Myanmar i dag

Hvordan ledes Myanmar i dag?

Aung San Suu Kyi er i dag den politiske leder af Myanmar. Fordi forfatningen fra 2008, som militæret udarbejdede uden opbakning fra NLD, forbyder burmesere, der har en udenlandsk ægtefælle eller børn at blive præsidenter, kan hun ikke blive præsident (hendes afdøde mand er brite, og de har to børn sammen). Derfor er den officielle præsident Htin Kyaw; han er den første præsident siden 1962, der ikke har forbindelser til militæret. Reelt er Aung San Suu Kyi dog landets leder, skriver Politiken i en artikel 17. april 2016 (se kilder), og den udlægning er stort set alle aviser og mange politikere enige om; når politikere og avisledere har opfordret Myanmar til at stoppe angrebene på de etniske mindretal er det Aung San Suu Kyi og ikke Htin Kyaw, de retter opfordringen til. Aung San Suu Kyis officielle titel er statsrådgiver, og derudover er hun udenrigsminister, energiminister, uddannelsesminister og minister ved præsidentens kontor, skriver Kristeligt Dagblad i en artikel 1. april 2017. Ligesom militæret i forfatningen har sikret sig selv retten til en fjerdedel af pladserne i parlamentet (og har sikret sig selv vetoret over forfatningsændringer), så udpeger de tre af de tungeste ministerposter, der alle har stor betydning for landets sikkerhed; militæret sidder tungt på indenrigsministeriet, forsvarsministeriet og ministeriet for grænseanliggender. Derudover er seks ud af 11 medlemmer af Det nationale råd for forsvar og sikkerhed, som er yderst magtfuldt fordi det har magten til at afsætte en demokratisk valgt regering, udpeget af militæret, skriver Information i en artikel den 15. september 2017 (se kilder). Selvom regeringsmagten officielt tilhører NLD og Aung San Suu Kyi, er magten altså delt mellem militæret og de demokratisk valgte politikere.

Hvorfor bliver Myanmar i 2017 beskyldt for etnisk udrensning?

Myanmar består af mange etniske grupperinger – ifølge en artikel i Al-Jazeera (se kilder) er der mere end 135 etniske grupper–hvoraf de etniske burmesere, der i modsætning til visse af de etniske mindretal har burmesisk som deres modersmål og har boet i Irrawaddy-flodbassinet i det centrale Myanmar i århundreder, er den største gruppe på omkring 70 procent. Der er omkring tre millioner Rohingya-muslimer, og de kaldes ifølge artiklen verdens mest forfulgte folkefærd, blandt andet på grund af de menneskerettighedsforbrydelser, de udsættes for i Myanmar, hvor styret betragter dem som illegale migranter. Langt størstedelen af rohingyaerne i Myanmar bor i delstaten Rakhine, der grænser op til Bangladesh. Allerede i 1982 blev rohingya-muslimerne frataget deres burmesiske statsborgerskab sammen med andre etniske mindretal, da militærdiktaturet vedtog en lov, der i praksis fratog alle, der ikke mentes at være oprindeligt fra Myanmar, deres statsborgerskab, skriver Politiken i en tidslinje over konflikten (se kilder). I 2007 foreslog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der skulle få Myanmar til at stoppe forfølgelsen af etniske minoriteter, men Kina og Rusland nedlagde veto og blokerede dermed for resolutionen. De følgende år tog volden til, og der var flere voldelige sammenstød mellem buddhister, blandt andet buddhistiske munke, og rohingya-muslimerne, skriver Politiken. Mere end 100.000 rohingyaer flygtede i 2012 fra Myanmar, men blev afvist i nabolandene, når de nærmede sig deres kyster i de både, de flygtede i. I 2015 blev rohingyaerne frataget stemmeretten til en folkeafstemning om landets forfatning, og i 2016 var der voldsomme sammenstød og fordrivelse af rohingya-muslimer efter at militante rohingyaer angreb tre grænseposter. I august 2017 angreb rohingyaer igen en grænsepost, og 12 soldater fra sikkerhedsstyrkerne mistede livet. Det fik militæret til at kalde rohingyaerne terrorister, sende mere militær til regionen og sætte en militæraktion – som de kalder en sikkerhedsaktion – ind mod dem, samtidig med at de forhindrede internationale observatører og journalister adgang til Rakhine-delstaten. I løbet af efteråret 2017 flygtede flere end 400.000 rohingyaer over grænsen til Bangladesh, hvor der i forvejen er flere hundredtusinder flygtninge fra Myanmar. At militæret har lukket af for udefrakommendes adgang til Rakhine betyder, at det er svært for det internationale samfund at vide, præcis hvad der foregår i delstaten, men ifølge øjenvidneberetninger og satellitbilleder har militæret dræbt, voldtaget og begået anden vold mod civile, sat ild til deres huse og brænder hele landsbyer ned og graver landminer ned i det område, rohingyaerne skal igennem for at nå Bangladesh. Ifølge FN’s menneskerettighedschef Zeid Raad Al Hussein er der tale om ”et skoleeksempel på etnisk udrensning” og ”en ondskabsfuld militæroperation”, skriver DR.dk i en artikel den 11. september 2017 (se kilder). Aung San Suu Kyi har afvist anklagerne, men FN har gentaget dem, skriver DR.dk i artiklen. FN har gentagne gange anmodet om at nedsætte en undersøgelseskommission, men det har Aung San Suu Kyi afvist.