Ytringsfrihed i Rusland

Hvordan er mulighederne for at udtrykke sig frit i Rusland?

Ifølge menneskerettighedsorganisationerne Human Rights Watch og Amnesty International er mulighederne for frit at dele informationer og ytre sig offentligt blevet stærkt begrænsede i Rusland, siden Putin første gang tiltrådte præsidentembedet i år 2000. Kort efter at Putin i 2012 blev genindsat som præsident, rullede han en række love tilbage, som forgængeren, Dmitrij Medvedev, havde lempet. Blandt andet havde Medvedev afskaffet loven om kriminalisering af visse former for injurier. Human Rights Watch (HRW) fremhæver blandt andet Putins lovgivning om landsforræderi som dybt problematisk, da den begrænser de russiske borgere i at dele informationer og ytre sig om disse. Loven giver ifølge HRW muligheder for misbrug, hvis regeringen ønsker at slå ned på en oppositionspolitiker eller offentlig kritiker, der arbejder sammen med internationale ngo'er. I slutningen af 2013 var status, at dette foreløbig har ramt hundredvis af ngo'er, skriver HRW (se kilder). Lovgivning om landsforræderi omfatter også bistand eller rådgivning til internationale organisationer, hvilket kan betyde, at aktivister som Pussy Riot, der forsøger at sprede budskaber om menneskerettigheder eller kvinders rettigheder, i princippet kan linkes til internationale organisationer med samme budskab og straffes for denne forbindelse. Strafferammen for brud på loven om landsforræderi er på op til 20 års fængsel. Blandt de mange nye love fik Putins styre også gennemført en lov, der gør det næsten umuligt at afholde demonstrationer. Denne lov giver samtidig politiet frie hænder mod demonstranterne, der, ifølge lovteksten, automatisk er med til at skabe masseuro, når de deltager i en demonstration.

Putin har herudover fået en række andre stramninger indført i den russiske lovgivning. For eksempel er bødesatsen for at deltage i ”ulovlige”, det vil sige Putin-kritiske demonstrationer, blevet 150-doblet. Det betyder, at en organisation bag en ikke-godkendt demonstration kan idømmes en bøde på op mod 200.000 kroner, mens en enkeltperson kan idømmes bøder på op til 60.000 kroner for at deltage i en sådan demonstration. Allerede i 2004 blev det skrevet ind i loven om demonstrationer, at demonstrationer ikke må finde sted nær Kreml, præsidentboligen, offentlige bygninger, internationale organisationers bygninger, kirkelige institutioner eller ved trafikerede områder. Det fik – ifølge artiklen ”Rusland indskrænker demonstrationsret” i Berlingske (se kilder) – den liberale politiker Sergej Mitrokin til at udtale: ”Denne lov er ikke bare i strid med forfatningen, den udraderer forfatningen. Forfatningen garanterer folks forsamlingsret. Denne lov giver bureaukraterne ret til at forbyde enhver (offentlig, red.) forsamling.”

Hvordan er det gået andre samfundskritiske kunstnere?

Andre systemkritiske aktivister har også mærket konsekvenserne af en begrænset ytringsfrihed. Den russiske street art-gruppe Voina, som Pussy Riot er udsprunget af, modtog en innovationspris af det russiske kulturministerium i 2011. Men senere samme år blev de anholdt for at deltage i en demonstration mod anti-korruption, og gruppens medlemmer blev tiltalt efter samme paragraf som Pussy Riot: hooliganisme motiveret af had mod en etnisk, religiøs eller social gruppe – i dette tilfælde mod politiet. Efter tre måneders varetægtsfængsling af de to medlemmer af gruppen, Oleg Vorotnikov og Leonid Nikolajev, blev de løsladt mod kaution, da den internationalt anerkendte graffitikunstner Banksy tilbød at betale 80.000 engelske pund for deres løsladelse, ifølge artiklen ”Don't raise the bridge: Voina, Russia's art terrorists” i The Guardian (se kilder).

Hvordan håndterer Putin medierne og mediestunts som Pussy Riots?

Efter Pussy Riots happening i Frelserkirken udsendte en russisk domstol forbud mod og ordrer om blokade mod alle hjemmesider med Pussy Riot-indhold, både tekst, fotos og videoer. Gruppens officielle hjemmeside og Livejournal-blog (se kilder) blev også blokeret. Domstolen begrundede blokaden med, at indholdet havde ”ekstremistisk karakter”.

Selvom Putin gerne selv bruger medierne til at promovere sig selv som en verdensmand med særlige evner inden for alt fra bjørnejagt til kampsport – og som gerne lader sig portrættere i bar overkrop på hesteryg – så er hans tolerancetærskel lav, når det gælder mediernes uafhængige eller ikke-godkendte fremstilling af ham og hans regering. Karikaturtegninger af Putin blev uofficielt forbudt, efter at Putin tiltrådte som præsident i år 2000. Hvis en avis hænger Putin ud, kan den risikere, at trykkeriets priser pludselig tidobles, eller at sikkerhedsmyndighederne aflægger redaktionen et besøg. Heller ikke satire i tv tolereres af Putin. Det satiriske dukkeprogram Kukly, der havde stor succes med at karikere tidligere præsident Boris Jeltsin, fik besked på at fjerne deres Putin-dukke fra programmet, lige efter at Putin tiltrådte som præsident, og hele programmet måtte efterfølgende lukke ned efter pres fra Kreml. Fordi Putin slår ned på medierne med hård hånd, har meget af den kreative kritik af ham og hans styre flyttet sig til blandt andet YouTube, hvor Putin ikke har magt til at censurere. Her florerer massevis af videoer med sange og happenings, der kritiserer Putin og styret.