Baggrund og historie

Main image kapitel
Stemmeoptællingen i New Hampshire efter første valgrunde ved præsidentvalget er afgørende i kapløbet mellem guvernør Nelson Rockefeller (tv) og Richard Nixon (tv) om at blive republikanernes præsidentkandidat.
Stemmeoptællingen i New Hampshire efter første valgrunde ved præsidentvalget er afgørende i kapløbet mellem guvernør Nelson Rockefeller (tv) og Richard Nixon (tv) om at blive republikanernes præsidentkandidat.
Foto: Keystone / Scanpix

Hvad er et præsidentielt system?

I USA er det præsidenten, der styrer landet. Det kaldes et præsidentielt system – i modsætning til det parlamentariske system, vi har i Danmark. I Danmark stemmer vælgerne ved et Folketingsvalg på de kandidater, som de forskellige partier opstiller til Folketinget. Det eller de partier, der efter valget kan finde flertal for et regeringsgrundlag og en statsminister, får del i regeringsmagten. Statsministeren findes altså først efter valget. I USA stemmer vælgerne på, hvem de vil have som regeringschef. Selv om den amerikanske præsident kommer i mindretal i forhold til Kongressen, skal han ikke gå af. Valgperioderne er faste, og præsidenten kan ikke opløse Kongressen eller udskrive nyvalg. Hvis præsidenten decideret begår noget ulovligt, så skal vicepræsidenten gå ind og erstatte vedkommende. I det danske parlamentariske system er det til gengæld sådan, at hvis det danske Folketing ytrer mistillid til statsministeren, så skal regeringen enten gå af eller statsministeren skal udskrive nyvalg.  

Hvornår blev præsidenttitlen første gang brugt i USA?

Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, der betyder ‘at sidde foran, at lede, overvåge og styre’. En præsident er en gængs titel for et statsoverhoved. I et præsidentielt demokrati som det amerikanske har præsidenten store magtbeføjelser.

I “Encyclopædia Britannica” (se kilder) angives det, at præsidenttitlen i Nordamerika første gang blev brugt om en leder af nogle af de britiske kolonier i området. Præsidenttitlen blev derfra overført til lederen af regeringerne i nogle af de stater, der blev organiseret efter starten på den amerikanske revolution i 1776. Eksempelvis i staterne Delaware og Pennsylvania. Titlen ‘President of the United States’ blev oprindeligt anvendt om den embedsmand, som var ordfører for møderne i The Continental Congress og The Congress under the Articles of Confederation. Skaberne af den amerikanske forfatning adopterede præsidenttitlen til at betegne det embede, der fik ansvaret for den øverste ledelse af USA. 

Hvordan opstod det amerikanske demokrati?

Forsøget på at skabe et amerikansk demokrati blev indledt i 1774, da en gruppe delegerede fra tolv britiske nordamerikanske kolonier mødtes og drøftede en løsrivelse af kolonierne fra Storbritannien. Gruppen af delegerede kaldtes den første kontinentale kongres og her deltog nogle af tidens mest fremtrædende personer, blandt andet George Washington.

Den 19. april 1775 indledtes den amerikanske uafhængighedskrig mellem kolonister og britiske tropper, og den 10. maj samme år mødtes den anden kontinentale kongres (The Second Continental Congress). Kongressen bestod af stort set de samme delegerede som året før, heriblandt Benjamin Franklin og Thomas Jefferson. I løbet af et år fik den anden kontinentale kongres forfattet det, vi kender som Uafhængighedserklæringen (The United States Declaration of Independence). Uafhængighedserklæringen blev underskrevet af 55 personer den 4. juli 1776 i Philadelphia. Den er et dokument, hvori de tretten nordamerikanske kolonier erklærer sig for uafhængige af Kongeriget Storbritannien. De 13 stater betegnes som USAs oprindelige stater.

Den anden kontinentale kongres var frem til 1781 leder af de tretten stater, som udgjorde USA. Den forfattede Forfatningsartiklerne (the Articles of Confederation) i 1781, som lovmæssigt forenede de 13 stater i the United States of America (USA).  

Hvad var Forfatningskongressen?

Forfatningskongressen (The Congress of the Confederation) er et udslag af Forfatningsartiklerne, og de, der var medlemmer af den anden kontinentale kongres, fik automatisk medlemskab i Forfatningskongressen. Forfatningskongressen regerede USA fra den 1. marts 1781 til den 4. marts 1789. Forfatningskongressens hovedopgave var at skabe en amerikansk forfatning.  

Hvad er den amerikanske forfatning?

En pendant til det, vi i Danmark betegner Grundloven, er den amerikanske forfatning – The Constitution of The United States of America (se kilder). USAs forfatning er verdens ældste gældende forfatning. Den blev færdiggjort den 17. september 1787 i Philadelphia, Pennsylvania i USA, og blev efterfølgende ratificeret af de 13 amerikanske stater. To år senere trådte forfatningen i kraft i 1789.

Forfatningstraktaten består af syv artikler og en række tillægsparagraffer, der kaldes amendments. Disse amendments sikrer blandt andet religionsfrihed, talefrihed, forsamlingsfrihed, pressefrihed, retssikkerhed og garanti for retsafgørelse ved jury.

Hovedformålet med artiklerne er at formulere landets demokratiske grundlag. I artikel 1 defineres for det første en magtdeling mellem forbundsstaten og enkeltstaterne. Og for det andet defineres en magtadskillelse inden for forbundsstatens rammer. Det amerikanske forfatningssystem består af et system, der kaldes ‘checks and balances’, en række institutioner, der kan holde hinanden i skak, så ingen kan tage monopol på magten. Magten deles således:

· En lovgivende del, Kongressen, der består af Senatet og Repræsentanternes Hus.

· En udøvende del, der består af præsidenten og ministerierne.

· En dømmende myndighed, der består af Højesteret. 

Hvad er Kongressen?

For at sikre en lige fordeling af magt mellem de store og de små stater er der indskrevet et kompromis i Forfatningstraktaten. De mindst befolkede af de 13 stiftede stater ønskede en ligelig repræsentation for alle stater, mens de mere befolkede stater ville have repræsentation i forhold til indbyggertal. Løsningen blev en kongres bestående af to kamre:

· Repræsentanternes Hus, hvor delstaterne er repræsenteret i forhold til deres indbyggertal. Da forfatningen blev udarbejdet, havde Huset 65 medlemmer mod i dag 435, da antallet justeres efter indbyggere.

· Senatet, hvor alle delstater uanset størrelse har to medlemmer. Senatet har altså i dag 100 medlemmer.

Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som således svarer til det danske Folketing. Kongressen står blandt andet for kontrol over det nationale skattesystem, retten til at udstede den nationale møntfod og at erklære krig mod andre nationer. Kongressens opgave er at debattere og vedtage lovforslag, inden de sendes til godkendelse hos præsidenten. Derudover er Kongressens hovedopgave at fungere som modvægt til præsidenten. Der er udvalg under Kongressen, som er specifikt nedsat til at holde øje med de forskellige institutioner under præsidenten. Disse udvalg skal forhindre korruption og andre ulovligheder. Omvendt holdes Kongressen i skak af præsidenten og domstolene. 

Hvilke opgaver har USAs præsident?

Den amerikanske præsident er såvel Kongressens som landets overhoved – i modsætning til eksempelvis i Tyskland, hvor posterne er delt mellem en kansler og en præsident. Den amerikanske præsidents funktioner, magt og pligter er defineret i den amerikanske forfatning – The Constitution of The United States of America (se kilder). Ifølge bogen “Samfund og ressourcer i politisk perspektiv” (se kilder) er præsidentens vigtigste opgave at føre Kongressens beslutninger ud i livet. Præsidenten kan ikke selv foreslå love, men kan ved budskaber til Kongressen opfordre til at behandle bestemte spørgsmål. Præsidenten kan nedlægge veto mod love vedtaget af Kongressen, hvilket betyder, at de så ikke bliver effektueret. I artikel to i The Constitution of The United States of America (se kilder) beskrives præsidentens magtbeføjelser:

· Præsidenten skal være hærens og flådens øverste leder.

· Præsidenten skal have magt til at lave traktater, som kan effektueres, hvis to tredjedele af senatet stemmer for.

· Præsidenten udnævner ambassadører, ministre, konsuler og højesteretsdommere, som senatet skal godkende.

· Præsidenten udnævner staben i Det Hvide Hus – som ikke skal godkendes. 

Hvad er Højesterets opgave?

Højesteret skal fungere som den højeste appelret og skal fortolke lovgivningen og forfatningen. Højesteret har dermed ret til at erklære præsidentens handlinger eller Kongressens love for ugyldige. Da den amerikanske forfatning i sammenligning med andre landes forfatninger er vagt formuleret på mange områder, spiller Højesteret ifølge bogen “Samfund og ressourcer i politisk perspektiv” (se kilder) en central rolle i amerikansk politik.