Definitioner og historisk baggrund

Hvad er højreekstremisme?

Højreekstremisme – eller højreradikalisme – er en betegnelse for politiske synspunkter og bevægelser, der ligger alleryderst til højre i det politiske spektrum. Det kan både gælde politiske partier, som generelt er mere moderate, og folkelige bevægelser på gadeplan og online, som ofte er mere racistiske, militante og antidemokratiske end de officielle partier. Bevægelserne har blandt andet nogle af følgende kendetegn: 

  • · En stærk konservatisme og et skeptisk fremtidssyn. Fortiden idealiseres, mens fremtiden bliver opfattet som truende. Det indebærer bl.a. en modvilje mod ”det moderne”, for eksempel i form af ny teknologi og nye livsformer, da brud med traditioner opfattes som trusler mod ”sunde” og positive moralske værdier 
  • · Modstand mod samfundets intellektuelle elite, der ofte betragtes som modstandere af ”folket”. Det kommer bl.a. til udtryk i forestillingen om, at der eksisterer en omfattende konspiration mellem magthaverne og eliten 
  • · Systematisk brug af syndebukke, for eksempel indvandrere, muslimer, jøder, handicappede og homoseksuelle 
  • · En stærkt nationalistisk, ofte racistisk, militant, moralsk fundamentalistisk og antidemokratisk ideologi 
  • · Dyrkelse af nationale ritualer, myter og historie

 

Mærkesagerne er bl.a. beskrevet af historikeren Adam Holm i kronikken ”Pia, Adolf og pudlen” i Politiken 19. november 2001 (se kilder). 

Hvad er nazisme?

Nazisme – eller nationalsocialisme, som det er en sproglig sammentrækning af – er en politisk bevægelse og ideologi, der opstod i Tyskland i årene umiddelbart efter 1. verdenskrig. Se artikel om Mellemkrigstiden.

Nazismen er først og fremmest en racistisk politisk ideologi, idet nazister opfatter sig selv som et særligt overordnet ”herrefolk”, også kaldet den ”ariske race”. Denne idé om at mennesker kan inddeles i et særligt biologisk hierarki, baserer sig på tidlige raceteorier fra det 18. og 19. århundrede, og anerkendes i dag ikke videnskabeligt. For eksempel har man senere kunnet vise, at det kun er seks ud af menneskets omkring 30.000 gener, der bestemmer forskellen i hudfarven.

Det første nazistiske parti var Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, der opstod i Bayern i 1920. Stifterne af partiet var imod den fredsaftale fra 1919, som pålagde Tyskland at afstå fra de territorier, landet havde erobret under 1. verdenskrig. NSDAP stillede ikke op til valg og var i det hele taget modstandere af demokratiet som styreform. Demokratiet fungerede på det tidspunkt i Tyskland heller ikke særlig godt, og mange små stridende fraktioner betød, at rigsdagen, det tyske parlament, i perioder stort set var ude af stand til at træffe beslutninger. Nazisterne ønskede i stedet en koncentration af magten, og en stærk og handlekraftig politisk ledelse.

Fra 1921 overtog Adolf Hitler ledelsen af partiet og udviklede nazisternes ideologi, der sammenblandede elementer fra religiøs mystik med nationalisme og realpolitiske krav. For mange tyskere virkede den nazistiske ideologi tiltrækkende. Ikke mindst i tiden efter 1929 hvor en dyb økonomisk og politisk krise ramte Tyskland og medførte høj arbejdsløshed, utryghed og generel utilfredshed med tingenes tilstand. I løbet af få år blev NSDAP landets største parti, og i januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler. Da rigsdagen brændte en måned efter, benyttede Hitler det som anledning til at sætte de borgerlige rettigheder ud af kraft, og herefter havde han den absolutte magt i landet.

Nazisterne brugte blandt andet magten til at arrestere sine politiske modstandere, og målsætningen om et racerent samfund førte senere til forfølgelse af jøder, handicappede og homoseksuelle. Drømmen om et Stortyskland resulterede i 2. verdenskrig og udryddelsen af op mod seks millioner jøder. 

Hvad er nynazisme?

Nynazisme er en betegnelse for den nazistiske ideologi og de nazistiske bevægelser, som er opstået efter 2. verdenskrigs afslutning. Den dækker altså også over de nazistiske bevægelser og grupper, der findes i dag. Nogle forskere hævder, at nynazisternes ideologi er helt anderledes end nazismen i 1930’erne og 40’erne. Andre fokuserer på, at der er store ligheder mellem ideologi og retorik hos datidens og nutidens nazistiske grupperinger, og de argumenterer for, at der slet ikke er tale om en ny nazisme, men blot om nye udtryk for nazisme. Nynazister ser dog typisk ikke jøder, men indvandrere og flygtninge som den største trussel mod såvel Europas sikkerhed som mod den ”ariske” race.

Nynazister er desuden typisk optaget af den såkaldte revisionisme. Det er en historieskrivning, der bl.a. benægter Holocaust og betragter de ledende nazister under 2. verdenskrig som helte, der kæmpede for at sikre fred og sikkerhed. Revisionisterne mener derfor også, at de dømte nazister ved Nürnbergdomstolen efter 2. verdenskrig, blev uretfærdigt dømt. Revisionisternes propaganda produceredes blandt andet på Institute for Historical Review i Californien. Mange nynazister henviser desuden til Hitlers bog ”Mein Kampf” fra 1924 for at forklare indholdet i deres ideologi. 

Hvad er fascisme?

Fascisme bruges af mange som et overordnet begreb for højreekstreme politiske ideologier og bevægelser, der har en antidemokratisk grundholdning. Fascisme er ligesom nazisme en politisk bevægelse og ideologi, som opstod i Europa i mellemkrigstiden. Fascister er som nazister antidemokrater og ønsker i stedet magten koncentreret hos en stærk politisk leder. Fascister går ind for en absolut statskontrol, blandt andet skal virksomheder gøres til statsejendom, og fagforeninger og politiske partier skal forbydes.

Fascismen er som ideologi først og fremmest nationalistisk og militant, men den bygger ikke på racisme, sådan som nazismen gør. Fascisterne ser vold som et nødvendigt middel til at opnå og beholde magten. Som alle øvrige diktaturer er det kendetegnet ved censur og fravær af ytringsfrihed.

Fascismen opstod i Italien på et tidspunkt, hvor der var økonomisk krise i Europa, og hvor en stærk socialistisk og kommunistisk bevægelse voksede frem. Fascisterne var modstandere af kommunismen og så en fuldstændig statskontrol som den eneste måde at undgå fattigdom og kaos. Fascismen blev etableret som egentlig politisk bevægelse i 1919, hvor italieneren Benito Mussolini etablerede partiet Partito Nazionale Fascista. Allerede i 1922 lykkedes det Mussolini at få sit parti med i regeringen, og tre år senere overtog hans parti magten. Mussolini regerede herefter diktatorisk frem til 1943, da de allieredes styrker invaderede Syditalien. Mussolini blev i 1945 dræbt af partisanere i Norditalien. 

Er højreekstremisme det samme som nazisme og fascisme?

Det korte svar er nej. Blandt nutidens højreekstreme kan der findes personer med nazistiske og fascistiske sympatier, men der kan ikke sættes lighedstegn mellem højreekstremisme på den ene side og (ny)nazisme og fascisme på den anden. Ifølge kronikken ”Pia, Adolf og pudlen” i Politiken 19. november 2001 (se kilder), skrevet af historiker Adam Holm, er der en række forskelle på nazismen og fascismen i 1930’ernes Europa og højreekstremisme i det 21. århundrede: 

  • · Mange af nutidens højreekstreme forsvarer de fri markedskræfter, mens fascister og nazister ønsker, at staten skal have den totale kontrol med kapitalen 
  • · Nutidens højreekstreme dyrker ikke i samme grad den karismatiske lederskikkelse 
  • · Nutidens højreekstreme ønsker i nogle tilfælde at begrænse frihedsrettighederne for bestemte grupper i samfundet – for eksempel indvandrere – men er generelt ikke modstandere af demokrati som sådan