Debat om banderne

Hvad mener forskerne om VK-regeringens bandepakke?

Forskere i kriminalitet og strafferet har generelt været skeptiske over for bandepakkerne. Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener ikke, at strengere straffe får bandemedlemmerne til at genoverveje deres kriminelle løbebane.
 
”Det kan da ikke udelukkes, at den slags skærpelser får enkelte til at tænke sig om en ekstra gang, før de tilslutter sig en rockergruppe eller bande eller deltager i kriminalitet; men efter al erfaring er det ikke særlig sandsynligt, at strengere straffe gør ret meget fra eller til. Det indebærer naturligvis længere tid i fængsel; men om det samlet set bidrager til at nedbringe kriminaliteten, er temmelig tvivlsomt,” siger han i artiklen ”Bandepakker har haft tvivlsom effekt -– i dag kom politikerne med endnu en” (se kilder), som blev publiceret i Politiken i forbindelse med lanceringen af den tredje bandepakke.
Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI) Mogens Christoffersen, der har forsket i årsagerne til ungdomskriminalitet, var også skeptisk over for den første bandepakke. Han sagde i artiklen "Eksperter: Bandepakke mangler forebyggelse" (se kilder), at han “vil tro, at der er en begrænset effekt af, at man skærper straffene. Det har man gjort i en længere årrække efterhånden, og det har jo ikke mindsket kriminaliteten. Det er helt andre ting, der skal til, hvis man vil holde de unge ude af kriminaliteten. Så skal man for eksempel sikre, at de har muligheder for at klare sig godt i skolen, at de får en uddannelse og et arbejde.”
Nogle forskere mener, at bandepakkerne kan ende med den omvendte effekt. I kronikken "Straf, straf og atter straf" (se kilder) skrev Frej Klem Thomsen og Kira Vrist Rønn, der begge er med i Forskningsgruppen for straf og etik ved Roskilde Universitetscenter, at problemet er, “at længere straffe ikke har en præventiv effekt. Snarere tværtimod. I den udstrækning de overhovedet har en virkning, er den at øge den negative socialisering, som indsatte bliver udsat for i fængslerne. [...] Samtidig er der intet, der tyder på, at den øgede trussel, som hårdere straffe udgør, har nogen effekt.”

Kan banderne gøres ulovlige?

I forlængelse af den uro, som banden Loyal to Familia skabte i både København og Århus i sommeren 2017, hvor også uskyldige blev ramt af skud, fremlagde justitsminister Søren Pape Poulsen et forslag om at forbyde banden Loyal to Familia.
I artiklen ”Justitsministeren vil have forbudt banden Loyal to Familia" på DR.dk (se kilder) kan man læse, at han havde bedt Rigsadvokaten undersøge, hvorvidt Loyal To Familia kunne opløses ved dom.
I november 2017 vurderede Rigsadvokaten, at der var grundlag for at gå videre med en opløsningssag af LTF:.
”Jeg har fortalt justitsministeren, at der ud fra en anklagerfaglig og juridisk vurdering er grundlag for at gå videre med en opløsningssag i forhold til LTF,” sagde rigsadvokat Ole Hasselgaard i en pressemeddelelse. (se kilder)
Københavns Politi skal frem til 1. juli 2018 efterforske sagen mod LTF, der kan ende i retssag. Hvis anklageren får medhold i sagen kan det ende med, at der vil blive nedlagt et forbud mod LTF. Det vil dermed blive forbudt at gøre noget i gruppens navn og blive nyt medlem af LTF. Man kan også risikere fængselsstraf for at bære LTFs rygmærker eller symboler, skriver DR.dk i artiklen ”Rigsadvokaten siger ok: Et forbud mod Loyal to Familia er på vej” (se kilder.)
Nogle eksperter frygter dog, at et forbud vil være virkningsløst, da bandemedlemmerne fortsat vil begå kriminalitet i andre grupper og under andre bandenavne. “Så begynder de at kalde sig et andet navn, og så går der noget tid, før det andet navn bliver forbudt. Sådan nogle bandegrupperinger er gode til at lave nye strategier, hver gang der kommer et nyt forslag,” siger Line Lerche Mørck, som er forsker i bandeforebyggelse ved Aarhus Universitet, til TV2 i artiklen ” Pape vil forbyde bande - – men hvordan gør man det?” (se kilder).

Hvad kan ifølge forskningen stoppe bandekrigen?

En gruppe forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet har gennemgået den eksisterende forskning på bandeområdet og kan konkludere, at politiet rent faktisk kan stoppe bandekrigen, men der er meget lidt forskning om, hvad der kan forebygge, at mennesker bliver draget af bander og at bandekrige opstår. Ifølge artiklen “Hvad virker, når bandekrige skal stoppes?” (se kilder) virker følgende sociale og pædagogiske tiltag:
· Tidlig forældreindsats: Hvis der sættes ind med familie- og forældretræning til adfærdsvanskelige børns familier allerede før barnets femårsalder, så er det meget effektivt til at forebygge børnenes antisociale adfærd og kriminalitet.
· Indsats i grundskolen: Kurser, der ved at lægge vægt på de kognitive færdigheder, altså selve tankeprocesserne, lærer eleverne at tolke og afkode sociale signaler og herudfra at vælge en god måde at reagere på. Elever, der deltager i sådanne kurser, der typisk varer i 17 uger med en til to timer om ugen, udviser mindre aggressiv og forstyrrende adfærd end elever, der ikke deltager i undervisningen.
Ifølge artiklen “Hvad virker, når bandekrige skal stoppes?” (se kilder) virker følgende kriminalpræventive indsatser:
· Hotspot-indsats: En fokuseret politiindsats på små geografiske områder kan føre til mindre kriminalitet. Der er dog ingen svar på, hvilke strategier der virker bedst, men blandt de tiltag, der nævnes, er målrettede patruljer, proaktive arrestationer og problemorienteret arbejde.
· Naboovervågning: Naboovervågning kan reducere kriminaliteten på mellem 16% og 26%.
· Gadebelysning: Gadebelysning på offentlige gader og veje er et effektivt middel til at mindske kriminalitet. Blandt andet fordi øget belysning gør folk mere trygge og får flere til at benytte området, bliver det sværere at begå kriminalitet.
· Tv-overvågning: Overvågningskameraer på offentlige steder har en moderat effekt på mængden af kriminalitet – især i forbindelse med hærværk på og tyverier af biler.