Debat om racisme

Hvad kan man gøre for at mindske racismen?

I den seneste rapport om Danmark fra The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI) opstilles en række forslag til, hvordan racismen ifølge ECRI kan begrænses og bekæmpes i Danmark:

· Først og fremmest ønsker kommissionen, at Danmark skal ændre reglerne for familiesammenføring, sådan at reglerne er uden for fare for at diskriminere visse grupper af mennesker.

· Dernæst ønsker kommissionen, at Danmark sikrer mere finansiel støtte til NGO’er, der arbejder med at forbedre forholdene for borgere med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ønsker kommissionen, at den danske stat skal arbejde bedre sammen med de disse NGO’er.

· Desuden opfordrer ECRI den danske stat til at sikre, at der kommer flere elever med anden etnisk baggrund end dansk ind på Politiskolen. 

Hvad handler debatten om den såkaldte racismeparagraf om?

Den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens §266b (se ovenfor) er omdiskuteret. Nogle mener, at paragraffen bør skærpes, og/eller at den bør anvendes i større omfang, end tilfældet er nu. Andre mener, at paragraffen bør afskaffes, fordi den i alt for høj grad indskrænker ytringsfriheden. Nogle debattører hævder, at den frie debat bliver voldsomt begrænset af racismeparagraffens eksistens. Til denne gruppe hører professor Ole Hasselbach, der i et indlæg i Jyllands-Posten (4.9.2012) skrev, at visse sandheder er forbudt at ytre på grund af 266b, og at paragraffen gør det kriminelt at komme med racistiske ytringer ”i selv de mest afsides beliggende ølstuer”.

På den anden side i debatten befinder formand for Dansk PEN, Klaus Slavensky, sig: I kronikken ”Kampen om racismeparagraffen er i gang” skriver han, at ”for mange islamofober er paragraf 266b en irriterende sten i den sko, som de vil bruge til at sparke muslimer ud af landet med … politiske højrekræfter er søgt sammen i uskøn forening for at misbruge fortaleri for ytringsfrihed til at bekæmpe værn mod racisme. Det er, at der er splid i regeringen og omegn om, hvorvidt Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Det er, at et ganske lille antal dømte efter paragraf 266b ikke på nogen måde har mindsket det frie ord eller begrænset hadefulde ytringer”. 

Hvem står på hvilken side i debatten om racismeparagraffen?

Nogle mener altså, at racismeparagraffen forhindrer en fri og åben debat om reelle samfundsproblemer, mens andre mener, at den er nødvendig for at forhindre, at en bestemt befolkningsgruppe bliver lagt for had.

Det har især været Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet af 2004 og andre højreorienterede grupper, der har været ude efter racismeparagraffen, som de mener, indskrænker ytringsfriheden og er med til at lægge en dæmper på debatten og gøre kritik af især islam og danske muslimer umulig.
Det mener flere eksperter imidlertid ikke. Professor i strafferet Jørn Vestergaard sagde det således i artiklen ”Færre anmeldes for at overtræde racismeparagraf” i Kristeligt Dagblad i 2010 (se kilder): “Praksis viser med stor tydelighed, at anklagemyndigheden er yderst tilbageholdende med at rejse tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen, og domstolene strækker sig til det yderste for at undgå krænkelser af ytringsfriheden. Der skal virkelig meget til for domfældelse, for eksempel at man sammenligner bestemte grupper med grove forbrydere, laverestående dyr eller dødelige og ubehagelige sygdomme. Der kan også være tilfælde, hvor man ønsker bestemte grupper udryddet.” 

Hvilke typer af ytringer er ulovlige ifølge racismeparagraffen?

Et nyere eksempler på en ytring, som er blevet dømt ulovlige i henholds til racismeparagraffen er følgende passage fra blogger og billedkunstner Firoozeh Bazrafkans blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside i december 2011: “…jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur – hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.”
Hun blev idømt en bøde på 8.000 kroner, der skulle betales inden for 20 dage.
I januar 2012 blev en tidligere politibetjent ligeledes dømt efter § 266b. Han fik en bøde på 10.000 kroner for at skrive, ”at muslimske mænd i "meget stort omfang" mishandler og dræber deres døtre”.
Fælles for disse – og andre -udtalelser, som er blevet vurderet i strid med § 266b, er, at de sætter lighedstegn mellem islam/muslimsk kultur og voldtægter, incest og vold. Der er altså tale om eksempler på såkaldt ’kulturel racisme’, som er den form for racisme, der ifølge flere forskere er mest udbredt i Danmark i dag i modsætning til tidligere, hvor den biologiske racisme var mere udbredt.