Perspektivering af bandekrigen

Hvilke nye tendenser i bandemiljøet observerer politiet?

Ifølge Rigspolitiets statusrapport "Rockere og bander 2016" er forskellene mellem rockere og bander generelt blevet mindre. Dels i kraft af at banderne er blevet mere organiserede, at de i højere grad uniformerer sig og arbejder målrettet på at vokse i størrelse, ligesom de arbejder synligt i områder, som tidligere blev betragtet som enten Bandidos eller Hells Angels territorier. Modsat nærmer rockerbanderne sig de øvrige bander ved at rockerbandemedlemmernes identitet ikke længere er knyttet til brug af motorcykler. En anden fælles tendens er, at både rockere og de øvrige bander er begyndt at bruge de sociale medier og definere rammer for, hvordan de begår sig på nettet (se kilder).

Vil bandekrigen fortsætte?

Den seneste optrapning af bandekonflikten i sommeren og efteråret 2017 blev afsluttet, da de rivaliserende bander LTF og Brothas i november 2017 indgik en våbenhvile. Våbenhvilen blev forhandlet på plads af forældregrupper fra begge sider af konflikten, kunne blandt andet dr.dk fortælle i artiklen ” Mulig aftale skal stoppe skyderier i bandekonflikt” (se kilder). Det er dog uvist, hvor længe våbenhvilen kan holde.
Erfaringerne fra udlandet tyder på, at sammenstød mellem rivaliserende bander er et fænomen, som det er vanskeligt at komme fuldstændig til livs. I de større amerikanske byer har der været bandekrige siden 1980’erne, og i visse områder i Brasilien og Mexico er bandekrigene så voldsomme, at alle, der har mulighed for det, flygter derfra for at undgå at blive ofre for de kriminelle aktiviteter. Blandt de tilbageblevne lever mange i indhegnede beboelsesområder og hyrer sikkerhedsvagter for at sikre sig mod overfald, indbrud, skyderier med mere. Blandt iagttagerne af den danske bandekonflikt er der advarsler om, at en tilsvarende udvikling kan være undervejs i Danmark.