Debat om racisme

Hvad kan man gøre for at mindske racismen?

I den seneste rapport fra 2017 om Danmark fra The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI) (se kilder) opstilles en række forslag til, hvordan racismen ifølge ECRI kan begrænses og bekæmpes i Danmark:

  • Kommissionen ønsker, at Danmark skal ændre reglerne for familiesammenføring, sådan at reglerne er uden for fare for at diskriminere visse grupper af mennesker.
  • de danske myndigheder bør gå mere systematisk til værks og indsamle data om racistiske og hadefulde ytringer og gøre en større indsats for få dem anmeldt.
  • de danske myndigheder bør overveje, om den nuværende integrationsydelse er passende i forhold til at sikre, at nyankomne indvandrere kan integreres i det danske samfund.
  • de danske myndigheder bør omgående stoppe den adskillelse, der finder sted på Langkær Gymnasium i Aarhus, hvor elever er blevet fordelt på baggrund af deres navne, hvilket i praksis har betydet en adskillelse på baggrund af etnicitet.

Sidstnævnte punkt førte til meget debat i medierne, da det i 2016 kom frem at Langkær Gymnasium praktiserede adskillelse på baggrund af etnicitet. Begrundelsen fra skolens side var at man ville forhindre, at mindretallet af etniske danskere ville flygte fra gymnasiet. Gymnasiet er i dag omdøbt til Aarhus Gymnasium.

Institut for Menneskerettigheder rejste sag mod Langkær Gymnasium i 2016 med begrundelsen: Man må ikke lave klassedeling efter etnicitet, som det er sket på Langkær Gymnasium. Det er ulovlig diskrimination, uanset hvilken hensigt man har haft med den deling, man lavede. Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse, citeret i artiklen Langkær Gymnasium stopper med at fordele elever efter navn i Aarhus Stifttidende (se kilder).

Selv siger rektor for Langkær Gymnasium, Yago Bundgaard, i nævnte artikel: Vi har ikke haft til hensigt at diskriminere nogen, og vi mener heller ikke, der er nogen, der er blevet stillet dårligere. Men vi må på baggrund af klagen fra Institut for Menneskerettigheder notere os, at der er tale om diskrimination, og vi agter ikke at gentage fremgangsmåden.

Hvad handler debatten om den såkaldte racismeparagraf om?

Den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens §266b (se ovenfor) er omdiskuteret. Nogle mener, at paragraffen bør skærpes, og/eller at den bør anvendes i større omfang, end tilfældet er nu. Andre mener, at paragraffen bør afskaffes, fordi den i alt for høj grad indskrænker ytringsfriheden. Nogle debattører hævder, at den frie debat bliver voldsomt begrænset af racismeparagraffens eksistens.

I et debatindlæg på Altinget den 12. maj 2020 argumenterer forhenværende chefredaktør for Jyllands-Posten, Flemming Rose, og seniorforsker Jakob Mchangama i en fælles kronik for at afskaffe racismeparagraffen.

De skriver: Racismeparagraffen modvirker hverken vold eller overgreb på mindretal, men er tværtimod historisk blevet brugt til at undertrykke minoriteter () retssikkerhedsmæssigt er det et problem, at borgere i Danmark er blevet henholdsvis dømt og frikendt for racisme, selvom deres ytringer er sammenlignelige. Det skyldes en indbygget uklarhed og vaghed i racismeparagraffen, fordi den enes had kan være den andens poesi. Had har ingen juridisk definition, og den slags love risikerer at blive brugt til at kriminalisere upopulære holdninger.

De mener, at der er historiske argumenter for at afvise love som racismeparagraffen, fordi de er blevet brugt til at undertrykke mindretal. De argumenterer for, at en styrkelse af ytringsfriheden også er en styrkelse af minoriteter med henvisning til blandt andet USA.

Flemming Rose og Jacob Mchangama, der selv er medlemmer af Ytringsfrihedskommissionen, er dermed uenige i dens anbefaling om at bevare paragraffen i dansk lov.

Ytringsfrihedskommissionens rapport om Ytringsfrihed i Danmark (se kilder), der inkluderede anbefalingen om at bevare racismeparagraffen, blev offentliggjort den 30. april 2020. Her kom det også frem, at et mindretal i kommissionen ville have paragraffen droppet. Størstedelen af medlemmerne ønskede den bevaret som et nødvendigt værn mod racistiske og hadefulde ytringer. Dog mente kommissionen, at det var nødvendigt med en præcisering af bestemmelsen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde ved offentliggørelsen af kommissionens rapport: Jeg kan dog allerede nu sige, at regeringen vil se på, om der er behov for at skærpe straffen for trusler, der skal forhindre andre i at ytre sig og deltage i den demokratiske debat. For ytringsfriheden er en ret, som vi ikke skal tage for givet, og derfor skal vi som samfund tage markant afstand fra trusler mod ytringsfriheden. Det fremgår af en pressemeddelelse på Justitsministeriet hjemmeside den 30. april 2020 (se kilder).

Netop grænsen mellem racisme og ytringsfrihed bliver ofte udfordret. Et eksempel på det så vi i 2019, da Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs under valgkampen rejste rundt i Danmark for at brænde koranen af under massiv politibeskyttelse.

Hvem står på hvilken side i debatten om racismeparagraffen?

Nogle mener altså, at racismeparagraffen forhindrer en fri og åben debat om reelle samfundsproblemer, mens andre mener, at den er nødvendig for at forhindre, at en bestemt befolkningsgruppe bliver lagt for had.

Det har især været Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet af 2004 og andre højreorienterede grupper, der har været ude efter racismeparagraffen, som de mener, indskrænker ytringsfriheden og er med til at lægge en dæmper på debatten og gøre kritik af især islam og danske muslimer umulig.
Det mener flere eksperter imidlertid ikke. Professor i strafferet Jørn Vestergaard sagde det således i artiklen ”Færre anmeldes for at overtræde racismeparagraf” i Kristeligt Dagblad i 2010 (se kilder): “Praksis viser med stor tydelighed, at anklagemyndigheden er yderst tilbageholdende med at rejse tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen, og domstolene strækker sig til det yderste for at undgå krænkelser af ytringsfriheden. Der skal virkelig meget til for domfældelse, for eksempel at man sammenligner bestemte grupper med grove forbrydere, laverestående dyr eller dødelige og ubehagelige sygdomme. Der kan også være tilfælde, hvor man ønsker bestemte grupper udryddet.” 

Hvilke typer af ytringer er ulovlige ifølge racismeparagraffen?

Et nyere eksempler på en ytring, som er blevet dømt ulovlige i henhold til racismeparagraffen er følgende passage fra blogger og billedkunstner Firoozeh Bazrafkans blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside i december 2011: “…jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen. Udsagnet er gengivet i denne artikel fra Jyllands-Posten Jeg vil aldrig pakke mine synspunkter ind i gavepapir (se kilder).

Firoozeh Bazrafkan blev idømt en bøde på 8.000 kroner, der skulle betales inden for 20 dage, men frifundet for racisme.

I januar 2012 blev en tidligere politibetjent ligeledes dømt efter § 266b. Han fik en bøde på 10.000 kroner for at skrive, at muslimske mænd i meget stort omfang mishandler og dræber deres døtre.

Fælles for disse og andre udtalelser, som er blevet vurderet i strid med § 266b, er, at de sætter lighedstegn mellem islam/muslimsk kultur og voldtægter, incest og vold. Der er altså tale om eksempler på såkaldt kulturel racisme, som er den form for racisme, der ifølge flere forskere er mest udbredt i Danmark i dag i modsætning til tidligere, hvor den biologiske racisme var mere udbredt.

Se andre eksempler på sager for overtrædelse af racismeparagraffen under afsnittet Hvilken placering har den kulturelle racisme i europæisk politik?.