Debat og perspektivering

Hvad er argumenterne for en strammere våbenlovgivning i USA?

Størstedelen af alle amerikanere ønsker en strammere våbenlovgivning end i dag. 84 % af amerikanerne ønsker, at alle skal baggrundstjekkes, før de kan købe våben, og 68 % foretrækker et forbud mod semiautomatiske våben, fremgår det af kronikken ”Hvorfor er amerikanerne så skydegale, mens kuglerne fyger om ørene på dem?” i Politiken (se kilder), der bygger på tal fra Pew Research Center.

Også amerikanske eksperter vurderer, at det kan føre til færre masseskyderier, hvis adgangen til våben gøres vanskeligere, skriver New York Times i artiklen ”How to Prevent Gun Deaths? Where Experts and the Public Agree” (se kilder). Her har de spurgt et panel af forskere, advokater og embedsmænd, hvilke restriktioner der vil være mest effektive i forsøget på at bekæmpe masseskyderier.

Ifølge ekspertpanelet vil det have den største effekt, hvis man indfører et såkaldt universelt baggrundstjek af alle våbenkøbere. Det vil i teorien forhindre psykisk ustabile og tidligere straffede i at få adgang til våben. Næststørst effekt vil man ifølge panelet opnå ved at forbyde salg af skydevåben til alle, der er dømt for vold.

Hvad er argumenterne for en lempelig våbenlov?

”Guns don’t kill people. People kill people.” Sådan lyder et velkendt slogan blandt mange amerikanere, der kæmper for at fastholde retten til at bære våben. Det er altså ikke våbnene, der er farlige, men de personer, der bærer våbnet, lyder argumentet. Den magtfulde våbenorganisation National Rifle Association (NRA) er med sine millioner af medlemmer og store budgetter den vigtigste aktør i kampen for at fastholde den lette adgang til våben. Organisationen argumenterer for, at adgang til våben er nødvendig for, at amerikanerne kan forsvare sig selv.

”Det eneste, der kan standse en ond fyr med en pistol, er en god fyr med en pistol,” sagde NRAs nuværende direktør, Wayne LaPierre, ifølge Politiken, efter skoleskyderiet på Sandy Hook i Connecticut i 2012 (se kilder).

Desuden er det juridisk meget vanskelligt at ændre våbenloven i USA, da landets forfatning sikrer en ret til at bære våben. ”Med en velreguleret milits som en nødvendighed for en fri stats sikkerhed skal folkets ret til at eje og bære våben ikke kunne krænkes,” fremgår det af Den Anden Forfatningsændring – den såkaldte Second Amendment – som blev gennemført i 1791 (se kilder). I 2008 fastslog en afgørelse fra USAs højesteret (se kilder), at forfatningen sikrer USAs borgere ret til at bære våben til brug til selvforsvar.

Hvordan er udsigten til en strammere våbenlovgivning i USA?

”Vi vil blive det sidste masseskyderi,” råbte Emma Gonzalez, der overlevede skoleskyderiet i Florida i februar 2018, fra en talerstol ved en stor protest mod USAs våbenlovgivning, fremgår det af en artikel i USA Today (se kilder). Lignende protester har været afholdt efter skoleskyderier og masseskyderier de seneste år. Og tilsyneladende er yngre amerikanere langt mindre begejstrede for våben end deres forældres og bedsteforældres generationer. 27 % af de 18-29-årige ejede våben i 2016, mens det gjaldt omtrent halvdelen af de 18-29-årige i 1973, fremgår det af en undersøgelse fra Pew Research Center (se kilder). Samme undersøgelse viser, at de unge har et langt mere negativt syn på den store våbenlobby NRA end de ældre generationer.

En stramning i våbenloven vil dog kræve, at medlemmerne af kongressen i Washington begynder at se anderledes på våbenlovgivningen. Og så længe Republikanerne har flertal, vil det ikke ske, skriver BBC i artiklen ”Five reasons US gun control won't happen” (se kilder).

Her skriver BBC også, at der er tendens til, at de, der støtter strammere våbenlovgivning, kun interesserer sig for emnet i en kortere periode efter et masseskyderi, mens NRA og fortalere for en lempelig våbenlovgivning holder fast i deres synspunkter og konsekvent forsøger at påvirke politikerne.