Retssagen mod Pussy Riot

Hvordan forløb retssagen?

Nadesjda Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Jekaterina Samutsevitj blev anholdt en måned efter aktionen i Frelserkirken i februar 2012, og de sad alle tre varetægtsfængslet op til og under retssagen, der begyndte i juli samme år. Anklageskriftet mod Pussy Riot var på over 2.500 sider og indeholdt lange passager om religion og moral, men ikke et ord om politik. Selve anklagen lød på ”hooliganisme motiveret af religiøst had”. Anklagemyndigheden krævede først den højst mulige straf på syv år, men satte det senere ned til et krav på tre år. Anklageskriftet lagde stor vægt på den religiøse foragt, som punkkollektivet ifølge anklageren havde udvist i den græsk-ortodokse kirke. Til trods for de tre anklagede kvinders udsagn om, at de ikke ville krænke nogen, og at aktionen udelukkende var politisk, kunne en af forsvarerne – ifølge artiklen ”Pussy Riot er blevet et russisk protestsymbol” i Politiken (se kilder) – i løbet af retssagen fortælle, at dommeren havde nedlagt forbud mod spørgsmål om det politiske aspekt i sagen.

Hvilken kritik blev rettet mod retssagens forløb?

Flere medier beskrev retssagen som spil for galleriet og absurd teater: Dommeren afviste langt over halvdelen af forsvarets spørgsmål, en af sikkerhedsvagterne sagde under sit vidneudsagn, at han havde været uarbejdsdygtig i to måneder på grund af chokket over aktionen, flere af anklagernes vidner læste op fra biblen, og forsvaret påviste, at to af kirkevagternes vidneudsagn var totalt identiske i den skriftlige form – helt ned til stavefejlene, ifølge artiklen ”Pussy Riot er blevet et russisk protestsymbol” i Politiken (se kilder). Samtidig blev det kritiseret, at de tre kvinder måtte sidde i et glasbur uden mad og drikke i op til 12 timer ad gangen under retssagen. Til sammenligning ville en lignende aktion i Danmark have udløst en bøde på cirka 200 kroner for hærværk.

Hvordan omtalte verdenspressen retssagen?

Pussy Riots video gik hele verden rundt, og det, der skulle have været en rutineretssag mod systemkritikere, blev et tilløbsstykke for hele verdenspressen, som mødte talstærkt op ved distriktsdomstolen Khamovnitjeskij i Moskva. I de internationale medier blev præsident Putin og regeringen af internationale ngo'er såvel som toppolitikere i Europa og USA især kritiseret for at overreagere og bryde basale borger- og menneskerettigheder. Sagen fik endnu større opmærksomhed, da en række superstjerner som Madonna, Sting, U2, Paul McCartney, Yoko Ono og Red Hot Chili Peppers gav deres opbakning til de fængslede russiske aktivister. Pussy Riot nåede langt bredere ud med deres kritik af styret både nationalt og internationalt, end andre havde gjort med de mange demonstrationer mod korruption og svindel, der fandt sted forud for happeningen i Frelserkirken. Pussy Riot formåede med deres aktion i kirken og deres måde at tackle den efterfølgende retssag på at genoplive den internationale opmærksomhed og debat om borgeres rettigheder i Rusland og den massive censur af kritiske røster, der finder sted under Putins styre.

Hvilken dom modtog kvinderne bag aktionen i Frelserkirken?

Dommen faldt i august, og alle tre kvinder blev fundet skyldige i anklagen om hooliganisme motiveret af religiøst had. De blev idømt hver to års fængsel – en dom, de straks appellerede. Inden appelsagen i oktober 2012 nåede Putins regering at komme med et lovforslag, der gør det ulovligt at fornærme andres religiøse følelser – nøjagtig det samme, som anklageskriftet mod Pussy Riot lød på. Strafferammen er på op til tre år. I appelsagen blev Nadesjda Tolokonnikova og Maria Aljokhina endnu en gang idømt to års fængsel, mens det sidste medlem, Jekaterina Samutsevitj, slap billigere med en betinget dom, som betød, at hun ganske overraskende blev løsladt. Domstolens begrundelse var, at Samutsevitj ikke havde deltaget lige så længe i aktionen som de to andre. Tolokonnikova afsonede sin straf i den russiske delrepublik Mordovien, som er kendt og berygtet for sine arbejdslejre, der blev oprettet under Sovjettiden, mens Aljokhina afsonede i Uralbjergenes Perm-region.

Hvad skete der efter domsafsigelsen?

Ifølge artiklen ”Pussy Riot går til menneskeretsdomstol” i Dagbladet Information (se kilder) appellerede de to kvinder i 2012 dommen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi de ikke fandt retssagen retfærdig og på grund af umenneskelige forhold under både varetægtsfængslingen, retssagen og afsoningen af deres fængselsdomme.

I maj 2013 indledte Maria Aljokhina en 11 dage lang sultestrejke i protest mod forholdene i fængslet, og i september 2013 gjorde Nadesjda Tolokonnikova det samme. I et åbent brev med titlen ”Derfor går jeg i sultestrejke” (se kilder) beskriver Tolokonnikova de barske forhold i Mordovien-lejren. Hun blev i oktober 2013 overflyttet til straffelejr i Sibirien, tilsyneladende som straf for at have kritiseret forholdene i fængslet. Transporten til denne straffelejr varede tre uger, og i mellemtiden vidste ingen, hvor hun var, sagde hendes mand, Pjotr Versilov, ifølge artiklen ”Advokater og familie leder forgæves efter Pussy Riot” (se kilder). I november 2013 blev Tolokonnikova indlagt på et fængselshospital for at få behandling for følgevirkningerne af sultestrejken.

Hvad skete der efter løsladelsen?

Den 23. december 2013, knap fire måneder inden de havde afsonet deres domme, blev Aljokhina og Tolokonnikova sammen med over 20.000 andre indsatte benådet i den største amnesti i Ruslands post-kommunistiske historie.

Da Aljokhina blev løsladt, sagde hun ifølge artiklen ”Pussy Riot's Nadezhda Tolokonnikova freed from prison” (se kilder), at hun var chokeret over at blive løsladt før tid, og at hun ville være blevet bag tremmer, hvis hun havde haft et valg. ”Det er ikke amnesti. Det er fup og et PR-trick”, sagde hun.Aljokhina rejste ikke direkte hjem til sin familie i Moskva men til Krasnojarsk i Sibirien, hvor Tolokonnikova befandt sig.

På en pressekonference få dage efter løsladelsen affejede de begge amnestien som et ”PR-stunt” fra Putins side og sagde, at den havde til formål at forbedre Ruslands image forud for vinter-OL i februar 2014 og G8-topmødet i sommeren 2014. Begge dele finder sted i den russiske by Sotji. En lignende analyse kommer fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Karsten Jakob Møller. ”Det er ikke noget tilfælde, at den amnestilov kommer nu”, siger han til Politiken i artiklen ”Ekspert: Putin løslader Pussy Riot for at pleje Ruslands image” (se kilder).

Tolokonnikova og Aljokhina bebudede lige efter deres løsladelse, at de ville danne organisationen Sona Prava, som på dansk betyder Retfærdighedszonen, og at de blandt andet vil kæmpe for bedre forhold for indsatte i russiske fængsler og fangelejre.

I modsætning til Aljokhina og Tolokonnikova har Jekaterina Samutsevitj holdt lav profil siden sin løsladelse i oktober 2012.