Storebæltskronologi

Kronologi

1600-1799. Storebæltskronologi

1624

Postvæsenet oprettes og der indsættes regelmæssige fartøjer til post- og passagertransport.

1658

Den svenske konge Carl 10. Gustav, fører sine tropper over det tilisede Storebælt og rykker mod København. Frederik 3. opgiver al modstand, og ved freden i Roskilde mister Danmark bl.a. Skåne, Halland og Blekinge for altid.

1777

Der indføres isbådetransport.

 

1800-1899. Storebæltskronologi

1828

Der indsættes en statsdreven postdamper på ruten Korsør-Nyborg.

1855

Krigsminister A.F. Tscherning foreslår, at de anlægges en tunnel under Storebælt.

1856

Jernbaneforbindelsen København-Korsør etableres.

1872

Indenrigsministeriet nedsætter en kommission, der skal "tage under Overveielse, hvorvidt det maatte være muligt at tilveiebringe en Dampfærgeforbindelse over Store Bælt".

1874

Kommissionen afgiver betænkning. Den konkluderer, at en dampfærgeforbindelse vil få stor betydning for godstrafikken og transporten af kreaturer, mens personbefordringen fortsat kan varetages af postdampskibene.

1875

Indenrigsminister Frits Tobiesen fremsætter lovforslag om "Tilveiebringelse af en Dampfærgeforbindelse over Store-Belt". Rigsdagen var ikke begejstret for forslaget, der blev syltet.

1880

Staten overtager jernbanerne på Sjælland og De sjællandske Statsbaner oprettes.
Indenrigsminister Erik Skeel fremsætter et nyt lovforslag om indsættelse af dampfærger mellem Korsør og Nyborg.

1881

Christian IX stadfæster loven.

1883

Hjulfærgerne Korsør og Nyborg indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret i henholdsvis 1923 og 1927.
Isbryderen Stærkodder stationeres ved Storebæltsoverfarten, hvor den gjorde tjeneste til 1929.

1885

DSB, De danske Statsbaner dannes ved en sammenlægning. I 1948 ændres navnet til Danske Statsbaner.

1887

Hjulfærgen Sjælland indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1933.

1890

Isbryderne Mjølner og Thor anskaffes. Udrangeret henholdsvis 1958 og 1938.

1894

Isbryderne Tyr og Jylland (senere Fenris) anskaffes. Udrangeret henholdsvis 1938 og 1952.

 

1900-1939. Storebæltskronologi

1900

Hjulfærgen Store Bælt indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1938.

1908

Dampfærgen Christian IX indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1964.
Landinspektør H. Orth fremlægger en plan til en tunnelforbindelse under Storebælt.

1910

Søsterfærgen Odin indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1947.

1923

Hjulfærgen Kjøbenhavn indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1931.

1927

Den første tresporede motorfærge, Korsør, indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Oplagt 1981.

1930

Den første egentlige bilfærge, Heimdal, indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Sejlede på denne rute frem til 1968.

1931

Motorfærgen Nyborg indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1979.

1933

Motorfærgen Sjælland indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Oplagt 1974.

1936

De tre ingeniørfirmaer Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz og Kampmann, Kierulff & Schultz udsender et projekt til motorvejsnet i Danmark. Heri indgår et forslag til en Storebæltsbro, der er udarbejdet af DSB.

1937

De tre firmaer udsender supplerende bemærkninger til projektet, hvori der subsidiært peges på etablering af en bilfærgeoverfart mellem Halsskov og Knudshoved.
Motorfærgen Freia indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Taget ud af drift i 1975.

1939

Motorfærgen Storebælt indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1980.

 

1940-1959. Storebæltskronologi

1940

Motorfærgen Nyborg beskadiges ved en minesprængning den 14. april.
Dampfærgen Christian IX synker efter en minesprængning den 20. april. Hæves 48 dage senere.

1942

Isbryderen Holger Danske indsættes på Storebælt. Udrangeret 1974.

1943

Motorfærgen Sjælland beskadiges ved et bombeattentat den 3. november.

1944

Tyskerne beslaglægger færgerne Christian IX, Heimdal og Freia.
Færgen Storebælt og isbryderne Holger Danske og Mjølner undslipper til Sverige. Odin’s forsøg på at flygte mislykkes.

1945

Dampfærgen Prins Christian indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Udrangeret 1954.

1947

Isvinteren skaber i flere uger store driftsforstyrrelser på Storebælt.
Motorfærgen Fyn indsættes på ruten Korsør-Nyborg.

1948

Storebæltskommissionen nedsættes med det kommissorium at undersøge, hvilke virkninger en bro for såvel vej- som jernbanetrafik vil få i trafikal og erhvervsmæssig henseende.

1951

Motorfærgen Dronning Ingrid, fra 1979 Sjælland, indsættes på Storebælt.

1952

Bilfærgen Broen indsættes på Storebælt. Sejlede her til 1966.

1956

Storebæltskommissionen udsender en foreløbig betænkning ud fra ønsket om, at denne vil kunne fremkalde offentlig diskussion til nytte for den endelige betænkning.
Motorfærgen Halsskov indsættes på Storebælt.

1957

Bilfærgeoverfarten Halsskov-Knudshoved åbner med tilhørende pladsbestillingsanlæg.

1959

Storebæltskommissionen afgiver betænkning. Heri peges på en kombineret højbro, der antages at ville koste 1.300 mill. kr. i 1955-priser, hvortil kommer renter i byggetiden på 180 mill. kr.
Motorfærgen Prinsesse Benedikte indsættes på Storebælt.

 

1960-1979. Storebæltskronologi

1960

Der nedsættes et arbejdsudvalg, der løbende skal ajourføre det økonomiske og statistiske grundlag for en endelig beslutning om anlæg af en fast forbindelse.

1961

Folketingets trafikøkonomiske udvalg indstiller, at de nødvendige forarbejder til en Storebæltsbro iværksættes, så den kan tages i brug i 1975.
To-dækker færgen Knudshoved indsættes på Storebælt.

1962

Søsterfærgen Sprogø indsættes på ruten Korsør-Nyborg.
Færgeruten mellem Kalundborg og Juelsminde åbnes.

1963

Tre-dækker færgen Arveprins Knud indsættes på Storebælt.

1965

Der udskrives en idékonkurrence om udformningen af en bro eller en tunnel.
Motorfærgen Asa-Thor indsættes på ruten Korsør-Nyborg.

1966

Idékonkurrencen resulterer i 144 forslag, der indgår i Arbejdsudvalgets overvejelser.
Mols Linien indvies.

1968

Arbejdsudvalget afgiver betænkning. Den konstaterer, at yderligere tekniske og økonomiske undersøgelser er nødvendige. Specielt skal det klarlægges, hvilken indflydelse en broafgift vil få for trafikudviklingen samt om forbindelsen skal være en kombineret bro for vej- og jernbanetrafik eller en tunnel.

1970

Efter en folketingsdebat nedsætter trafikminister Ove Guldberg Teknisk Udvalg, der i løbet af to år skal undersøge disse spørgsmål.

1972

Teknisk Udvalg konkluderer, at det vil være en samfundsøkonomisk god forretning at anlægge en fast forbindelse over Storebælt, og at det bør ske så hurtigt, det er teknisk muligt.

1973

Folketinget afviser biltogsforbindelsen og vedtager "Anlægsloven for Store Bælt", lov nr. 414 af 13.6.1973. Loven angiver, at forbindelsen udformes som kombineret bro med to spor for jernbane og seks spor samt to nødspor for vejtrafikken. Ministeriet for Offentlige Arbejder bemyndiges til at oprette den statslige forvaltningsvirksomhed Statsbroen Store Bælt, SSB.
Samme dag vedtages anlægsloven for storlufthavnen på Saltholm, der er en del af Øresundsforbindelsen.
Motorfærgen Romsø indsættes på Storebælt.

1974

Søsterfærgerne Dronning Margrethe II og Prins Henrik indsættes på ruten Korsør-Nyborg. Forflyttet henholdsvis 1981 og 1980.

1975

Oliekrisen i vinteren 1973-74 medførte lavkonjunktur og faldende trafik. Dette fik regeringen Hartling til at anmode Styrelsen for Statsbroen om at foretage supplerende undersøgelser. Styrelsens rapport konkluderer, at det stadig vil være en god forretning at etablere en fast forbindelse over Storebælt.

1976

Folketinget genbehandler Storebæltsplanerne og beslutter atter, at forbindelsen skal være en kombineret bro. SSB oprettes og man går i gang med detailprojekteringen.

1977

Budgetdepartementets betænkning "De offentlige investeringer 1978-90" konstaterer, at der ikke er råd til betydelige nyinvesteringer i bro, energiforsyning og udbygning af DSB. Det vil være nødvendigt at vælge mellem de to hidtil dyreste enkeltprojekter: Storebæltsbroen og naturgassen.

1978

Ved en prioriteringsdebat i Folketinget får trafikminister Kjeld Olesen bekræftet, at et flertal har broen øverst på ønskelisten.
Under Marienborgforhandlingerne, der førte til dannelsen af SV-regeringen, aftales det, at byggeriet af Storebæltsbroen udskydes i fem år.

1979

Brokontoret afvikles.

 

1980-1999. Storebæltskronologi

1980

Motorfærgerne Dronning Ingrid og Prins Joachim indsættes på Storebælt.

1981

Motorfærgen Kronprins Frederik indsættes på Storebælt.

1983

Tre vandskiløbere under anførsel af baron Ivan Reedtz Thott følger efter færgen Dronning Ingrid.

1984

Vognmandsruten indleder sejlads på Storebælt.

1987

A/S Storebælt, der skal stå for projektering, anlæg og drift af storebæltsforbindelsen, dannes.
Trafikminister Frode Nør Christensen får anlægsloven om den faste forbindelse over Storebælt vedtaget, Lov nr. 380 af 10.6.1987.

1988

Trafik- og kommunikationsminister H.P. Clausen tager det første spadestik ved Halsskov.
A/S Storebælt indgår den første store kontrakt med entreprenørkonsortiet MT Group, der skal stå for den borede jernbanetunnel under Østerrenden.

1989

A/S Storebælt indgår kontrakt med DSB om anlæggelse af 80 km nye jernbanespor.Kontrakten på Vestbroen underskrives med entreprenørkonsortiet European Storebælt Group.

1990

Togfærgen Dronning Ingrid kolliderer i tæt tåge med Vognmandsrutens Superflex Charlie i Nyborg Fjord den 9. februar. Ét menneske omkommer ved kollisionen.
Borearbejdet starter.

1991

Flydekranen Svanen placerer den første sænkekasse ved Vestbroen.
Tunnelrørene ved Sprogø oversvømmes, hvilket er tæt på at medføre, at hele projektet droppes.
Der indgås kontrakter på Østbroen. Underbygningen skal udføres af entreprenørkonsortiet Great Belt Contractors og overbygningen af CMF Sud, der senere skifter navn til COINFRA.

1992

Borearbejdet genoptages efter reparation af boremaskinerne.
Dronning Margrethe og prins Henrik besøger byggeriet.
Projekt MOSES, der omfatter verdens største undersøiske grundvandssænkning, iværksættes.

1993

Den første sænkekasse til Østbroens pyloner placeres.
De sidste vej- og jernbanedragere på Vestbroen placeres, hvormed Fyn er landfast med Sprogø.

1994

European Storebælt Group overdrager Vestbroen til A/S Storebælt.
Prins Joachim går som den første gennem tunnelen, efter at de to boringer har fået kontakt.

1995

Borearbejdet afsluttes med placeringen af det sidste betonelement.Rejsegilde på Østbroens underbygning.

1996

MT Group afleverer Østtunnelen til A/S Storebælt.
Kronprins Frederik spadserer over Østbroens catwalk.
Trafikminister Jan Trøjborg indvier to motorvejsstrækninger i Nordjylland. Disse var prisen for at få nordjyske socialdemokrater med Jens Risgaard Knudsen i spidsen til at stemme for Storebæltsforliget.

1997

I påsken holdes åbent hus for befolkningen på Vestbroen og Sprogø i anledning af jernbaneforbindelsens fuldførelse.
Dronning Margrethe indvier Storebæltsforbindelsens jernbanedel den 1.6.1997.
Den sidste sektion på Østbroens brobane placeres. Dermed er det muligt at gå over Storebælt.

1998

Dronning Margrethe indvier Storebæltsbroen den 14.6.1998.

Kilder

  1. Nørgaard Olesen, Mogens: Danske jernbane-dampfærger. 1987. 122 sider.
  2. Lebech, Mogens: Storebælt fra smakke til bro. Af Mogens Lebech og N.C.D. Johnsen. 1965. 160 sider.
  3. Skaarup, Peter: Storebæltsforbindelsen - et trafikgeografisk eksempel på planlægning. 1982. 132 sider.
  4. Brolitiken. - Politiken. - 1998-05-31.
  5. Bell, Paul: Storebæltsoverfarten i 100 år. Af Paul Bell og Mogens Nørgaard Olesen. 1983.
  6. Avisårbogen. 1924- .