Baggrund om vold

Hvad er vold?

Overordnet karakteriseres vold som handlinger forbundet med aggression, som resulterer i, eller er tiltænkt at resultere i, skade på andre personer.

Der er mange forskellige former for vold, men i flere rapporter, der forsøger at afdække omfanget af vold over for unge og børn, har man forsøgt at opstille eksempler, sådan at respondenterne i undersøgelsen ikke selv skal definere, hvad vold er. Der er i forlængelse heraf tale om vold, hvis en person er blevet:

· skubbet og rusket.

· hevet i håret.

· slået med flad hånd.

· slået med knyttet hånd.

· slået med en genstand.

· sparket.

· skubbet ind i vægge, møbler m.v.

 

Af eksempler på grov vold kan bl.a. nævnes:

· knivstikkeri.

· skyderi.

· kvælningsforsøg.

Der er altså mange forskellige former for vold, der kan ramme unge mennesker. Oftest udspiller volden sig mellem unge, i nattelivet, mellem kærestepar eller i familien.

Hvor udbredt er vold mellem unge?

I undersøgelsen, ”Vold mod børn og unge” (se kilder), foretaget blandt 8. klasseelever svarer 15 %, at de er blevet skubbet eller rusket af andre unge, de kender i forvejen. Otte procent svarer, at de har oplevet samme reaktion fra unge, de ikke kender i forvejen. Ligeledes svarer fem procent, at de er blevet slået med flad hånd af unge de kender, mens tre procent har oplevet den reaktion fra unge, de ikke kender i forvejen. Til gengæld har flere unge oplevet trusler fra unge, de ikke kender i forvejen (17 %), end fra unge, de kender i forvejen (16 %). Statistikkerne viser, at det oftest er drenge, der er udsat for vold af andre unge drenge, mens piger oftere føler, at de bliver ekskluderet eller udstødt igennem tavshed eller udelukkelse fra fællesskaber. I alt har 23 % af de unge oplevet vold fra andre unge. Denne form for vold mellem unge, har en etnisk slagside. Det viser sig, at 22 % af de unge, som taler dansk i hjemmet og har etnisk danske forældre, er blevet udsat for vold fra andre unge, mens 34 % af de unge, der taler andre sprog i hjemmet end dansk, er blevet udsat for vold af andre unge.

Hvor udbredt er vold i nattelivet?

Vold i nattelivet fylder meget i medierne og den offentlige debat. Med jævne mellemrum, ofte som reaktion på en specifik sag, følger politikerne op og kræver hårdere straffe. En undersøgelse af vold i nattelivet, ”Unge, vold og utryghed i nattelivet” (se kilder), viser også, at nogle unge bekymrer sig for deres sikkerhed og tryghed, når de tager i byen eller til fest. Ifølge artiklen ”Unge i nattelivet: De fleste føler sig trygge” (se kilder) føler 7 ud af 10 unge sig dog trygge ved at færdes ude om natten.

Undersøgelsen viser også, at det primært er teenagedrenge eller unge mænd, der er involveret i vold i nattelivet. Ligeledes peges der på, at vold i nattelivet ofte hænger sammen med indtagelse af alkohol.

I alt har 9 % af de adspurgte været involveret i en form for vold i nattelivet. Heraf har fem procent været oppe og slås, mens to procent er blevet overfaldet med slag eller spark. Under en procent er blevet overfaldet med våben.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd finder mere end 40 % af den samlede vold sted mellem midnat og kl. 06.00, heraf størstedelen fredag og lørdag nat (se kilder). Ser man på antallet af voldsskader, vidner skadestuerapporter landet over også om, at fredag og lørdag nat er de mest travle. Man kan dog ikke konkludere, om der er en entydig sammenhæng mellem det øgede alkoholforbrug i weekenderne og det øgede antal voldsepisoder. Tal fra Det Kriminalpræventive Råd peger imidlertid i retning, af at alkoholindtaget spiller en væsentlig rolle. Her angiver hvert tredje offer nemlig at gerningspersonen var påvirket af alkohol, mens hvert syvende mener at han eller hun var stærkt påvirket af alkohol. Cirka 60 % af ofrene angiver til gengæld, at de ikke var påvirkede af alkohol, da voldepisoden udspillede sig. Tallene viser dog at i lidt over halvdelen af alle voldssituationer har enten gerningsperson, offer eller begge parter været påvirket af alkohol.

Hvor udbredt er vold mellem kærestepar?

En større undersøgelse om vold mellem unge i et kæresteforhold viser, at knap tre procent af de adspurgte piger har oplevet vold i kæresteforhold, mens kun to procent af de adspurgte drenge har oplevet såkaldt kærestevold. Der er altså flere unge kvinder end mænd, der er udsat for vold i kæresteforhold. Det afspejler den generelle tendens fra vold i forhold og ægteskab i den ældre del af befolkningen.

Under én procent af de unge kvinder i undersøgelsen har været udsat for grov kærestevold, eksempelvis overfald med våben, at blive kastet ned af trappen eller kvælningsforsøg.

Hvor udbredt er vold fra forældre mod unge?

Ifølge rapporten ”Vold mod børn og unge” (se kilder) har 20 % af de unge oplevet vold i hjemmet i løbet af det seneste år. Det er altså denne form for vold, som unge har størst risiko for at blive ofre for. 12 % af de adspurgte har oplevet vold i hjemmet mere end en gang inden for det seneste år. Voldsudøverne er lige så ofte mødre som fædre, og det er oftest pigerne, der rammes af volden.

Som i tilfældet med vold mellem unge har vold fra forældre mod unge også en etnisk slagside. Undersøgelsen ”Vold mod børn og unge” viser, at 19 % af de unge, der udelukkende taler dansk i hjemmet, været udsat for vold fra forældrenes side inden for de seneste 12 måneder, mens 26 % af de unge, der taler andre sprog i hjemmet end dansk har været udsat for vold inden for selvsamme periode.

Sammenligner man de danske tal med tal fra tilsvarende undersøgelser i de øvrige nordiske lande, kan man konstatere store ligheder, hvad udbredelsen af forældres vold mod deres teenagebørn angår. Også i Norge, Sverige og Finland tyder undersøgelser på, at omtrent hvert femte ung har været udsat for vold i hjemmet fra deres forældres side.

Hvordan er den kønslige fordeling mellem dem, der oplever vold?

Generelt er der er en overvægt af unge mænd i voldsstatistikkerne i forhold til unge kvinder. Ifølge Danmarks Statistik var 8 ud af 1.000 mænd i aldersgruppen 15-19 år ofre for vold i 2017, mens antallet af kvindelige ofre i samme periode og inden for samme aldersgruppe var ca. det halve (se kilder). Kigger man på vold i hjemmet, er der dog en lille overvægt af teenagepiger blandt voldsofrene. Vold mellem unge foregår derimod typisk mellem teenagedrenge.

Hvilke årsager kan der være til, at unge griber til vold mod andre unge?

Ifølge en norsk undersøgelse citeret i artiklen ”Unge begår vold for spændingens skyld” på videnskab.dk (se kilder) udøver unge, der udviser såkaldt spændingssøgende aggression oftere vold end andre unge. Denne form for aggression er ikke planlagt, men er i høj grad styret af impulsivitet. Ifølge de forskere, der citeres i artiklen, spiller sociale forhold også en stor rolle for, om en unge tyer til vold eller ej.

Eksperter og fagfolk peger desuden på, at alkohol og stoffer spiller en central rolle i den vold, der finder sted mellem og mod unge.

Formand for SSP-samrådet i Danmark, Kim Hansen, der også er SSP-konsulent i Kolding, udtrykker det således i artiklen “Alkohol og stoffer er skyld i unges vold” bragt i Politiken (se kilder): “Stofferne gør de unge utilregnelige. Og der har vi også forklaringen på noget af den grove vold, der finder sted. De unge er ikke helt klar over, hvad de har gang i, før de bliver sobre igen. Børn og unge i dag er tidligere modne og mere udfarende end tidligere. Og for nogle af de marginaliserede unge er der ingen voksne, der har sat grænser for dem, og så kører det over gevind.” 

Hvilke konsekvenser har volden for de unge ofre?

Det er påvist, at vold har stor indflydelse på unges trivsel og velvære – og oplever unge vold tidligt i livet, øges sandsynlighed for, at de vil opleve vold igen senere i sit liv. Den tidlige vold har altså indflydelse på de unges fremadrettede udvikling og mentale tilstand.

Ifølge undersøgelsen ”Vold mod børn og unge” (se kilder) omfatter udbredte langtidseffekter af at have været udsat for fysisk vold forhøjet risiko for voldskriminalitet, adfærdsforstyrrelser, antisocial adfærd, selvmordsforsøg, depressioner og alkoholmisbrug. Tilsvarende har undersøgelser af unge, der har været udsat for kærestevold, vist, at disse voldsofre oftere end andre indgår i voldelige parforhold senere i livet. Set fra et menneskeligt og samfundsmæssigt perspektiv er det altså væsentligt at sætte ind over for den vold, de unge oplever i en tidlig alder. I forhold til kærestevold så er eksperter på området og fagpersoner inden for omsorgssektoren i Danmark, på trods af den forholdsvis beskedne forekomst af denne type vold, bekymrede for, hvilke konsekvenser volden har på længere sigt. De forudser blandt andet, at unge, der oplever vold i deres første kæresteforhold, har øget risiko for at opleve partnervold senere i livet. Men der er imidlertid flere potentielle konsekvenser forbundet med kærestevold. Ifølge rapporten ”Kærestevold og dets følger” (se kilder) svarer 40 % af de unge, som angiver at de har været udsat for kærestevold nemlig, at de også har skadet sig selv.