Bekæmpelse af racisme

Hvad siger den danske lovgivning om racisme?

En række forskellige love og paragraffer har til formål at sikre mod racisme i samfundet. Det gælder både bestemmelser i Grundloven og Straffeloven. 

Hvordan beskytter Grundloven mod racisme og diskrimination?

Grundloven indeholder i § 70 et forbud mod forskelsbehandling uanset trosbekendelse eller afstamning:

“Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.“ 

Hvad handler den såkaldte racismeparagraf i straffeloven om?

’Racismeparagraffen’ i straffeloven m.m.: Den mest omtalte bestemmelse om racisme er den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens § 266b. Her står der, at ”den der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved en hvilken gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil to år.”  

Hvad er baggrunden for ’racismeparagraffen?

Paragraffen blev skrevet ind i straffeloven i 1939 som en reaktion på Hitlers naziregime og med det formål at undgå, at Danmark skulle ende i samme situation som Tyskland.

Paragraffen gjorde det strafbart at "udsprede falske rygter eller beskyldninger, forfølge eller ophidse til had mod en gruppe af den danske befolkning pga. dens tro, afstamning eller statsborgerforhold".

I 1971 blev den ændret til også at omfatte udenlandske danskere, der befandt sig på dansk jord, og fik tilnavnet racismeparagraffen.  

Hvilken betydning har ’racismeparagraffen’?

Det diskuteres, hvorvidt paragraffen har en forebyggende effekt, og om den sender et vigtigt og korrekt signal om, hvor grænserne går for ytringer i det offentlige rum.

Paragraffen var meget brugt lige efter 2. Verdenskrig, men de seneste årtier er der ikke faldet ret mange domme efter denne paragraf – i gennemsnit kun lidt over en om året. Der skete dog en lille stigning fra 1995 og fremefter.

Tal fra Danmarks Statistik (se kilder) viser, at der blev truffet 12 afgørelser i anmeldelser om racisme i 2006, mens antallet lå på 20 afgørelser i 2011. Der har dog ikke været tale om en entydig stigning: I 2009 var der tre afgørelser, i 2007 var der 10. Ud af de 20 afgørelser i 2011 endte tre med, at den anklagede blev idømt bødestraf.  

Hvilke andre straffelovsbestemmelser beskytter mod racisme?

Straffelovens § 267 skal sikre mod udtalelser, der kan krænke æren hos den, der er mål for udtalelsen, eller ”udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgerens agtelse”. Overtrædelser af denne § kan straffes med bøde eller hæfte. 

Hvilke andre love beskytter mod diskrimination og racisme?

· ’Lov nr. 289 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.m., der påbyder, at ”den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.”
· Lov nr. 374 om etnisk ligebehandling, der som navnet antyder, har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Den siger blandt andet: ”Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.”
Man kan læse mere om lovenes oprindelse på det juridiske internetopslagsværk retsinformation.dk (se kilder).

Hvilke internationale love beskytter mod racisme i Danmark?

Det er ikke kun igennem dansk lov, at Danmark er forpligtet til at forebygge og bekæmpe racisme. Også en række internationale konventioner har betydning for den danske stats forpligtelse til at forebygge og bekæmpe racediskrimination: FN’s racediskriminationskonvention. Konventionen er ganske vist ikke indskrevet i dansk lov, og derfor ikke gør sig direkte gældende i dansk ret, men den danske stat har principielt forpligtet sig til at følge konventionen, som forbyder ”enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning, eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.”
Den europæiske menneskerettighedskonvention, som blev udarbejdet i 1950, altså ganske kort efter 2. Verdenskrigs ophør. Konventionen slår fast, at ”nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.” 

Hvilke EU-direktiver sikrer imod ulige behandling af EU’s borgere?

· EU’s Beskæftigelsesdirektiv: generel rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

· EU’s Ligebehandlingsdirektiv: om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

EU-direktiverne er implementeret i dansk ret ved vedtagelse af forskellige love. 

Hvilke kampagner er gennemført for at bekæmpe racisme?

Det er ikke kun på lovgivningsniveau, at der er forsøg på at bremse racismen. Der har i årenes løb været specifikke kampagner rettet mod racisme i forskellige sektorer og brancher, herunder i fodboldverdenen.

“Giv Racismen Det Røde Kort” blev oprettet I et samarbejde mellem MIXeurope og Spillerforeningen (fagforeningen for danske elitefodboldspillere) i 2005 for at sætte fokus på racisme og diskrimination. Kampagnen var til at begynde med kun synlig på de danske fodboldbaner, men har udvidet sit sigte, så kampagnen nu også er til stede i det brede kulturliv.
Kampagneaktiviteterne har til formål at synliggøre racismebekæmpelse i sporten, kulturlivet og samfundet generelt. Det er målet, at kampagnen spreder information om det positive ved mangfoldighed, mens myter, fordomme og racisme bekæmpes. I Storbritannien har man forsøgt sig med en lignende kampagne under navnet ”Kick it out”.

På FN-niveau har man forsøgt sig med kampagnen ”Let’s fight racism” (se kilde).