Bekæmpelse af racisme

Hvad siger den danske lovgivning om racisme?

En række forskellige love og paragraffer har til formål at sikre mod racisme i samfundet. Det gælder både bestemmelser i Grundloven og Straffeloven. 

Hvordan beskytter Grundloven mod racisme og diskrimination?

Grundloven indeholder i § 70 et forbud mod forskelsbehandling uanset trosbekendelse eller afstamning:

“Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.“ 

Hvad handler den såkaldte racismeparagraf i straffeloven om?

’Racismeparagraffen’ i straffeloven m.m.: Den mest omtalte bestemmelse om racisme er den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens § 266b. Her står der, at ”den der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved en hvilken gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil to år.”  

Hvad er baggrunden for ’racismeparagraffen?

Paragraffen blev skrevet ind i straffeloven i 1939 som en reaktion på Hitlers naziregime og med det formål at undgå, at Danmark skulle ende i samme situation som Tyskland.

Paragraffen gjorde det strafbart at "udsprede falske rygter eller beskyldninger, forfølge eller ophidse til had mod en gruppe af den danske befolkning pga. dens tro, afstamning eller statsborgerforhold".

I 1971 blev den ændret til også at omfatte udenlandske danskere, der befandt sig på dansk jord, og fik tilnavnet racismeparagraffen.  

Hvilken betydning har ’racismeparagraffen’?

Det diskuteres, hvorvidt paragraffen har en forebyggende effekt, og om den sender et vigtigt og korrekt signal om, hvor grænserne går for ytringer i det offentlige rum.

Paragraffen var meget brugt lige efter 2. Verdenskrig, men de seneste årtier er der ikke faldet ret mange domme efter denne paragraf i gennemsnit kun lidt over en om året. Der skete dog en lille stigning fra 1995 og fremefter.

Tal fra Ligebehandlingsnævnets rapport fra 2019 (se kilder) viser, at nævnet traf afgørelser i 48 sager dette år. Ingen af de i alt 48 sager om racisme i 2019 førte til en afgørelse om, at der var handlet i strid med loven.

Hvilke andre straffelovsbestemmelser beskytter mod racisme?

Straffelovens § 267 skal sikre mod udtalelser, der kan krænke æren hos den, der er mål for udtalelsen, eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgerens agtelse. Overtrædelser af denne § kan straffes med bøde eller såkaldt hæfte, hvilket er den mildeste form for frihedsberøvelse, som typisk afsones i et åbent fængsel.

Hvilke andre love beskytter mod diskrimination og racisme?

  • ’Lov nr. 289 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.m., der påbyder, at ”den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.”
  • Lov nr. 374 om etnisk ligebehandling, der som navnet antyder, har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Den siger blandt andet: ”Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.”

Man kan læse mere om lovenes oprindelse på det juridiske internetopslagsværk retsinformation.dk (se kilder).

Hvilke internationale love beskytter mod racisme i Danmark?

Det er ikke kun gennem dansk lov, at Danmark er forpligtet til at forebygge og bekæmpe racisme. Også en række internationale konventioner har betydning for den danske stats forpligtelse til at forebygge og bekæmpe racediskrimination: blandt andet FNs racediskriminationskonvention. Konventionen er ganske vist ikke indskrevet i dansk lov, og derfor ikke gør sig direkte gældende i dansk ret, men den danske stat har principielt forpligtet sig til at følge konventionen, som forbyder enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning, eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.

Den europæiske menneskerettighedskonvention, som blev udarbejdet i 1950, altså ganske kort efter 2. Verdenskrigs ophør. Konventionen slår fast, at nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Hvilke EU-direktiver sikrer imod ulige behandling af EU’s borgere?

  • EU’s Beskæftigelsesdirektiv: generel rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
  • EU’s Ligebehandlingsdirektiv: om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

EU-direktiverne er implementeret i dansk ret ved vedtagelse af forskellige love. 

Hvilke kampagner er gennemført for at bekæmpe racisme?

Det er ikke kun på lovgivningsniveau, at der er forsøg på at bremse racismen. Der har i årenes løb været specifikke kampagner rettet mod racisme i forskellige sektorer og brancher, herunder i fodboldverdenen.

Giv Racismen Det Røde Kort blev oprettet i et samarbejde mellem MIXeurope og Spillerforeningen (fagforeningen for danske elitefodboldspillere) i 2005 for at sætte fokus på racisme og diskrimination. Kampagnen var til at begynde med kun synlig på de danske fodboldbaner, men har udvidet sit sigte, så kampagnen nu også er til stede i det brede kulturliv.

Kampagneaktiviteterne har til formål at synliggøre racismebekæmpelse i sporten, kulturlivet og samfundet generelt. Det er målet, at kampagnen spreder information om det positive ved mangfoldighed, mens myter, fordomme og racisme bekæmpes.

I Storbritannien har man forsøgt sig med en lignende kampagne under navnet Kick it out.

På FN-niveau har man forsøgt sig med kampagnen Lets fight racism (se kilde).

Den 7. juni 2020 var omkring 15.000 demonstranter på gaden i København for at protestere mod racisme. Lignende demonstrationer har fundet sted flere steder i Danmark og i resten af verden mange af dem arrangeret af organisationen Black Lives Matter. Demonstrationerne kommer i kølvandet på, at den sorte amerikaner George Floyd blev dræbt af en hvid politibetjent, som pressede sit knæ imod George Floyds hals, indtil han mistede bevidstheden, fordi han ikke kunne få luft. Han døde kort tid efter.

George Floyds død har antændt en vrede over hele verden og fået racedebatten til at blusse op, særligt i USA. Ikke mindst fordi det langtfra er første gang, at en sort mand bliver dræbt af hvide betjente i USA. 

Kort inden George Floyds død blev Ahmaud Arbery, en sort, ung mand, dræbt af skud i Georgia, da han var ude at løbe og blev forvekslet med en indbrudstyv af en tidligere politibetjent. Omkring to uger efter George Floyds død blev Rayshard Brooks, endnu en sort, amerikansk mand, dræbt af en hvid betjent i Atlanta af skud i ryggen, da han flygtede under en anholdelse. Mændenes død har ført til fyringer inden for politiet, og nogle af de involverede politibetjente er også blevet anholdt og sigtet for drab.