Vietnamkrigens kronologi

Hvad er Vietnamkrigens kronologi?

Nedenstående kronologiske oversigt rummer en række vigtige begivenheder i Vietnams historie fra 1863, da Cambodja blev fransk protektorat, til USA og Vietnam i 1995 oprettede diplomatiske forbindelser. Hovedvægten er lagt på årene 1961-75, det vil sige årene for USA's væbnede engagement i Vietnam.


1863

Cambodja blev et fransk protektorat.

 

 

 

1867

Cochinkina blev en fransk koloni.

 

 

 

1883

Annam og Tonkin blev et fransk protektorat.

 

 

 

1893

Laos blev et fransk protektorat.

 

 

 

1930

Indokinas kommunistiske parti blev stiftet.

 

 

 

1941

Viet Minh blev stiftet.

 

 

 

15.08.1945

Japanerne kapitulerede og Den Anden Verdenskrig sluttede.

 

 

 

16.08.1945

Augustrevolutionen. Viet Minh nedsatte
befrielseskomiteer i store dele af Vietnam.

 

 

 

02.09.1945

Ho Chi Minh proklamerede Den Demokratiske Republik
Vietnam.

06.03.1946

Frankrig anerkendte Den Demokratiske Republik
Vietnam som en fri stat inden for den franske union.
Franskmændene landsatte tropper i det nordlige Vietnam.

23.11.1946

Franske tropper dræbte 6.000 vietnamesere
i Haiphong.

19.12.1946

Viet Minh angreb franske tropper over hele
Indokina og startede den første Indokinakrig.

01.07.1949

Staten Vietnam blev etableret med Bao Dai som statschef.

07.02.1950

Storbritannien og USA anerkendte Bao Dai's styre.

07.09.1951

USA underskrev en aftale om økonomisk hjælp
til staten Vietnam.

26.04.1954

Genève-konferencen om Indokina blev indledt.

08.05.1954

Dien Bien Phu faldt.

16.07.1954

Ngo Dinh Diem blev udnævnt til premierminister i staten
Vietnam.

21.07.1954

Genève-konferencen sluttede med en fælles fredserklæring,
som ikke blev underskrevet af USA og staten Vietnam.

08.09.1954

SEATO-pagten blev underskrevet.

01.10.1954

Præsident Eisenhower lovede amerikansk støtte til
regeringen i Sydvietnam.

12.02.1955

Amerikanske militærrådgivere (M.A.A.G.) overtog
træningen af den sydvietnamesiske hær.

23.10.1955

Efter en folkeafstemning blev Diem statsoverhoved.

26.10.1955

Staten Vietnam blev omdannet til Republikken Vietnam.

20.07.1956

Valgene, som var blevet aftalt i Genève, blev ikke afholdt.

12.1960

I Sydvietnam blev Den Nationale Befrielsesfront, FNL, dannet.

01.09.1961

Viet Minh gennemførte en offensiv i Kontum provinsen.

18.09.1961

Viet Minh erobrede Phuoc Vinh.

16.11.1961

Præsident Kennedy lovede yderligere militær støtte til
Sydvietnam uden at love deciderede tropper.

08.02.1961

De amerikanske rådgivere i Vietnam blev omorganiseret
til US Military Assistance Command, Vietnam (MACV) under kommando af general Paul D. Harkins.

05.1961

Australien sendte mindre enheder med specialister i
junglekrigsførelse til Vietnam.

23.07.1961

Genèvekonferencen om Laos forbød amerikansk
invasion af det østlige Laos (hvor Ho Chi Minh stien gik).

08.1962

Australske tropper ankom til Sydvietnam.

02.01.1963

Slaget ved Ap Bac, hvor de sydvietnamesiske tropper med
amerikanske rådgivere blev besejret.

05.1963

Diems tropper slog til under de buddhistiske højtider hvilket førte til mange selvmord.

21.08.1963

Sikkerhedsstyrker slog hårdt til mod buddhisterne i Sydvietnam.

01.11.1963

Ngo Dinh Diem blev myrdet ved et militærkup.

06.11.1963

General Duong Van Minh blev indsat som Sydvietnams nye leder.

15.11.1963

USAs regering meddelte at 1.000 (af 15.000) amerikanske rådgivere i Sydvietnam ville forlade landet i december.

22.11.1963

USAs præsident John F. Kennedy blev myrdet.

01.1964

USAs præsident Lyndon B. Johnson godkendte hemmelige militære operationer mod Nordvietnam.

30.01.1964

Et militærkup i Sydvietnam førte Nguyen Khanh til magten.

04.05.1964

USA indførte handelsembargo mod Nordvietnam
efter landets angreb på Sydvietnam.

20.06.1964

General William C. Westmoreland overtog befalingen over de amerikanske tropper i Sydvietnam.

07.1964

Tropper fra New Zealand ankom.

02.08.1964

Nordvietnamesiske torpedobåde angreb USS Maddox, som befandt sig i internationalt farvand.

04.08.1964

Nordvietnamesiske torpedobåde angreb formentlig USS C Turner Joy, men der er uenighed, om dette angreb rent faktisk skete. USAs daværende forsvarsminister McNamara skrev, at det ikke fandt sted – men at man troede det.

05.04.1964

Den amerikanske flåde bombede flådebaser i Nordvietnam som hævn.

07.08.1964

Kongressen tiltrådte Tonkin Gulf-resolutionen, som gav præsidenten frie hænder til at forhindre aggression mod amerikanske tropper og Sydvietnam. Stemmetallet i kongressen var 416 mod 0, mens det i senatet var 88 mod 2. Resolutionen var det nærmeste USA kom en krigserklæring og med støtte af denne kunne præsident Lyndon B. Johnson sende et
ubegrænset antal soldater til Sydøstasien uden at
rådføre sig med kongressen.

11.1964

Præsident Johnson genvalgtes.

01.1965

Operation Game Warden med operationer på floderne i Sydvietnam blev indledt.

02.1965

Sydkoreanske tropper ankom til Sydvietnam.

07.02.1965

Viet Minh angreb en amerikansk base ved Pleiku.

08.08.1965

USA bombede Nordvietnam som hævn for angrebet mod Pleiku.

10.02.1965

Viet Minh dræbte 23 amerikanske soldater med en bombe i Qui Nhon.

03.1965

USA bombede Ho Chi Mihn-stien for første gang.

02.03.1965

Operation Rolling Thunder (kraftige flybombninger af Nordvietnam) blev påbegyndt.

08.03.1965

De første marinesoldater ankom til Da Nang som de første regulære amerikanske militære tropper i Sydvietnam.

03.05.1965

Amerikanske faldskærmstropper ankom til Sydvietnam.

18.06.1965

B52-fly fra Guam angreb mål i Sydvietnam for første gang.

27.06.1965

Amerikanske faldskærmstropper indledte en kraftig offensiv nord for Saigon.

28.07.1965

Præsident Johnson besluttede at sende yderligere 50.000 mand.

18.08.1965

Operation Starlite indledte den amerikanske offensiv.

10.1965

Nordvietnamesiske tropper angreb et US Special Forces lejr ved Plei Me.

27.10.1965

Amerikanske tropper indledte en offensiv ved la Drang.

02.11.1965

Norman R. Morrison brændte sig selv til døde uden for Pentagon for at protestere mod USA's indblanding i Vietnam.

11.1965

Slaget ved la Drang mellem amerikanske tropper og tropper fra Nordvietnam.

27.11.1965

Omkring 30.000 demonstrerede i Washington mod Vietnamkrigen.

24.12.1965

USA indstillede bombardementerne af Nordvietnam.

25.12.1965

Det var nu 184.300 amerikanske tropper i Vietnam.

31.01.1966

USA genoptog bombardementerne af Nordvietnam.

04.1966

1st Australian Task Force blev dannet.

18.08.1966

Slaget ved Long Tan begyndte. Slaget var det største
slag som blev udkæmpet af de australske tropper.

18.09.1966

Operation Attleboro blev indledt for at angribe Vietcongs basislejre.

10.1966

Filippinske tropper ankom til Sydvietnam.

19.12.1966

Der var nu 389.000 amerikanske tropper i Vietnam.

02.01.1967

Operation Bolo blev indledt (offensiv for at tilintetgøre de
nordvietnamesiske MiG-21-fly).

08.01.1967

Operation Cedar Falls blev indledt (offensiv med amerikanske og sydvietnamesiske tropper mod guerillatropper nord for Saigon).

22.02.1967

Operation Junction City indledt – krigens største amerikanske offensiv.

04.1967

Demonstrationer mod krigen i New York og San Francisco.

24.04.1967

Kampene i bjergene omkring Khe Sanh blev indledt.

09.1967

Belejringen af de amerikanske tropper i Con Thien blev påbegyndt.

04.10.1967

Belejringen af Con Thien blev hævet.

21.10.1967

50.000 demonstrerede mod Vietnamkrigen i Washington.

25.12.1967

Der var nu 463.000 amerikanske soldater i Vietnam.

05.01.1968

Operation Niagara I blev indledt for at udrense de
nordvietnamesiske tropper ved Kne Sahn.

22.01.1968

Khe Sanh blev belejret af nordvietnamesiske tropper og
bombningen af tropperne blev påbegyndt (Operation Niagara II).

31.01.1968

Nordvietnamesiske styrker indledte Tet-offensiven som varede hele februar, men som ikke gav holdbar fremgang. Soldater fra Vietcong angreb den amerikanske ambassade i Saigon.

01.02.1968

Amerikanske tropper erobrede Tan Son Nhut.

02.03.1968

Amerikanske tropper genindtog Huê.

16.03.1968

My Lai-massakren fandt sted.

31.03.1968

Præsident Johnson meddelte at kun den sydlige del af Nordvietnam fremover ville blive bombet. Han meddelte også, at han ikke ville genopstille til præsidentvalget.

01.04.1968

Operation Pegasus blev indledt for at hæve belejringen af
Khe Sahn.

08.04.1968

Belejringen af Khe Sanh blev hævet.

10.04.1968

Præsident Johnson meddelte at general Westmoreland blev udskiftet med general Creighton W. Abrams som øverstbefalende i Vietnam.

03.05.1968

Præsident Johnson accepterede en indbydelse fra Nordvietnam til at indlede fredsforhandlinger i Paris.

04.05.1968

Nordvietnamesiske styrker indledte en ny offensiv i Sydvietnam.

13.05.1968

Fredsforhandlingerne i Paris blev indledt.

23.06.1968

Khe Sanh blev evakueret.

08.10.1968

Operation Sealord (offensiv mod de nordvietnamesiske forbindelseslinjer og baser) blev indledt.

31.10.1968

Præsident Johnson meddelte at bombningerne af
Nordvietnam skulle afsluttes.

01.11.1968

De sidste amerikanske bombninger af Nordvietnam
blev gennemført.

04.11.1968

Richard Nixon blev valgt til præsident i USA.

01.12.1968

Der var nu 495.000 amerikanske soldater i Vietnam.

25.01.1969

Våbenhvileforhandlingerne i Paris blev indledt.

23.02.1969

Guerillaen gennemførte granatbeskydninger af mange baser og byer i Sydvietnam.

03.1969

Undersøgelserne omkring massakren i Song My blev indledt.

18.03.1969

Operation Menu, bombningerne af Cambodja, blev indledt.

09.04.1969

Det var nu 543.400 amerikanske tropper i Vietnam, det højeste antal i krigen.

10.05.1969

Slaget om Hamburger Hill blev indledt.

05.06.1969

Amerikanske fly bombede Nordvietnam for første gang siden november.

08.06.1969

Præsident Nixon meddelte at 25.000 amerikanske
tropper skulle trækkes tilbage fra Sydvietnam.

03.09.1969

Ho Chi Minh døde.

06.09.1969

Løjtnant William L. Calley tiltaltes for My Lai massakren.

16.09.1969

Præsident Nixon meddelte at yderligere 35.000
amerikanske soldater skulle tilbagetrækkes.

15.11.1969

Omfattende antikrigs demonstrationer blev gennemført i USA.

15.12.1969

Præsident Nixon meddelte at yderligere 50.000 amerikanske soldater skulle hjemsendes de nærmeste måneder.

21.12.1969

Thailand meddelte at de ville trække deres tropper tilbage fra Sydvietnam.

27.03.1970

Sydvietnamesiske tropper angreb med amerikansk luftstøtte guerillastyrkernes lejr tæt ved Cambodjas grænse.

04.04.1970

50.000 personer samledes i Washington for at vise støtte for
Nixons politik i Vietnam.

29.04.1970

USA meddelte at de ville støtte en sydvietnamesisk
offensiv over grænsen til Cambodja.

02.05.1970

Heftige anti-krigs demonstrationer på mange amerikanske universiteter.

04.05.1970

Fire studenter blev dræbt af skud fra Den Nationale Garde ved
Kent State University, Ohio.

06.05.1970

Over 100 universiteter blev holdt lukket på grund af
nedskydningerne ved Kent State University.

09.05.1970

100.000 personer demonstrerede mod invasionen
af Cambodja i Washington.

29.06.1970

Amerikanske tropper blev trukket ud af Cambodja.

15.10.1970

Præsident Nixon meddelte at yderligere 40.000
amerikanske tropper skulle forlade Sydvietnam inden årets udgang.

20.11.1970

Der var nu 334.600 amerikanske soldater i Vietnam.

29.12.1970

Kongressen vedtog en lov, der forbød amerikanske tropper at krydse grænsen til Thailand og Laos.

31.12.1970

Kongressen ophævede Tonkin Gulf resolutionen.

30.01.1971

De sydvietnamesiske tropper led svære tab ved Lam Son 719.

02.1971

Præsident Nixon besøgte Kina.

29.03.1971

Løjtnant William L. Calley blev dømt for My Lai massakren.

07.04.1971

Præsident Nixon meddelte at 100.000 amerikanske tropper skulle forlade Sydvietnam inden årets udgang.

24.04.1971

Omkring 500.000 mennesker deltog i en demonstration mod Vietnamkrigen.

18.08.1971

Australien og New Zealand meddelte, at de ville trække
deres tropper tilbage fra Sydvietnam.

09.09.1971

Sydkorea meddelte, at de vil trække deres styrker
tilbage fra Sydvietnam.

10.1971

Præsident Nguyen Van Thieu genvalgtes i Sydvietnam.

12.11.1971

Præsident Nixon meddelte at yderligere 45.000
amerikanske soldater ville blive trukket tilbage fra
Sydvietnam i løbet af december og januar.

17.12.1971

Der var nu 156.800 amerikanske soldater i Vietnam.

26.12.1971

USA indledte kraftige flybombninger af
Nordvietnam som svar på troppereduktionerne.

30.03.1972

Nordvietnamesiske styrker invaderede Sydvietnam.

05.04.1972

Nordvietnamesiske tropper påbegyndte belejringen af An Loc.

26.04.1972

Præsident Nixon meddelte at de amerikanske styrker
skulle mindskes til 49.000 inden jul.

30.04.1972

Der var nu 69.000 amerikanske tropper i Vietnam.

01.05.1972

Nordvietnamesiske tropper erobrede Quang Tri.

12.06.1972

Belejringen af An Loc hævedes.

29.06.1972

Frederick C. Weyand overtog befalingen over de amerikanske styrker i Vietnam.

12.04.1972

De sidste amerikanske armétropper forlod Vietnam.

29.08.1972

Præsident Nixon meddelte at de amerikanske tropper skulle nedskæres til 27.000 inden december.

16.09.1972

Sydvietnamesiske tropper generobrede Quang Tri.

18.12.1972

USA genoptog bombningerne nord for den 20. breddegrad.

30.12.1972

Nordvietnam indvilgede i at forhandle om våbenhvile
og bombningerne nord for den 20. breddegrad blev indstillet.

15.01.1973

Præsident Nixon afsluttede alle militære operationer mod Nordvietnam.

27.01.1973

Paris-aftalen blev underskrevet og hermed var Vietnamkrigen officielt afsluttet.

12.02.1973

588 amerikanske krigsfanger blev løsladt af Nordvietnam
i Operation Homecoming.

22.02.1973

De amerikanske bombninger i Laos blev afsluttet efter at
fredsaftalen om Laos var underskrevet.

29.03.1973

De sidste amerikanske tropper forlod Sydvietnam og kun medlemmerne af Defense Attaché Office blev tilbage.

01.04.1973

De sidste amerikanske krigsfanger (ifølge Nordvietnam) kom til Filippinerne.

14.08.1973

De amerikanske bombninger af Cambodja blev afsluttet.

04.01.1974

Sydvietnams præsident Thieu hævdede at krigen blev genoptaget i Sydvietnam.

27.01.1974

Regeringen i Saigon meddelte at 13.778 soldater og
2.159 civile var blevet dræbt siden våbenhvilen i 1973.

04.08.1974

Præsident Nixon gik af efter Watergate-skandalen og blev erstattet af Gerald Ford.

13.12.1974

Nordvietnam brød fredsaftalen og angreb Phouc Long.

10.03.1975

Nordvietnam indledte sin slutoffensiv med et angreb mod Ban Me Thout.

19.03.1975

Quang Tri City blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

24.03.1975

Tam Ky blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

25.03.1975

Huê blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

26.03.1975

Chu Lai blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

30.03.1975

Da Nang blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

15.04.1975

Zuan Loc blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

21.04.1975

Sydvietnams præsident Thieu gik af.

22.04.1975

Xuan Loc blev erobret af nordvietnamesiske tropper.

27.04.1975

Saigon blev omringet af nordvietnamesiske tropper.

28.04.1975

Doung Van Minh blev ny præsident i Sydvietnam.

29.04.1975

Vietnamkrigen krævede sit sidste amerikanske offer og de sidste amerikanere blev evakueret fra Saigon.

30.04.1975

Nordvietnamesiske tropper indtog Saigon. – Sydvietnam kapitulerede betingelsesløst.

15.05.1975

Den provisoriske revolutionsregering i Saigon
udtalte, at man var parat til at forhandle med USA om
optagelse af diplomatiske forbindelser.

25.04.1976

Første valg til den fælles vietnamesiske nationalforsamling. Forsamlingens 492 pladser blev fordelt med 249 fra nord og 243 fra syd.

02.06.1976

Nationalforsamlingen fik sæde i Hanoi. Vietnam blev én stat med Hanoi som hovedstad.

20.01.1977

Jimmy Carter blev indsat som præsident i USA.

05.1977

USA benægtede over for Hanoi, at man var forpligtet af
Paris-aftalerne til erstatning til Vietnams genopbygning.

20.07.1977

Vietnam blev optaget i FN.

12.1977

Cambodja (Campuchea) afbrød de diplomatiske forbindelser med Vietnam efter vedvarende grænsekampe.

20.03.1978

Alvorlige sammenstød mellem politiet og den
kinesiske befolkning i Saigons kinesiske kvarter Cholon.

29.06.1978

Vietnam blev optaget i COMECON.

03.07.1978

Kina stoppede for økonomisk hjælp til Vietnam.

03.11.1978

Vietnam og Sovjetunionen underskrev en 25-årig venskabs- og samarbejdsaftale.

25.12.1978

Vietnam invaderede Cambodja.

07.01.1979

Vietnamesiske styrker indtog Phnom Penh og Cambodjanske oprørsstyrker dannede en regering, der hældte mod Vietnam og Moskva.

17.02.1979

Som straf for Vietnams invasion i Cambodja indledte
Kina en 4 ugers offensiv mod Vietnam.

1980

200-300.000 mennesker, der fleste fra det kinesiske
mindretal, flygtede i små både fra Vietnam.

12.1986

På den 6. partikongres blev det økonomiske reformprogram, Doi Moi vedtaget. Nguyen van Linh blev ny generalsekretær for det kommunistiske parti.

1987

Handlen blev liberaliseret og de første regler om udenlandske investeringer blev vedtaget.

1988

Bønderne fik brugsret til jorden og udvidet disposition over afgrøder, som de kunne sælge videre.

1989

Vietnam påbegyndte tilbagetrækningen af tropper fra Cambodja. Fødevareproduktionen steg kraftigt, og Vietnam blev verdens tredje største eksportør af ris.

1990

Vietnam vedtog en omfattende sanering af den offentlige sektor samt en streng finanspolitik til mindskelse af den høje inflation.

06.1991

På den 7. partikongres blev der vedtaget et 10-års program for økonomisk liberalisering, hvis mål var en fordobling af bruttonationalproduktet i år 2000.

12.1991

Ved Sovjetunionens opløsning mistede Vietnam al bistand fra Østblokken. – Vietnam og Cambodja underskrev en fredsaftale.

1992

Som følge af fredsaftalen med Cambodja genoptog Vesten udviklingsbistanden til Vietnam – dog med Japan som den største bidragyder.

1993

Bønderne fik ret til den jord, de dyrkede, i 20-50 år med arveret.

1994

USA opgav sin handelsblokade mod Vietnam.

07.1995

Vietnam og USA oprettede diplomatiske forbindelser.