Bandekrigen

Hvem søger ind i bandemiljøet?

Rigspolitiets rapport "Rockere og bander 2016" viser, at rocker- og bandemedlemmer ofte har haft opvækstvilkår præget af alvorlige problemer i hjemmet, adfærdsproblemer både i skole og hjem. Samtidig er de vokset op tæt på kriminelle miljøer. Interviews med tidligere og nuværende rockere og bandemedlemmer viser, at de ofte er blevet medlem af grupperingerne ved selv at henvende sig, og at personlige relationer og en følelse af at kunne bidrage til fællesskabet i banden spiller en rolle. De personer, der søger både rocker- og bandegrupperinger er i særlig grad draget af den tryghed og det fællesskab, de føler, at de kan få i grupperingen. De er også ofte tiltrukket af den respekt, de kan vinde i nærmiljøet. Gevinsten ved at kunne trække på et stort kriminelt netværk og generel fascination af livsstilen er også en motivationsfaktor, kan man læse i rapporten (se kilder).

Hvad startede den nuværende konflikt?

Bandekonflikten i Danmark blev på ny optrappet i 2017 med en lang række skyderier i København.

Årsagen til optrapningen har været svær at gennemskue for Københavns Politi, men skyldes formentlig, at banden Loyal To Familia i løbet af 2017 har forsøgt at udvide sit territorium i København, siger Torben Svarrer, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi til DR i artiklen ”Politiet gætter på årsag til bandeopgør: Hash, uvenskab og jalousi” (se kilder). Sandsynligvis ønsker banden af sælge hash i områder, hvor andre bander sidder på markedet.

I den forbindelse er LTF kommet i konflikt med særligt gruppen Brothas, som står til at miste millioner af kroner i omsætning på narkotikamarkedet, hvis LTF sætter sig på det. Det forklarer en række Berlingske-journalister i videoen ”Forstå bandekrigen i København på 210 sekunder” (se kilder).

Konflikten er vanskelig at stoppe, da ”vi har at gøre med meget voldsparate personer, som befinder sig i en hævn- og voldsspiral, og de bestemmer tid og sted for, hvornår der skal skydes,” forklarer politidirektør Anne Tønnes ved Københavns Politi til Berlingske i artiklen ”Q&A: Hvorfor slås banderne – og hvad slås de om? (se kilder).

Hvad kendetegner Loyal to Familia?

Loyal to Familia er en dansk bande med et flertal af medlemmer med anden etnisk oprindelse end dansk. Men banden har også etnisk danske medlemmer. Den udspringer af tidligere Blågårdsgade bandemedlemmer, der i 2012 stiftede LTF og består af flere grupperinger fra områderne Kokkedal, Skovlunde, Hundige, Valby/Sjælør, Helsingør, Hillerød, Fredericia, Nivå, Århus og Tingbjerg og senest også i Malmø. LTF markerer sig ved hjælp af rygmærker, og Lau Thygesen vurderer, at det er denne øgede synlighed, som i særlig grad har optrappet bandekonflikten. Det forklarer han til Ekstra Bladet i artiklen ”Københavns Politi: LTF har skærpet bandekonflikten” (se kilder).

Ifølge Rigspolitiet havde LTF i sommeren 2017 omkring 225 medlemmer. 80 af dem sad på det tidspunkt i fængsel. (se kilder)

Den 30-årige leder af LTF, Shuaib Khan, blev i marts 2017 løsladt efter en dom for drabsforsøg, røveri, og vold af særlig grov og farlig karakter efter et knivoverfald på Rådvadsvej i Københavns Nordvest-kvarter. Hans løsladelse fik politiet til at frygte, at det ville føre til en optrapning af bandekonflikten, skrev Metroxpress (se kilder).

Hvordan er LTF særligt ihærdige i rekruttering af helt unge?

LTF er blevet mere tydelige i gadebilledet, hvor de går efter helt unge og børn, som de lokker til at være med i LTF med cafébesøg og gaver som f.eks. iPads i deres jagt på at blive størst og sprede sig over hele landet. Det fortæller Dan Bjerregaard, der er journalist og tidligere politiassistent i Københavns Politis bandeenhed i artiklen "Bande opruster med børn: de vil være Danmarks største" på tv2.dk. På Hastrupskolen i Køge har man oplevet, at LTF’s medlemmer har bevæget sig omkring skolen og inviteret elever på cafébesøg. Mens SSP og politiet på Nørrebro i København har haft samtaler med mere end 60 børn og unge – helt ned til niårsalderen – som, man frygter, har været i kontakt med LTF (se kilder).

Hvad er de andre årsager til de seneste års optrapning af konflikten?

Ifølge Rigspolitiet er en væsentlig årsag til optrapningen af konflikten, at bandernes kriminalitet har et stærkt økonomisk motiv. Rockergrupperne og banderne konkurrerer således om markedsandele på narkotikamarkedet. Men konflikten handler også om de forskellige gruppers æresbegreber, selvforståelse og identitet, der indebærer krav om hævn over modparten og derfor får opgøret til at blusse op og ende i en form for selvforstærkende spiral. Chefen for Rigspolitiet vurderer i artiklen "Brian M: Bandekrig har intet med religion at gøre" (se kilder) at ”hovedårsagen til de igangværende konflikter er kampene om de kriminelle markeder. Men andre aspekter kan spille ind undervejs.”

Også daværende chefpolitiinspektør i København, Per Larsen, vurderer, at der er tale om andet og mere end en profitorienteret kamp om kriminelle markeder. I artiklen "Politi: Bandekrig er et spørgsmål om ære" (se kilder) siger han: “Min opfattelse er så sandelig også, at det her handler ikke udelukkende om hashmarkedet. Jeg tror, at det har udviklet sig til at blive meget mere. Der er også nogle personlige ting – hævn, æresbegreber og hvad søren ved jeg – som er svært at styre.”