Introduktion til Blekingegadebanden

Hvad var Blekingegadebanden?

Blekingegadebanden var en radikalt venstreorienteret gruppe af danskere, der opererede fra 1970'erne og frem til slutningen af 1980'erne. Gruppen stod bag en lang række kriminelle aktioner, som gruppen opfattede som nødvendige legitime midler i en international, revolutionær politisk kamp. Målet var bl.a. at støtte organisationen PFLP i kampen for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede bl.a. dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Gruppens mest berømte aktion var røveriet af Københavns Postkontor på Købmagergade i København i 1988. Udbyttet af kuppet var omkring 13 millioner kroner og medførte drabet på en politibetjent. Fundet af gruppens hemmelige tilholdssted på Blekingegade i København, der bl.a. rummede et stort våbenlager, førte til, at gruppen i pressen blev døbt 'Blekingegadebanden'.

Hvem var medlemmer i gruppen?

Gruppen bestod af syv kernemedlemmer: Torkil Lauesen, Peter Døllner, Niels Jørgensen, Karsten Møller Hansen, Carsten Nielsen, Bo Weimann og Jan Weimann, der alle blev dømt i retssagen, som fandt sted i 1990-1991. Bo Weimann og Peter Døllner var begge udtrådt af gruppen inden postrøveriet i 1988, men havde deltaget i gruppens øvrige aktiviteter. Derudover blev schweizeren Marc Rudin i en selvstændig retssag i 1993 dømt for at havde assisteret i røveriet på Købmagergade i 1988.