Baggrund om børn og unges overvægt

Hvornår er et barn eller en ung overvægtig?

Der findes ikke en præcis definition på, hvornår et barn er overvægtigt. Overvægt skal generelt ses i forhold til normalvægt. Når det gælder børn, kan det dog være vanskeligt at afgøre, hvad normalvægten bør være for det enkelte barn, da børns gennemsnitlige vægt ændrer sig meget med vækst og udvikling. Ofte vurderer man størrelsen af fedtdepoter ud fra personens kropsmasseindeks. På engelsk hedder det Body Mass Index (BMI). BMI beregnes ud fra en persons vægt og højde efter formlen: BMI = vægt (kg) divideret med højde2 (m). Vejer man 50 kg og er 1,6 m høj, er ens BMI-tal: 50/(1,6 x 1,6) = 19,5. BMI benyttes som målemetode ved statistiske opgørelser, hvor man inddeler BMI-tallene i tre grupper og en række undergrupper:

A. Undervægt: under 18,5

B. Normalvægt: 18,5-25

C. Overvægt: over 25

· Moderat overvægt: over 25-30

· Svær overvægt: over 30

- Klasse 1: Fedme: over 30-34,9

- Klasse 2: Svær fedme: 35-39,9

- Klasse 3: Ekstrem svær fedme: over 40

I dag er der ikke enighed om, hvordan BMI-metoden bør bruges til at måle børn og unges overvægt..

En alternativ metode til at afgøre, om børn er overvægtige, er ved at bruge en såkaldt dexa-scanner, der viser fordelingen mellem fedt, muskler og knogler i kroppen. Det fortæller professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Niels Wedderkop, der har undersøgt 720 børn for fedme. Mange børn er ’tyndfede’, hvilket vil sige, at de ikke er overvægtige, men har for stor andel af fedt i forhold til muskler, ifølge artiklen ”Fede børn bliver overset af lægerne” i Politiken (se kilder).

Hvilke børn og unge er overvægtige?

Der er forskel på forekomsten af overvægt hos piger og drenge. Ifølge en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet steg forekomsten af overvægt fra 2000 til 2008 fra 12,8% til 21,7% blandt drenge, mens den blandt piger faldt fra 17,6% til 15,9%. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem overvægt og socialklasse. Forekomsten af overvægt og fedme blandt børn af forældre med kort uddannelse (grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse) var således 74% højere, og forekomsten af decideret fedme var 112% højere sammenlignet med børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse (se kilder). Tidligere var undervægt et fattigdomsproblem, men i dag ser det imidlertid ud til, at overvægt og fedme bliver et fattigdomsproblem. Det skyldes, at det især er børn og unge fra lavindkomstfamilier, der udvikler overvægt og fedme. Svær overvægt forekommer i højere grad i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og en lav indkomst.

Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor i social epidemiologi ved Københavns Universitet, siger i artiklen ”Dobbelt så mange børn af lavtuddannede er tykke” fra Politiken (se kilder): ”Den store forskel i overvægt blandt børn fra forskellige sociale kår viser, at vi skal sætte ind tidligt i livet. De her overvægtige børn er i stor risiko for også at være overvægtige som voksne, hvor de udvikler livsstilssygdomme”.

 

Brevkasseredaktør Bente Klarlund fortæller om konsekvenser af børns overvægt og mulige løsninger på problemet

 

Hvorfor bliver man overvægtig?

Helt grundlæggende bliver man overvægtig, når den mængde af energi, som man indtager gennem mad og drikke, overstiger den mængde af energi, som kroppen forbrænder. Denne ubalance mellem indtag og forbrug reagerer kroppen på ved at lagre den overskydende energi i fedtdepoter. Årsagerne til ubalancen er dog meget komplekse og omfatter såvel livsstil, adfærd, miljø som biologiske forhold. Man kan være arveligt anlagt til at blive overvægtig, og man har større risiko for at blive overvægtig, hvis der er overvægt i familien. Faktisk viser forskning, at hele 70 til 80% af årsagen til børnefedme ser ud til at kunne forklares med arv og gener. Hermed spiller arv en langt større rolle, end hidtil antaget, forklarer professor Torben Hansen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i artiklen ”Svær overvægt hos børn skyldes primært ændringer i generne” på Videnskab.dk (se kilder). Men livsstil er også afgørende for, om man udvikler overvægt eller fedme. I nogle få tilfælde kan man blive overvægtig som følge af, at man bliver behandlet for andre sygdomme med visse medikamenter.

Sundhedsstyrelsens ”Rapport om børn og overvægt” fra 2010 (se kilder) har lavet en analyse af sammenhængen mellem de 11-15-åriges livsstil og BMI:

·Jo lavere deres fysiske aktivitetsniveau er, jo højere BMI har de.

·Jo højere BMI, jo mindre er sandsynligheden for, at de unge spiser morgenmad hver dag.

·Jo højere BMI, jo oftere drikker de sodavand i løbet af en uge. Denne

sammenhæng gælder kun for drengene.

·Jo højere BMI, jo større er sandsynligheden for, at de bruger mindst 3 timer foran tv og computer. Denne sammenhæng gælder kun for pigerne.

I løbet af de senere år er der kommet fokus på andre årsager til fedme, end de nævnte. I artiklen ”Social utryghed skaber fedme” i Information (se kilder) forklarer fedmeforsker ved Københavns Universitet, Thorkild I.A. Sørensen fedme som en reaktion på usikkerhed af social eller psykologisk karakter, og at social ulighed og samfundsmæssig tryghed er helt afgørende faktorer: ”Jo mere den enkelte er overladt til sig selv, og jo mere usikker tilværelsen er, jo mere fedme. På den anden side: Jo mere tryghed samfundet skaber for den enkelte, jo mindre fedme,” siger han.
 

Hvorfor bliver flere og flere overvægtige?
 

Overvægt blandt børn er et hastigt voksende problem i verden. Faktisk er overvægt ved at overhale det hidtil største ernæringsproblem i verden, nemlig underernæring. Det viser et studie i medicinal-tidsskriftet The Lancet i 2017. Forskerne bag studiet har sammenlignet 2.416 befolkningsundersøgelser om højde og vægt blandt 128,9 millioner mennesker – herunder 31,5 millioner børn mellem fem og 19 år i årene mellem 1975 og 2016:

· I 1975 var der fem millioner overvægtige piger. I 2016 var tallet steget til 50 millioner.

· I 1975 var der seks millioner overvægtige drenge. I 2016 var tallet steget til 74 millioner.

Det kan man læse i artiklen ”Overvægt breder sig blandt børn i verden” på Dr.dk (se kilder).

Det stadigt voksende antal overvægtige hænger først og fremmest sammen med, at der er sket en ændring i børn og unges livsstil, som i dag omfatter alt for lidt motion og for meget sukker og fedt. Børn og unge bevæger sig i dag væsentligt mindre end tidligere, da de tilbringer en stor del af fritiden foran tv, computer, iPad mv. Kostundersøgelsen ”Danskernes kostvaner 2011-2013” viser en positiv udvikling i form af et øget indhold af drikkevand, fisk, groft hvedebrød, og grøntsager, mens indholdet af sukker, slik og sukkersødede sodavand er faldet. Mælkeindtaget går i retning af de fedtbegrænsede varianter. En negativ udvikling er et fald i kostens indhold af kartofler og rugbrød samt et mindre fald i frugt”. Men både børn og voksen spiser generelt mere fedtholdig mad end tidligere, viser undersøgelsen (se kilder).

 Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed (se kilder) viser, at mange børn springer morgenmaden over mindst tre gange om ugen:

Piger:

· for de 11-årige: 12%

· for de 13-årige: 18%

· for de 15-årige: 23%

Drenge:

· for de 11-årige: 11%

· for de 13-årige: 13%

· for de 15-årige: 17%

Et Amerikansk studie viser, at børn, som spiser morgenmad to gange har lettere ved at holde en sund kropsvægt end børn, der springer morgenmaden over. De børn, som ikke spiste morgenmad havde dobbelt så stor risiko for at blive overvægtige som de børn, der spiste morgenmad både hjemme og i skolen, viste studiet. Det kan man læse i artiklen ”Det er sundest for børn at spise morgenmad to gange” på Videnskab.dk (se kilder).