Storebæltsoverfartens historie

Citat
Altsaa: ’I Verden Alt forandrer sig med Tiden’. Det selv jeg sandet har, fra jeg var ganske liden. Og her ved Bæltet blev især Ordsproget klart
Adam Oehlenschläger i digtet ‘Over Bæltet’ fra Fyensreisen, 1835

Hvor længe har Storebæltsoverfarten været sat i system?

Med Storebælts strategiske beliggenhed har overfarterne her altid spillet en central rolle for samfærdselen i Danmark. Man ved ikke, hvor længe overfarten på dette sted har været sat i system, men allerede i den ældste beskrivelse af Danmark er denne rute nævnt.
I 1068 besøgte den tyske præst, Adam af Bremen, den danske konge Svend Estridsen. Adam fortæller, at turen over Storebælt var et ikke ufarligt forehavende på grund af sørøvere, der holdt til på Sprogø. Det har sikkert været for at komme dette uvæsen til livs, at Valdemar den Store lod opføre et fæstningsværk på øen, hvilket fremgår af en blyplade, som man i 1855 fandt ved åbningen af hans grav i Ringsted kirke (2,3)

Hvem stod for færgefarten over Storebælt?

I middelalderens første halvdel synes ruten at have gået mellem Nyborg og Skælskør, men fra det 14. århundrede lagde man sig fast på ruten Nyborg-Korsør.
Færgefarten blev varetaget af færgelav, der var dannet med håndværkerlavene som model. Vi ved ikke, hvornår disse lav er opstået, for da de dukker op i kilder fra 1500-tallet, er der tale om allerede veletablerede foretagender.
Et færgelav var en sammenslutning af private skibsejere, der udlejede skib og mandskab til befordring. Kongen og hans folk havde altid fri befordring, så for at få færgeriet til at hænge økonomisk sammen, havde lavene eneret på skibsbefordringen. Til gengæld blev priserne fastsat af myndighederne (3)

Hvornår startede den moderne Storebæltstrafik?

Først med oprettelsen af postvæsenet i 1624 blev der taget fat på en modernisering og effektivisering af Storebæltstrafikken. Postvæsenet indsatte en ‘færgejagt’, der skulle tage sig af persontrafikken over bæltet, mens transporten af gods og kreaturer skete med færgelavenes smakker. Smakker er små fladbundede skibe med to master.
Herefter skete der ikke de store ting på ruten før postvæsenet i 1828 indsatte det første dampskib, hjuldamperen Mercurius, der var på størrelse med Hjejlen, der i dag sejler på Silkeborgsøerne. Med dampskibets indførelsen var overfartstiden cirka to timer (4)

Hvornår kom jernbanefærgerne?

I 1847 blev Danmarks første jernbanestrækning, København-Roskilde, åbnet og i 1856 var ruten ført igennem til Korsør. Banen, der blev drevet privat af Det sjællandske Jernbaneselskab, blev først overtaget af staten i 1880.
I 1881 kom loven om etablering af en dampfærgeforbindelse over Storebælt (5), og i 1883 kunne man indsætte de to hjulfærger Korsør og Nyborg. Overfartstiden var cirka fem kvarter, og der var to dag- og én natforbindelse.
Færgerne var efter datidens målestok meget store. Længden var godt 77 m, bredden på spant godt 10 m og over hjulkasserne godt 17 m. Skovlhjulene havde en diameter på 6 m, og maskinerne kunne yde 1.200 hk, hvilket gav en servicefart på 12,25 knob. De var hver forsynet med to spor på vogndækket (6)

Hvornår kom bilfærgerne?

På trods af bilisternes utilfredshed med forholdene omkring færgernes overførsel af biler var DSB ikke indstillet på at indsætte egentlige bilfærger på Storebælt. Først da motorklubberne stiftede deres egen færgefart kom der skred i tingene, og i 1930 blev motorfærgen Heimdal indsat. I 1937 kom færgen Freia, der først og fremmest skulle overføre biler, men som også kunne overføre 3-vogns lyntog.
I årene efter krigen var udviklingen i biloverførsler næsten eksplosionsagtig, og Storebælt blev internationalt berygtet som en trafikal flaskehals. DSB indsatte i 1952 bilfærgen Broen, men først med åbningen af bilfærgeforbindelsen Halsskov-Knudshoved i 1957 blev forholdene for bilisterne afgørende forbedret (7)

Hvordan klarede man Storebæltstrafikken om vinteren?

Isforholdene på Storebælt skabte ofte så store problemer, at trafikken helt måtte indstilles. På Sprogø havde Frederik II indrettet et tilflugtssted efter at han selv en vinter var strandet på øen og hverken kunne få tag over hovedet eller proviant.
I 1777 blev der udsendt en kongelig resolution, som påbød indførelse af isbåde i de vintre, hvor trafikken blev standset af is på bæltet. Anvendelsen af disse isbåde foregik helt op i vort århundrede.
Isbådene var store robåde, der foruden en køl på midten var forsynet med to mindre på hver side, der fungerede som meder, således at bådene kunne skubbes over isen. Bådene blev betjent af fire mænd foruden føreren, og de kunne rumme cirka fem passagerer (4)

Hvor ofte har der været behov for istransport?

I 1794 overtog postvæsenet isbådetransporterne, og derfor har man i dag en statistik over omfanget af disse. På Jernbanemuseet kan man se en tavle, der angiver, hvornår der i perioden 1795-1893 har været så store isproblemer på Storebælt, at man har erklæret istransport:

Istransport over Storebælt

År

Periode

Antal dage

1795

23.01-06.04.

74

1798-1799

26.12.-12.04.

108

1799-1800

19.12.-11.04.

114

1801

19.02-01.03.

11

1802

13.01.-22.01.

10

1803

11.01.-14.03.

63

1803-1804

19.12.-19.02. + 13.03.-06.04.

85

1804-1805

22.12.-20.03.

88

1808

21.02.-04.03.

13

1809

09.01.-26.02.

49

1810

15.01.-04.02. + 16.02-24.02.

30

1812-1813

21.12.-03.02.

45

1814

19.01.-16.04.

88

1815

31.01.-20.02.

21

1816

10.02.-08.03.

26

1819

20.01.-04.03.

33

1820

20.01.-04.03.

33

1821

08.01.-25.01. + 28.02.-15.03.

34

1823

10.01.-19.03.

69

1826

12.01.-09.02.

29

1827

04.02.-01.03.

26

1828

16.01.-25.01. + 15.02.-06.03.

31

1829

25.01.-22.03.

57

1829-1830

06.12.-19.03.

104

1831

22.01.-04.03.

42

1837

02.02.-16.02.

15

1838

12.01.-10.03.

58

1839

05.02.-08.02. + 10.03.-29.03.

24

1840

11.01.-18.01.

8

1841

22.01.-22.03.

60

1842

30.01.-05.03.

35

1844

25.02.-14.03.

19

1845

13.02.-03.04.

50

1847

22.01.-31.01.

10

1848

07.01.-22.01. + 24.01.-11.02. + 29.02.-01.03.

37

1849

11.01.-18.01.

8

1850

19.01.-30.01. + 02.02.-08.02.

19

1853

24.02.-06.04.

42

1855

30.01.-11.04.

72

1855-1856

24.12.-25.12.

2

1857

01.02.-13.02.

13

1858

24.02.-15.03.

20

1861

07.01.-30.01.

24

1864

19.01.-25.01.

7

1865

06.02.-05.04.

59

1867

25.01.

1

1870

08.02.-04.03.

25

1870-1871

31.12.-01.03.

61

1875

20.02.-10.03.

19

1879

02.02.-09.02.

8

1881

24.01.-20.03.

56

1888

14.03.-01.04.

19

1893

19.01.-26.01. + 13.02.-14.02.

10.

Herefter skal man hen til 1922, før isbryderne ikke kunne klare Storebælts is, og i 1929 var isbådene i brug for sidste gang.

I vinteren 1940, da isbryderne atter måtte opgive, afslog statsbanerne at erklære isbådetransport. I 1942 blev isbryderen Holger Danske anskaffet, og den klarede de efterfølgende isvintre i 1947 og 1954 (4)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bell, Paul: Storebæltsoverfarten i 100 år. Af Paul Bell og Mogens Nørgaard Olesen. Bd. 1-2. 1983.
Bogen er udgivet i anledning af 100-året for indsættelsen af jernbanefærger på Storebælt. Den beskriver færgefartens udvikling og rummer udførlige data om de enkelte færger. Bind 2 består udelukkende af skibstegninger.

Glahn, Torben: Med Smakke og Isbaad over Storebælt. - Fynsk Hjemstavn. - 1934, side 17-31.
Kulturhistorisk skitse over Storebæltsoverfartens udvikling gennem tiden. Kildehenvisninger.

Lebech, Mogens: Storebælt fra smakke til bro. Af Mogens Lebech og N.C.D. Johnsen. 1965. 160 sider.
Den mest omfattende historiske gennemgang af Storebæltsoverfartens historie set i sammenhæng med den rolle, Storebælt har spillet Danmarkshistorien.

Lind, Arne: Storebæltsoverfarten. - Turistårbogen. - 1984, side 65-72.
Koncentreret beskrivelse af Storebæltsoverfartens historie med hovedvægten på DSB’s varetagelse af færgeforbindelserne.

Jensen, Niels: Danske jernbanefærger. 1978. 96 sider.
Beskrivelse af samtlige jernbanefærger, der har sejlet under dansk flag. Da DSB tidligere var ét af verdens største færgerederier, dominerer DSB-færgerne naturligvis.

Over Storebælt før broen. Bearbejdet, oversat og kommenteret af R. Mott. 1998. 89 sider.
En samling autentiske beretninger om de strabadser, der gennem tiden har været forbundet med rejsen over Storebælt. Beretningerne rækker fra Adam af Bremen til 1990 og rummer blandt andet bidrag af Holberg og Oehlenschläger.

Kilder

  1. Rasmussen, Ole: Sagt om broen. - Politiken. - 1998-05-31.
  2. Rigsdagstidende. Forhandlingerne paa Folkethinget. 7de Session 1855. No. 1-100, spalte 200-208.
  3. Ohrt, H.: Tunnel under Storebelt og Beltforbindelserne. - Tidsskrift for Industri. - Årg. 9, 1908, side 1-12.
  4. Gimsing, Niels J.: Storebæltsbroen/tunnelen. 1984. 168 sider.
  5. Hiort-Lorenzen, R.: Bro over Storebælt. - Ingeniøren. - Årg. 43, 1934, Bygningsteknik, side 49-53.
  6. Motorveje med Broer over Storebælt og Øresund. Udarbejdet af Christiani & Nielsen et al. 1936. 78 sider + 6 planer.
  7. Motorveje med Broer over Storebælt og Øresund. Supplerende Bemærkninger til Forslag af 9. Marts 1936. Udarbejdet af Christiani & Nielsen et al. 1937. 53 sider + 1 tavle.
  8. Kommissionen angående en Storebæltsbro. Endelig betænkning afgiver den 1. december 1959. Bd. 1-2. 1960. (Betænkning nr. 237).
  9. Skaarup, Peter: Storebæltsforbindelsen: et trafikgeografisk eksempel på planlægning. 1982. 132 sider.
  10. Fast forbindelse over Store Bælt. Redegørelse i fortsættelse af Storebæltkommissionens betænkning af 1. december 1959, afgivet november 1968 af det i december 1960 nedsatte arbejdsudvalg. Bd. 1-2. (Betænkning; 508).
  11. Lov om tekniske forarbejder til gennemførelse af en fælles vej- og jernbanebro over Store-Bælt. Lov nr. 379 af 20.12.1961.
  12. Rapport vedrørende faste forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark. Teknisk udvalg vedrørende en fast Storebæltsforbindelse. 1972. Bd. 1-2.
  13. Lov om anlæg af en bro over Store Bælt. Lov nr. 414 af 13.6.1973.
  14. De offentlige investeringer 1978-90. Budgetdepartementet, 1977. Bd. 1-2.
  15. Lov om anlæg af en fast forbindelse over Storebælt. Lov nr. 380 af 10-6-1987.
  16. Storebæltsforbindelsens ministre. - Hvem hvad hvor. - 1999, side 343.
  17. Dam, Poul: Hvem var minister. 3. udgave. 1997. 240 sider.