Tiltag i forhold til bandekriminalitet

Main image kapitel
Hells Angelss-medlemmer var mødt op foran Københavns Byret den 23. juli 2008 for at markere deres sympati med et dansk medlem som er varetægtsfænglslet for grov vold.
Hells Angelss-medlemmer var mødt op foran Københavns Byret den 23. juli 2008 for at markere deres sympati med et dansk medlem som er varetægtsfænglslet for grov vold.
Arkivfoto: Bax Lindhardt /Scanpix

Hvad er visitationszoner?

Siden 2004 har politiet kunne oprette såkaldte visitationszoner, hvor de kan bede alle personer om at tømme lommerne og visitere dem, uden at der foreligger nogen konkret mistanke om, at de pågældende personer har gjort noget ulovligt. Visitationszonerne er altså områder, hvor politiet har lettere adgang til at kropsvisitere personer på gaden, end de har uden for zonerne. Visitationszoner er altid midlertidige og har altså en udløbsdato.

I forbindelse med bandekonflikterne har politiet flere gange oprettet visitationszoner i en række danske byer.

I 2016 blev der oprettet 19 visitationszoner, hvori der blev foretaget 982 visitationer, fremgår det af rapporten "Rockere og bander 2016" (se kilder).

Det samlede overblik over visitationszonerne findes på hjemmesiden visitationszone.dk

Hvad er bandepakkerne?

I forsøg på at komme banderne og bandekriminaliteten til livs har skiftende regeringer flere gange præsenteret såkaldte bandepakker. Bandepakkerne består oftest af strammere love, hårdere straffe og andre initiativer, der skal gøre livet surt for banderne og deres medlemmer:

· I marts 2009 fremlagde VK-regeringen den første bandepakke (se kilder). Den indeholdt blandt andet en fordobling af straffen for kriminalitet i forbindelse med bandeopgør og øget mulighed for at udvise bandemedlemmer fra udlandet.

· Den næste bandepakke – den såkaldte bandepakke II – blev vedtaget i 2014 af et bredt politisk flertal (se kilder). Med bandepakke II blev det nemmere at bruge den såkaldte bandebestemmelser, der kan give dobbeltstraf for visse forbrydelser. Derudover blev en række straffe skærpet blandt andet for besiddelse af skydevåben og knive.

· Den seneste bandepakke vedtog VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (se kilder).

Blandt de mest opsigtsvækkende af de 35 initiativer i den tredje bandepakke er, at rockere og bandemedlemmer fremover i tillæg til en fængselsstraf vil kunne pålægges et forbud mod at befinde sig i en eller flere kommuner. Et forbud som skal kunne gælde i helt op til ti år. Det vil sige, at en dømt kriminel kan få forbud mod eksempelvis at befinde sig i Københavns Kommune i årevis. Og at det kan udløse fængselsstraf at overtræde forbuddet. Herudover fjernede man rockeres og bandemedlemmers mulighed for at blive prøveløsladt, medmindre de deltager i et exit-forløb.

Hvad er samarbejdet mellem politiet og SKAT?

Politiet arbejder tæt sammen med skattemyndighederne i et forsøg på at forhindre og afsløre bandernes økonomiske kriminalitet. Samarbejdet foregår på den måde, at Rigspolitiet indberetter til SKAT, hvilke bander der skønnes at være involveret i lyssky økonomiske affærer. Da banderne og deres medlemmer i høj grad får deres indtægter fra lyssky handler, for eksempel handel med hash, foregår der ofte hvidvaskning af penge. På grundlag af SKATs undersøgelser kan politiet efterforske de relevante personer og deres aktiviteter nærmere, og typisk går man efter bandemedlemmer, der snyder med skat, sociale ydelser eller biler. Metoden kaldes ’Al Capone-metoden’ og er inspireret af forsøget på at bekæmpe økonomisk kriminalitet blandt mafiagrupper i USA, skriver DR i artiklen ”Skat skal jage kriminelle bander” (se kilder).

Ifølge rapporten ”rockere og bander 2016” blev der i 2016 gennemført skattemæssig visitation af 488 personer med relationer til rockere eller bander. Det har ført til 507 kontrolsager, der sammen med en inddrivelsesindsats har resulteret i en samlet inddrivelse på omkring 2 millioner kr.

Hvordan forsøger politiet at stresse banderne?

Skiftende regeringer har flere gange lanceret initiativer, der skal ”stresse” banderne. I 2008 udsendte daværende justitsminister Brian Mikkelsen en pressemeddelelse, hvor han erklærede, at politiet skulle intensivere sin indsats over for banderne. Den forstærkede indsats skulle ifølge pressemeddelelsen “Kriminelle bander skal stresses” (se kilder) bestå i følgende tiltag:

· Massiv polititilstedeværelse i de berørte områder

· Omfattende visitationer af personer og biler

· Intensiv og målrettet efterforskning mod ledende bandemedlemmer

· Systematiske ransagninger efter ulovlige våben og narkotika

Siden har politiet flere gange besluttet, at sætte flere politifolk ind i områder, hvor banderne har haft stor tilstedeværelse. I august 2017 afsatte regeringen 60 millioner kroner årligt i bestræbelserne på at bekæmpe bandekriminalitet. Pengene skulle blandt andet bruges til ansættelse af 50 nye medarbejdere i politiet, der fik til opgave at overvåge og efterforske banderne. Justitsminister Søren Pape Poulsen sagde ” Ingen kan garantere, at konflikten stopper, så lang tid der er en psykopat, der tager en pistol i hånden og skyder. Men de (banderne, red.) bliver gjort møre, politiet er over dem hele tiden, og vi får dem sat i fængsel.” (se kilder).

Mens bandekonflikten tiltog i sommeren 2017 anvendte politiet fly og helikoptere til at overvåge banderne fra luften: ”Ved hjælp af helikoptere og fly, der er udlånt fra Forsvaret og som bortset fra piloterne er bemandet med personale fra politiet, kan vi scanne et større område og herigennem skabe os et bedre overblik. Flyvningerne gør det blandt andet muligt for os at følge mistænkte fra luften og dirigere vores enheder på jorden samt at reagere hurtigt på tip fra borgere,” skrev Københavns Politi i en pressemeddelelse i september 2017. (se kilder)