Terrorangrebene i Norge

Hvad skete der under angrebet i Oslo?

På en sommerdag i 2011 blev Norge ramt af et af de værste terrorangreb i nyere historie. Området omkring regeringskvarteret i centrum af Oslo var langt mindre befolket end normalt på grund af sommerferien, og kun få var på arbejde i bygningerne den dag. Vagten i Høyblokken, den 17 meter høje regeringsbygning, der huser både Justitsministeriet og statsminister Jens Stoltenbergs kontor, havde netop bemærket en hvid varevogn, der holdt ulovligt parkeret få meter fra Høyblokken, og skulle netop til at ringe efter nogen, der kunne fjerne bilen, da en bombe i bilen sprang. . Klokken 15.26 sprang en 950 kilo tung hjemmelavet kunstgødningsbombe, der efterlod otte døde, 98 sårede og regeringskvarteret stærkt beskadiget. Få minutter før havde Breivik forladt den hvide varevogn og havde sat sig ind i en anden bil, som han havde parkeret i nærheden.

Politiet havde efterfølgende travlt med at danne sig overblik over de tilskadekomne, og samtidig var der tvivl om, hvorvidt der var flere udetonerede bomber gemt i kvarteret. Derfor blev alle bedt om at forlade Oslo centrum. Efterfølgende er bombeangrebet i Oslos regeringskvarter både blevet betragtet som et direkte angreb på statsminister Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet), men også som afledningsmanøvre, så Breivik uforstyrret kunne udføre massakren på øen Utøya. I kaosset efter bomben slap Breivik nemlig uanfægtet væk og kørte mod Utøya – det andet mål i hans plan.

Hvad skete der under angrebet på Utøya?

Kun 40 kilometer nordvest for Oslo ligger Utøya, en lille ø i Tyrifjorden. Utøya har siden 1950 været rammen for årlige sommerlejre for det norske Arbeidernes Ungdomsfylkning (AUF), der er det norske Arbeiderpartiets ungdomsorganisation med knapt 14.000 medlemmer, og svarer til det danske Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Den 22. juli 2011 var omkring 600 unge fra AUF samlet på Utøya, hvor tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland fra Arbeiderpartiet havde holdt oplæg klokken 11, og var taget af sted igen få timer senere. Klokken 16.40 parkerede Anders Breivik sin bil ved færgelejet på fastlandet ved Tyrifjorden. Han havde forklædt sig som politimand og sagde til færgemanden, at han skulle sejles over til øen for at informere de unge om bombeangrebet i Oslo. Knap en halv time senere gik han i land og gik omgående i gang med at henrette sommerlejrens deltagere. På mindre end en time slog han 69 mennesker ihjel og sårede 60. De første drab fandt sted ved, at Breivik anråbte de unge og sagde, at han havde en vigtig meddelelse til dem, hvorefter han skød dem. De unge troede ham umiddelbart, fordi han var forklædt som politimand.

Efterhånden som det gik op for de unge, hvad der foregik, begyndte de at gemme sig under senge, bag klipper og i telte, og mange forsøgte at svømme fra øen. Breivik ringede flere gange til politiet undervejs. Han præsenterede sig som kommandør for det norske antikommunistiske modstandsbevægelse og sagde, at han ønskede at overgive sig. I mellemtiden kom privatpersoner de unge til undsætning. Flere havde hørt skud og kunne se de unge i vandet, og de sejlede ud og samlede de unge op. Flere hundrede blev reddet op i små motorbåde og robåde, og blev sejlet væk. Klokken 18.25 gik de første politifolk i land, og to minutter senere fandt de Breivik med hænderne over hovedet – han var parat til at overgive sig.

Hvad skete der i dagene efter angrebet?

Dødstallet blev op- og nedjusteret de første dage efter terrorangrebene. Politiet ledte fortsat efter både forsvundne personer og eventuelle bomber i Oslo og på Utøya. Samtidig modtog den norske statsminister Jens Stoltenberg kondolencer fra ledere i hele verden, og Stoltenberg gjorde sig internationalt bemærket ved at insistere på, at terrorangreb skal mødes med demokrati. Til mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke sagde Stoltenberg blandt andet: ”Vi er et lille land, men vi er et stolt folk. Vi er fortsat rystede af det, som ramte os, men vi opgiver aldrig vore værdier. Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet.” (klip fra mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke den 24.07.2011 – se kilder).

Flere lande holdt mindehøjtideligheder for ofrene i Norge, blandt andet blev der holdt flere mindehøjtideligheder i Danmark. DSU arrangerede en mindehøjtidelighed ved den norske ambassade i København – også i Aarhus, Aalborg og Odense tragedien markeret. Den 27. juli blev udnævnt til officiel mindedag i Danmark, hvor flagene gik på halv på statens bygninger, og skibe, og der blev holdt mindegudstjeneste med officiel deltagelse af medlemmer af regeringen, folketinget og kongehuset.