Betydningen af #MeToo i Danmark

Hvad har #MeToo betydet for vores opfattelse af sexisme?

Nogle af de emner, der er blevet sat fokus på i #MeToo-debatten, er, hvordan kønsstereotyper bidrager til sexisme, og hvordan det kommer til udtryk i hverdagen. Everyday Sexism Project (ESP), der blev etableret af Laura Bates i England april 2012 og som har en dansk afdeling, ESPD (stiftet i 2013), arbejder for at dokumentere det, de kalder hverdagssexisme. På foreningens hjemmeside skriver de: ”Sexisme i hverdagen kommer til udtryk i flere forskellige sammenhænge. Det kan være ‘uskyldige’ overbevisninger, som at kvinder ikke kan køre bil, at mænd ikke kan multitaske, og at det er en kompliment at råbe ad nogen, eller fløjte efter dem på gaden (se kilde 11).

I december 2022 lancerede KVINFO et projekt, der skal undersøge omfanget af digital hverdagssexisme.” (se kilde 12)

Hvilke ændringer har #MeToo ført til?

#MeToo har ført til, at en lang række arbejdspladser har fået klarere og mere konsekvente regler for chikanerende adfærd, ligesom man har set en stigning i antallet af anmeldelser af voldtægt. I en rundspørge gennemført af Megafon for fagforeningen Djøf i 2021 siger et stort flertal, at det er positivt, at der er større opmærksomhed på problemet: “Vi kan roligt konstatere, at befolkningen ikke har fået nok af #MeToo. Mange har fulgt med i debatten det seneste år, og jeg hæfter mig særligt ved, at et stort flertal synes, at det øgede fokus på ikke at overskride andres grænser er positivt. #Metoo-debatten har sat gang i en vigtig samtale, men nok så væsentligt også givet en øget opmærksomhed på nedarvede mønstre og vaner (...)”, siger Djøf-formand Henning Thiesen om rundspørgen (se kilde 13).

Hvilke konkrete tiltag på arbejdsmarkedet har #MeToo medført?

Det store fokus på krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, som #MeToo-bevægelsen har sat fokus på, førte i 2022 til, at den danske regering sammen med arbejdsmarkedets parter, dvs. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, indgik en trepartsaftale, der skal komme seksuel chikane på arbejdspladser til livs. Det blev i aftalen slået fast, at der skal sanktioneres hårdere over for krænkende adfærd, og at den krænkede har krav på godtgørelse.

I teksten til trepartsaftalen udspecificeres 17 initiativer, herunder en tydeliggørelse af arbejdsgiveres og medarbejderes ansvar, øget fokus på seksuel chikane i APV’erne (arbejdspladsvurderinger) og årlige opgørelser over sager om seksuel chikane på de danske arbejdspladser (se kilde 14).