev politisk besluttet at opføre en række landsdelsbroer. I denne periode blev der opført en række broer, blandt andet Kong Christian X.?s Bro mellem Jylland og Als, Limfjordsbroen, Guldborgbroen mellem Falster og Lolland, Lillebæltsbroen, Kronprins Frederiks Bro mellem Frederikssund og Hornsherred, Storstrømsbroen mellem Sjælland og Falster, Oddesundbroen mellem Jylland og Thy samt Vilsundbroen mellem Thy og Mors.
  • Perioden 1950-1965
    Efter at havde fået 2. verdenskrig på afstand genoptog man forventningerne fra 1930?erne og fik bygget en række vejbroer som aflastning for færgeruter. Mange af disse broen havde amterne som bygherre. I denne periode fik vi blandt andet de sydfynske broforbindelser Siøsundbroen, Langelandsbroen og Svendborgsundbroen.
  • Motorvejsperioden - tiden efter 1965
    Denne periode har foreløbig først og fremmest givet os de store motorvejsbroer så som Den ny Lillebæltsbro, Vejlefjordbroen, Farøbroerne, Kalvebodbroerne og Storbæltsbroerne. I år 2000 følger så Øresundsbroen (2)

Hvad var behovet for broer i ældre tid?

Broer har sjældent været opført af hensyn til de lokale beboere. De er blevet anlagt med modvillig lokal arbejdskraft af centralmagten for at knytte riget sammen og lette militærtransporter eller anden form for officiel transport.
Færdslen har altid undgået større vandløb, og som Hærvejsruten viser, har man næsten altid kunnet klare sig med vadesteder. Først da vogne blev almindelige transportmidler, opstod behovet for broer. Dette skete først i løbet af det 16. århundrede.
Frem til slutningen af det 18. århundrede var broerne næsten udelukkende bygget af træ. Herefter slog stenbroerne igennem. De var ofte bygget som kopier af træbroerne, som det kendes fra den berømte Gerebro fra 1771 på vejen mellem Roskilde og Hillerød og Immervad Bro på Hærvejen fra 1786 (2,5)

Hvornår fik vi farvandsbroerne?

Først i slutningen af 1800-tallet kommer de egentlige farvandsbroer, der kunne passeres af skibe. Gennemsejlingsproblemet blev løst ved at broerne blev udformet som svingbroer, klapbroer eller højbroer.
De første af denne art var pontonbroer, der kunne åbnes ved hjælp af et svingparti. Sådanne broer blev etableret i Sønderborg i 1856, i Aalborg i 1865 og i Frederikssund i 1868 (5)

Hvem har skabt de danske broer?

De danske broer er næsten alle skabt af danske ingeniører og arkitekter. Når dette har været muligt, skyldes det først og fremmest professor A.S. Ostenfeld, der i 1896 kom til Polyteknisk Læreanstalt og fik broer indplaceret i undervisningen.
Ostenfeld levede til fulde op til sin faste overbevisning om, at en ingeniørprofessor måtte have tre fundamentale forudsætninger for at kunne bestride sit job: pædagogiske evner, videnskabelige anlæg samt passende erfaring i ingeniørarbejde.
Han døde i 1931 og blev efterfulgt af sin elev Anker Engelund, der de næste 45 år prægede udviklingen og undervisningen.
Disse foregangsmænd kan vi takke for, at Danmark er mellem sværvægterne blandt verdens brobyggernationer. Uden generationer af veluddannede vej- og brobygningsingeniører havde dette ikke været muligt.
Overalt i verden står der i dag broer af dansk herkomst bygget af selskaber som Christiani & Nielsen (stiftet 1904), Kampsax (1917), Højgaard & Schultz (1918) og Monberg & Thorsen (1919) (2)

Hvilke broer er længst?

Hvis Storebæltsforbindelsen betragtes som én sammenhængende brokonstruktion, er denne med en samlet længde på 13.401 m Danmarks suverænt længste bro. Betragter man derimod forbindelsen som bestående af to broer, ser oversigten over danske broer over 1.000 m lange således ud:

Danmarks længste broer

Broens navn

Længde

Øresundsbroen

7.845 meter.

Østbroen

6.790 meter.

Vestbroen

6.611 meter.

Farøbroerne

3.322 meter.

Storstrømsbroen

3.199 meter.

Sallingsundbroen

1.717 meter.

Vejlefjordbroen

1.712 meter.

Den ny Lillebæltsbro

1.700 meter.

Svendborgsundbroen

1.220 meter.

Lillebæltsbroen

1.178 meter.

(6)

Vigtige danske broer

Broens navn

Indviet

Længde

Brotype

Aggersundbroen

1942

220 m.

Buebro, beton.

Alssundbroen

1981

660 m.

Bjælkebro, beton.

Christian X's Bro

1930

170 m.

Buebro, stål.

Dr. Alexandrines Bro (Mønbroen, Ulvsundbroen)

1943

745 m.

Buebro, beton/stål.

Egernsundbroen

1968

240 m.

Bjælkebro.

Farøbro (Farø-Falster)

1985

1.726 m.

Skråtags-/bjælkebro, stål.

Farøbro (Sjælland-Farø)

1985

1.596 m.

Bjælkebro, stål.

Frederik IX?s bro

1963

310 m.

Bjælkebro, beton.

Guldborgsundbroen

1934

170 m.

Buebro, stål.

Hadsundbroen

1976

250 m.

Bjælkebro, beton.

Kalvebodsbroen

1987

390 m.

Bjælkebro, beton.

Knippelsbro

1937

115 m.

Bjælkebro, stål.

Kronprins Frederiks Bro

1935

150 m.

Bjælkebro, stål.

Langebro

1954

250 m.

Buebro, beton.

Langelandsbroen

1962

771 m.

Bue-/bjælkebro, beton.

Lillebæltebro, Den Gamle

1935

1.200 m.

Gitterbro, stål.

Lillebæltsbro, Den Nye

1970

1.700 m.

Hængebro, stål.

Limfjordsbroen, vej

1933

405 m.

Bjælkebro, stål.

Limfjordsbroen, jernbane

1938

403 m.

Gitterbro, stål.

Masnedsundbroen

1937

222 m.

Bjælkebro, stål.

Munkholmbroen

1952

109 m.

Buebro, beton.

Oddesundbroen

1938

472 m.

Buebro, stål.

Sallingsundbroen

1978

1.700 m.

Bjælkebro, beton.

Siøsundbroen

1959

550 m.

Bjælkebro, beton.

Sjællandsbroen

1959

85 m.

Buebro, beton.

Storebælt, Vestbroen

1998

6.611 m.

Bjælkebro, beton.

Storebælt, Østbroen

1998

6.790 m.

Hænge-/bjælkebro, stål.

Storstrømsbroen

1937

3.200 m.

Bue-/bjælkebro, stål.

Svendborgsundbroen

1966

1.220 m.

Bjælkebro, beton.

Vejlefjordbroen

1980

1.710 m.

Bjælkebro, beton.

Vilsundbroen

1939

381 m.

Buebro, stål.

Øresundsbroen

2000

7.500 m.

Skråtags-/gitterbro.

(7)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

 

Langåbroen / Langå Bibliotek.
Den ældste bro over Gudenåen, der er opført i 1862 syd for Langå, står stadig - eller man skulle vel sige "igen". Den blev nemlig sprængt i luften i 1864 i forbindelse med den danske retræte nordpå og med den tyske besættelse af Jylland. Straks efter fredsslutningen blev den genopført og den er nu fredet og indgår i et system af cykle- og spadserestier.

Storstrømsbroen. Fotografi af Storstrømsbroen, der viser broen som en kombineret bue- og bjælkebro.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

At slå bro på dansk. Redigeret af Ib Møller et al. 1986. 130 sider.
Beskrivelse af danskernes indsats som brobyggere fra vikingetiden til Storebæltsbroen. Udgivet i forbindelse med udstillingen i Gl. Dok, København, 1986.

Broer og færgesteder i Danmark. - Turistårbogen. - 1984. 96 sider.
Årbogen rummer følgende bidrag: Hans Dehn-Nielsen: Vad og bro i oldtiden. Alex Wittendorff: Færgesteder og færgekroer gennem tiderne. Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Historiske broer - Magtens symbol. Arne Lind: Storebæltsoverfarten. Poul Zerlang: Færger og broer i dansk litteratur. Hans Dehn-Nielsen: Broer og færger her og nu og fremover.

Bugge, Lars: Kort og godt om danske broer. 1998. 72 sider.
Opslagsbog om 27 danske vejbroer bygget fra 1930 til år 2000 samt en omtale af nogle af verdens mest berømte broer.

Johannesen, Erik: Danmarks broer. 1994. 113 sider.
Historisk gennemgang af alle Danmarks større broer.

Takenouchi, Kyo: The aesthetics of Danish Bridges. 1995. 79 sider. Engelsk tekst med dansk resumé.
Kronologisk gennemgang af dansk brobygningskultur med beskrivelser af alle de større danske farvandsbroer samt udvalgte vejbroer. Hertil kommer eksempler på brokonstruktioner i udlandet udført af danske firmaer. Den enkelte bro er beskrevet ved hjælp af faktuelle oplysninger, konstruktionstegninger samt fotos.

Kilder

  1. Bistrup, Knud: Vi danskere tror på broer. - Politiken. - 1970-10-21.
  2. At slå bro på dansk. Redigeret af Ib Møller et al. 1986. 130 sider.
  3. Forordning om Vei-Væsenet i Danmark af 13.12.1793.
  4. De Danske Statsbaner 1847-1947. Udgivet af Generaldirektoratet for Statsbanerne. 1947. 732 sider.
  5. Johannesen, Erik: Danmarks broer. 1994. 113 sider.
  6. Bugge, Lars: Kort og godt om danske broer. 1998. 72 sider.
  7. Gimsing, Niels Jørgen: Bro. - Side 374-378 I: Den Store Danske Encyklopædi, bd. 3, 1995.