Introduktion til prostitution

Hvad betyder prostitution?

Prostitution kommer af det latinske ord ‘prostituere’, der er sammensat af ‘pro’, som betyder ‘frem’, og ‘statuere’, der betyder ‘stille’. Tilsammen betyder det at ‘stille offentligt til skue’. Gyldendals Den Store Danske (se kilder) definerer prostitution som en ”handel med seksuelle ydelser”, der ”omfatter mindst to parter: en køber (kunden) og en sælger (den prostituerede)”. ”Almindeligvis betaler kunden med penge, men betaling i form af for eksempel narkotika, medicin, tøj og rejser kan også forekomme.” I en rapport fra Rambøll (se kilder) defineres prostitution desuden ved, at ”handlen foregår i en kort, afgrænset tidsperiode, og betalingen for den seksuelle tjeneste sker umiddelbart før eller efter den seksuelle tjeneste leveres”.

Der er imidlertid ikke enighed om, hvornår noget reelt er handel med seksuelle ydelser og dermed falder under betegnelsen prostitution. Afgrænsning og gråzoner er betydningsfulde, fordi prostitution i nogle lande er ulovligt, og fordi prostitution de fleste steder i verden er stigmatiseret.

Hvad betyder sexarbejde?

Sexarbejde betegner i grove træk det samme som prostitution. Begrebet bruges imidlertid til at understrege, at det er en form for arbejde, herunder at den, der sælger seksuelle ydelser, kan have valgt dette arbejde frem for andet arbejde. De fleste anerkender imidlertid, at store dele af sexbranchen også er præget af tvang og vold i en grad, hvor det ikke giver mening at tale om valg. Ordet sexarbejde/sexarbejder er typisk det ord, som foretrækkes af personer, der sælger sex og har organiseret sig omkring egne rettigheder. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) opstod den første forening af sexarbejdere i San Francisco i 1973, da Margo St. James (f. 1937), en tidligere sexarbejder, grundlagde foreningen COYOTE (Call Off Your Old Tired Ethics): ”siden har sexarbejderbevægelsen spredt sig til over 60 lande verden over.”

Hvem køber og hvem sælger?

Ifølge Socialstyrelsen (se kilder) er de fleste købere af seksuelle ydelser i Danmark mænd. Den seneste opgørelse viser, at ca. 15 % af de danske 18-65 årige mænd har købt sex en eller flere gange. Sælgere af seksuelle ydelser er primært kvinder, men den præcise kønsfordeling kendes ikke. Den mest udbredte form for handel med sex er den heteroseksuelle, hvor kvinden sælger og manden køber. Der forekommer dog, at sælgeren er mand, og køberen er en kvinde. Homoseksuel prostitution/sexarbejde er de fleste steder kun udbredt blandt mænd.

Dertil kommer pædofil handel med sex, hvor voksne køber seksuelle ydelser fra børn (mindreårige). Denne form for sexhandel er de fleste steder ulovlig, eftersom pædofili er ulovligt. Børn, der sælger seksuelle ydelser vil også som oftest være børn, der lever på gaden, eller børn, som er tvunget af voksne, der har magt over dem.

Blandt både børn og voksne, der sælger seksuelle ydelser, er det ofte ikke dem selv, der organiserer arbejdet, og får (hele) indtjeningen. Sexbranchen er de fleste steder præget af mellemmænd, i daglig tale kaldet alfonser, som tager enten hele eller dele af indtjeningen. Enten som modydelse for beskyttelse og administration af arbejdet, eller fordi den, hvis seksuelle ydelser bliver købt, er i en form for fangenskab.

Hvor og hvor meget bliver der handlet sex?

Ifølge Socialstyrelsens opgørelser – de seneste er fra 2013-2014 – foregår salg af seksuelle ydelser i Danmark på massageklinikker, som escort, i privatsfæren, på gaden og i en kombination af disse former. Om omfanget skriver Socialstyrelsen (se kilder), at der i perioden juli 2013 til juni 2014 var mindst 2.908 personer, der solgte seksuelle ydelser i Danmark. Dette tal er baseret på ”den synlige prostitution”; altså på baggrund af annoncer og tal fra opsøgende socialt arbejde. Dertil kommer et ukendt antal personer, der ikke annoncerer og ikke er i kontakt med socialarbejdere.