Introduktion til Storebæltsbroen

Citat
Vi har før vist det, og nu har vi vist det igen: At selv om man er et lille land, kan man godt tænke stort. Og bygge stort. Og bygge bro. Når der er en god fornemmelse af, at vi alle sammen har bygget den bro i en vis forstand. At vi ikke længere behøver at vende os om og sige til de lidt større lande: Kan I høre, vi gungrer? Vi kan godt selv nu
Poul Nyrup Rasmussen, statsminister, i sin tale ved åbningen af Østbroen

Hvornår åbnede Storebæltsbroen?

Da kongehusets dybsorte Daimler Krone 2 den 14. juni 1998 klokken 12.09 sprængte det rød-hvide bånd over motorvejen til Østbroen, betød det ikke blot indvielsen af Danmarkshistoriens største byggeprojekt. Det var indvarslingen af en ny æra. Med ét var Danmark blevet mindre.

Den faste forbindelse over Storebælt vil komme til at sætte skelsættende spor i danskernes sociale, kulturelle og familiemæssige mønstre. Vi behøver ikke fremover at tage tilløb, når vi skal passere Bæltet. Nu kan det gøres i bil på under et kvarter.

Allerede året før - den 1. juni 1997 - havde dronningen klippet den første snor over og indviet togforbindelsen. Af politiske grunde havde man ønsket, at DSB fik ét års forspring for bilerne (2,3)

Hvor længe har Storebæltsbroen været undervejs?

Storebæltsbroen har spøgt i bevidstheden siden krigsminister A.F. Tscherning i 1858 anbefalede en tunnel under Storebælt. Det var dog først med bygningen af Lillebæltsbroen i 1930?erne, at det blev klart, at en fast forbindelse rent faktisk var teknisk muligt.
Siden har Storebæltsbroen været ét af de mest debatterede emner både blandt politikere og i befolkningen. I første omgang satte krigen en stopper for projektet, siden var det oliekrisen.
Der har altså været tale om en lang og vanskelig fødsel, og undertiden kneb det for politikerne at finde gode argumenter for broen. Trafikminister Knud Østergaard vakte således stor moro, da han i en TV-debat anvendte det argument, at "så kunne københavnerne hurtigere få frisk mælk fra Jylland". Danskernes smørede grin blev ikke mindre, da det viste sig, at Sjælland var selvforsynende og slet ikke modtog mælk fra Jylland (4,5)

Storebæltsbroen set fra Halsskov. Foto: POLFOTO
Storebæltsbroen set fra Halsskov. 
Foto: POLFOTO

Hvad var argumenterne for en Storebæltsbro?

Fra debatten for og imod en Storebæltsbro kan følgende argumenter opsummeres til fordel for en Storebæltsbro:

  • En Storebæltsbro vil binde landet sammen, både handels- og produktionsmæssigt.
  • Udviklingen i den vestlige del af landet styrkes, og man hindrer en for stærk afhængighed af Hamburg.
  • Tidsbesparelsen ved en bro vil navnlig for erhvervstrafikken være en afgørende forbedring.
  • Problemet med ventetider i færgelejerne ved ferier og højtider undgås.
  • Broprojektet vil være en rentabel forretning
  • Den fulde udnyttelse af et motorvejsnet opnås først med en fast forbindelse over Storebælt.
  • Den kollektive trafik styrkes, fordi toget bliver mere konkurrencedygtigt over længere afstande.
  • DSB?s indflydelse på biltrafikken - i kraft af færgeoverfarten og taksterne - undgås.
  • Hvis broen ikke blev bygget, vil der kræves store investeringer i færgedriften. Disse penge kunne gøre bedre gavn andre steder (6)

Hvad var argumenterne imod en Storebæltsbro?

Fra debatten for og imod en Storebæltsbro kan følgende argumenter opsummeres imod en Storebæltsbro:

  • En Storebæltsbro er for dyr. Pengene vil gøre bedre gavn andre steder.
  • En Storebæltsbro vil fremme den private bilkørsel og øge energiforbruget.
  • En storebæltsbro vil føre til nedlæggelse af de eksisterende Kattegatruter og dermed føre til lange omveje for mange bilister.
  • En storebæltsbro vil medføre øget arbejdsløshed, ikke blot blandt færgernes personale men også på skibsværfterne, der hverken får ordrer på nybygninger eller på eftersyn af færger.
  • Specielt Korsør og Nyborg vil blive ramt af arbejdsløshed.
  • Den kollektive trafik svækkes, fordi det vil være billigere at køre over en bro end at tage med en færge.
  • Risikoen for påsejling af en bro er meget stor (6)

Hvor meget har Storebæltsbroen kostet?

Anlægget af den faste forbindelse over Storebælt er det største byggeprojekt nogensinde i Danmarks historie. Den samlede faktiske gæld for hele forbindelsen ved vejforbindelsens åbning midt i 1998 udgjorde cirka 38 mia. kr. inklusive renter i byggeperioden.
A/S Storebæltsforbindelsen har finansieret alle omkostninger ved anlæg af den faste forbindelse ved lån, der garanteres af den danske stat. Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland. Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Projektet blev forsinket og dyrere end forudsat ved anlægslovens vedtagelse i 1986. Dette ramte især jernbanedelen (oversvømmelse af tunnel, brand med videre).
Det totale anlægsbudget for hele forbindelsen er 21,6 mia. kr. i 1988-priser. Budgettet har været uændret siden maj 1992. Til sammenligning var anlægsbudgettet i maj 1988 på 17,39 mia. kr. i 1988-priser (7)

Hvilken vision ligger bag Storebæltsbroen?

Danmark består af en halvø og 500 større og mindre øer. Faste forbindelser i form af broer og tunneler har derfor stor betydning for infrastrukturen. Med Storebæltsforbindelsen er det danske ørige blevet effektivt trafikalt forenet. Næste skridt er forbindelserne til vore nabolande Sverige og Tyskland.
Allerede i 1991 blev aftalen om etablering af en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige indgået mellem de to landes regeringer, og broen bliver taget i brug i år 2000. Øresundsforbindelsen etableres for at skabe bedre trafikforbindelser mellem Sverige og Danmark og dermed udbygge det kulturelle og økonomiske samarbejde i Øresundsregionen.
Sidste led i den tredelte brovision er en fast forbindelse til Tyskland over Femer Bælt. Denne forbindelse er dog endnu kun på et forberedelsesplan. Det vil tage mindst ti år at bygge en sådan forbindelse, men der foreligger ingen beslutninger om hverken bygning eller udformning.
En afklaring synes ikke nært forestående. Den tyske interesse for projektet er tilsyneladende svækket efter den tyske genforening (8)

Hvilke færger har sejlet på Storebælt?

Storebæltsbroen har betydet et farvel til en traditionsrig færgeforbindelse, der har hørt til blandt de internationalt store klassiske ruter. Mange af de færger, der har besejlet ruten, har vakt international opsigt, og har kunnet måle sig med verdens bedste.

De vigtigste DSB-færger på Storebælt har været: De vigtigste DSB-færger på Storebælt har været:

Færger på Storebælt

År

Færgens navn

Bemærkninger

1883-1923

Korsør

Tosporet hjulfærge.

1883-1923

Nyborg

Søsterfærge til Korsør.

1887-1927

Sjælland

Tosporet hjulfærge.

1900-1938

Store Bælt

Tosporet hjulfærge.

1908-1964

Christian IX

Tosporet skruefærge, dampfærge.

1910-1947

Odin

Tosporet skruefærge, dampfærge.

1927-1981

Korsør

Tresporet dobbeltskruet jernbanefærge, første motorfærge.

1930-1968

Heimdal

Motorfærge, første bilfærge.

1931-1979

Nyborg

Søsterfærge til Korsør.

1933-1974

Sjælland

Tresporet dobbeltskruet jernbanefærge, motorfærge.

1936-1966

Freia

Enkeltsporet bil- og jernbanefærge, besejlede kun Storebælt delvist, motorfærge.

1939-1980

Storebælt

Tresporet dobbeltskruet jernbanefærge, motorfærge.

1947-1983

Fyn

Tresporet dobbeltskruet jernbanefærge, motorfærge.

1951-1984

Dronning Ingrid

Tresporet dobbeltskruet jernbanefærge, motorfærge, skiftede i 1979 navn til Sjælland.

1952-1966

Broen

Bilfærge, motorfærge, blev i 1966 omdøbt til Kalundborg og indsat på Kalundborg-Samsø-Århus ruten.

1956-1988

Halsskov

Dobbeltdækket bilfærge, motorfærge, Europas første bilfærge med to dæk for biler og gennemkørsel.

1959-1988

Prinsesse Benedikte

Tresporet dobbeltskruet jernbanefærge, motorfærge.

1961-1997

Knudshoved

Tresporet jernbane- og bilfærge, dobbeltdækket, motorfærge.

1962-1998

Sprogø

Søsterfærge til Knudshoved.

1963-1998

Arveprins Knud

Tredækket bilfærge, motorfærge.

1973-1998

Romsø

Tredækket bilfærge, motorfærge.

1973-1998

Dronning Margrethe II

Tresporet jernbanefærge, motorfærge.

1974-1997

Prins Henrik.

Søsterfærge til Dronning Margrathe II.

1979-1997

Dronning Ingrid

Firesporet jernbanefærge, motorfærge. Søsterfærge til Prins Joachim og Kronprins Frederik. Foretog den 31.5.1997 den sidste jernbanesejlads på Storebælt.

1980-1997

Prins Joachim

Søsterfærge til Dronning Ingrid og Kronprins Frederik.

1981-1997

Kronprins Frederik

Søsterfærge til Dronning Ingrid og Prins Joachim.

(9,10)

Hvor kan man opleve færgekulturen?

Selv om storebæltsfærgerne gennem årene har udgjort en forsinkende faktor for trafikken og skabt stor irritation for de rejsende, vil hele færgekulturen blive savnet af mange. Færgeturen betød også et afslappende afbræk på rejsen, og kvaliteten af og prisen på kaffen i færgernes cafeterier har i årtier været et sikkert debatemne danskerne imellem på linie med vejret og TV-programmerne (11)

Eftertiden vil kunne bevare indtrykket af en tur med en storebæltsfærge ved et besøg på Danmarks Færgemuseum i Nyborg. Her er krondiamanten blandt færgerne "Kong Frederik IX" - populært kaldet "Kongen" - blevet indrettet som flydende museum. Færgen var bygget til Gedser-Grossenbrode overfarten men sejlede fra 1968 som afløsningsfærge på Storebælt (12,13)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brolitiken. Politiken. - 1998-05-31.

20-siders tillæg til Politiken i anledning af indvielsen af Østbroen, hvormed hele den faste forbindelse over Storebælt var klar til brug.

Færgefarten. Dansk Færgehistorisk Selskab. - 1991.

Tidsskriftet indeholder nyheder og historiske baggrundsartikler om danske færgeruter, færgerederier og færger.

Sidste tur over Storebælt. Af Claus Hagen Petersen, Mogens Nørgaard Olesen og Vagn Lundbye. 1997. 93 sider.

Bogen er udgivet i anledning af storebæltsfærgernes ophør og rummer de tre forfatteres personlige forhold til og erfaringer med færgerejsen over Storebælt. Gennemillustreret.

Storebæltsforbindelsen. - Geografisk Orientering. - 1989, nr. 4, side 149-196.

Temanummer i anledning af vedtagelsen af den faste forbindelse over Storebælt. Omtaler foruden faktuelle oplysninger også trafikpolitiske, miljømæssige og geologiske aspekter.

Sørensen, Henrik: Før færgerne forsvinder. Af Henrik Sørensen og Helle Merete Brix. 1989. 92 sider.

Beskrivelse i ord og billeder af livet ombord på Storebæltsfærgerne som det tog sig ud set med besætningernes øjne.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Femer Bælt Forbindelsen. Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms amt. Dansk tekst.

Database rummende facts, baggrundsstof og nyheder i forbindelse med debatten om Femer Bælt Forbindelsen. Basen rummer blandt andet en meget omfattende registrering af avisartikler fra og med den 1.1.1998. Søgefunktion.

Fotografen er specialist i færgefotografering, og hans hjemmeside indeholder eksempler på nogle af de p.t. 10.000 fotos hans fotoarkiv indeholder. En del af motiverne er hentet på Storebælt.

Storebælt. Sund & Bælt. Dansk tekst. Storebæltsforbindelsens officielle hjemmeside.

Øresundsforbindelsen. Øresundskonsortiet. Dansk tekst.

Den officielle danske hjemmeside om Øresundsforbindelsen. Indeholder facts, billeder, baggrundsstof om udvikling, økonomi, miljø og så videre samt artikler fra nyhedsbrevet Sund & Bro. Søgefunktion.

Kilder

  1. Nyrup Rasmussen, Poul: Folkets bro. - Berlingske Tidende. - 1998-06-15.
  2. 1.000 års historie ændret. - Berlingske Tidende. - 1998-06-14.
  3. Christensen, Steffen: Danmark er blevet mindre. - Hvem hvad hvor. - 1998, side 335-336.
  4. Jensen, Birthe: Storebælt - et politisk kompromis. - Hvem hvad hvor. - 1998, side 336-337.
  5. Harkjær, Ole: Skadelige forsøg på at latterliggøre vore politikere. - Berlingske Tidende. - 1996-01-20.
  6. Skal vi have en storebæltsbro? - Hvem hvad hvor. - 1979, side 217.
  7. Storebælt. Trafikminiseriet. Dansk tekst.
    http://www.trm.dk/faste/storebalt.html
  8. Faste forbindelser. Trafikminiseriet. Dansk tekst.
    http://www.trm.dk/faste/indhold.html
  9. Jensen, Niels: Danske jernbanefærger. 1978. 96 sider.
  10. Bell, Paul: Storebæltsoverfarten i 100 år. Af Paul Bell og Mogens Nørgaard Olesen. Bd. 1. 1983.
  11. Kaarsted, Thomas: Den faste forsinkelse. - Berlingske Tidende. - 1998-06-12.
  12. Tolderlund, Sten: Kongen går i land. - Søndagsavisen. - 1997, uge 22.
    http://www.sondagsavisen.dk/1997/22/Indland/220889/220889.html
  13. Danmarks Færgemuseum.
    http://www.dk-guide.dk/anSider/Danmarks_Faergemuseum.htm