Baggrund og historie

Hvad er racisme?

Man bruger overordnet begrebet racisme om den diskrimination, der foregår over for folk af anden farve, religion, kultur og race. Oprindeligt var racisme forestillingen om, at mennesker kan inddeles i forskellige grupper afhængigt af, hvilken biologisk race de tilhører. I denne oprindelige form for racisme herskede en forestilling om, at der er et hierarkisk forhold imellem disse racer, sådan at nogle racer er andre racer overlegne.

Racisme giver sig ofte til udtryk igennem nedværdigende handlinger, diskrimination, undertrykkelse og fremmedhad. Siden har racismen givet sig til udtryk i andre forhold end blot mellem racer. Den omhandler nu også kulturelle forskelle – etnicitet og religiøse forhold. 

Hvilke forskellige former for racisme findes der?

Man kan inddele racismen i forskellige underkategorier for at få et bedre overblik over, hvad det store begreb dækker over. Underkategorierne kan overordnet set deles i to kategorier: Isoleret diskrimination og strukturel diskrimination. 

Hvilke former for isoleret racisme/diskrimination findes der?

· Direkte isoleret racisme/diskrimination:
 Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd og handlinger, f.eks. overfald mod en person med etnisk minoritetsbaggrund, hvilket ofte forekommer i nattelivet.

· Politisk organiseret racisme/diskrimination:
 Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det er bevidste handlinger, og grupperne, der står bag har ofte et netværk, som kan organisere aktioner.

· Indirekte isoleret racisme/diskrimination:
 Enkeltpersoners handlinger over for etniske minoriteter, der ikke udspringer af et bevidst diskriminerende motiv. Her er diskriminationen ofte udløst af fordomme over for en person med anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel på denne form for racisme kan være et tilfælde, hvor en ingeniør med minoritetsbaggrund skal inspicere en byggeplads, men bliver standset af vagten med henvisning til, at der ikke er bestilt nogen taxa. Her antager vagten på grund af sine fordomme, at ingeniøren må være taxachauffør og være dukket op ved en fejltagelse. 

Hvilke former for strukturel racisme/diskrimination findes der?

· Strukturel, direkte racisme/diskrimination:
 Strukturel, direkte racisme består i, at. samfundets institutioner, erhvervslivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale forhold/strukturer holder mennesker, der adskiller sig fra flertallet, hvad angår trosretning, hudfarve, national-, etnisk- eller kulturel oprindelse, udenfor. En afvisning ved et diskotek med henvisning til personens hudfarve er f.eks. at betragte som direkte diskrimination. Et andet eksempel kunne være, hvis et boligformidlingskontor imødekommer diskriminerende krav fra boligudlejere om ikke at udleje deres boliger til personer med en bestemt etnisk, kulturel, religiøs eller national baggrund.

· Strukturel, indirekte racisme/diskrimination:
Strukturel, indirekte diskrimination indebærer, at i udgangspunktet neutrale bestemmelser i praksis stiller personer med en bestemt trosretning, hudfarve, national, kulturel eller etnisk oprindelse i en ufordelagtig situation sammenlignet med andre mennesker. Et eksempel på strukturel indirekte diskrimination – hvor en neutral regel, som ikke har til hensigt at diskriminere, men i praksis får diskriminerende effekt – kunne være visse virksomheders beklædningskrav, som indebærer, at ansatte ikke må bære hovedbeklædning. Beklædningskravet er tilsyneladende neutralt, fordi det gælder alle. Det får imidlertid en utilsigtet virkning for personer, der på grund af religiøse overbevisninger bærer hovedbeklædning, eksempelvis muslimske kvinder eller sikh-mænd.


Hvordan og hvorfor opstod den første bølge af racisme i Vesten?

Historikeren George M. Fredrickson har arbejdet ud fra en teori om, at racismen i den vestlige verden er opstået i forskellige bølger med forskellige udtryk. Disse bølger og baggrunden for dem beskriver han i bogen ”Racism: A Short History” (se kilder).

Ifølge Frederickson opstod der i den sene middelalder et spirende jødehad i Europa. Siden kristendommens opståen og indtil den sene middelalder, havde man ment, at jøderne kunne undgå stigma ved at omvende sig til kristendommen. Men under den sorte død midt i det 14. århundrede, begyndte mange at se jøder som djævlens yngel, som var skyld i de kristnes lidelser. Dette var, ifølge Fredrickson, den første store bølge af racisme i den vestlige verden. 

Hvordan og hvorfor opstod den anden bølge af racisme i Vesten?

Den anden bølge af racisme opstod ifølge Frederickson i forbindelse med den vestlige slavehandel af afrikanere. Oprindeligt begrundede de amerikanske kristne, der var involveret i slavehandlen, deres undertrykkelse af de sorte afrikanere med, at man ved at undlægge sig de sorte kunne gøre dem kristne og dermed gøre dem en tjeneste, idet man ved at omvende dem reddede deres sjæl fra evig fortabelse. Kristendommen spredte sig efterhånden blandt de sorte afrikanere, så argumentet med at gøre dem til slaver for kristne dem, forvandt. Men slavehandlen fortsatte, nu ofte begrundet med et andet populært argument, nemlig at de sorte skulle være slaver, fordi de, som efterkommere af Noahs sønnesøn Kanaan, var ramt af hans forbandelse. De første to bølger af racisme var altså funderet i en religiøs forestilling om forskellighed. 

Hvordan og hvorfor opstod den tredje bølge af racisme i Vesten?

Efter Første Verdenskrig voksede racismen for alvor frembåde i USA’s sydstater og i Tyskland . Jøder og sorte blev gjort til syndebukke for alverdens økonomisk og politisk elendighed. Racismen er nok bedst kendt fra nazismen i Tyskland, men faktisk var begge samfund, ifølge Fredrickson, grundlagt på en racistisk ideologi, og raceadskillelsen var at finde i deres lovgivning. Ofrene for den racistiske lovgivning måtte ikke besidde embeder og blev holdt i fattigdom. Skrækscenarier blev tegnet op af magthaverne: De sorte og jøderne ville voldtage de hvides hustruer og døtre. Disse skræmmebilleder førte til massemord og lynchninger. Da det nazistiske Tyskland faldt i 1945, forsvandt også den racistiske lovgivning, som nazisterne havde indført, og også den såkaldte ”separate but equal”-lovgivning i USA, der segregerede sorte fra hvide, blev officielt afskaffet i 1954. 

Hvor har der eksisteret statsracisme siden afskaffelse af racelovene i USA?

I 1948 blev der indført statsligt sanktioneret racisme i Sydafrika med det berygtede Apartheidstyre, der delte befolkningen ind i racer og tildelte dem rettigheder herefter. Apartheidstyret ophørte i 1994, og den racistiske lovgivning blev afskaffet. Læse mere i artiklen "Apartheid i Sydafrika"

Mange argumenterer for, at Israel også udfører statsracisme i deres besættelser af de palæstinensiske områder og deres vedvarende godkendelser af nye bosættelser. Det er dog fortsat omdiskuteret, om den israelske politik over for palæstinenserne kan kaldes statsracisme.
Hvilken form for racisme er blevet den dominerende i Danmark?
Kim Su Rasmussen, der er cand.mag. i kultur- og idéhistorie og har udført forskningsprojektet Den europæiske racismes idéhistorie, har udarbejdet et foredrag om den nuværende racisme i Danmark (se kilder). Her påpeger han, at racismen i høj grad har udviklet sig til at være en kulturel racisme.

Denne kulturracisme deler dog en række karakteristika med det tidligere begreb om biologisk racisme. Kim Su Rasmussen beskriver, hvordan kulturer i dag ofte hævdes at være afgrænsede og lukkede størrelser, der er defineret af en grundkerne af værdier. Ligeledes er kultur definerende for individets identitet på en måde, som det enkelte individ hverken kan vælge eller fravælge. Dette kulturbegreb udgør kernen i den moderne racisme, hvor ’fremmede kulturer’ opfattes som en trussel mod den nationale identitet. 

Hvilken placering har den kulturelle racisme i europæisk politik?

Ifølge Kim Su Rasmussen, der har forsket i den europæiske racismes idehistorie, har den nye kulturelle racisme dannet grundlag for en ny politisk højrebølge i Europa. I sit foredrag om den kulturelle racisme beskriver han det således: ”Siden 1983 har den franske politiker Jean-Marie Le Pen gjort den kulturelle racisme til hjørnesten i sit politiske program, og i kølvandet på hans enorme vælgersucces i begyndelsen og midten af 1980’erne har en stribe højreorienterede partier i Europa kopieret opskriften. I en dansk sammenhæng er den kulturelle racisme blevet formuleret og iværksat af det nye højre, heriblandt Søren Krarup, Den Danske Forening og Dansk Folkeparti, og hver enkelt af de karakteristiske træk vil kunne findes udfoldet hos det nye højre i Danmark.”