Hvordan har kampagnen udspillet sig i Danmark?
Herhjemme vakte #MeToo i første omgang røre i kultur- og mediebranchen. Få dage efter #MeToo brød ud i USA, trådte den danske skuespiller Dorte Rømer frem og fortalte sin historie om oplevelse af sexchikane i den danske filmbranche. Flere danske skuespillere delte derefter deres historier, og 13. november 2017 udtalte formanden for Dansk Skuespilforbund, Katja Holm, i artiklen “Skuespillerforbundet om udbredt sexchikane: Det er grotesk” på DR’s hjemmeside (se kilder): “Jeg synes, det er dybt forstemmende og grotest, at folk på den måde udnytter deres magt til at krænke andre.” Det skete som reaktion på, at 241 medlemmer af Skuespilforbundet havde fortalt til Politiken, at de havde oplevet sexchikane fra deres chef. Det fik daværende ligestillingsminister Karen Ellemann (V) og kulturminister Mette Bock (LA) til at skrive et “Åbent brev til kulturbranchen” (se kilder), hvori de opfordrede de enkelte brancher til at tage problemet alvorligt og gøre op med en ‘tabubelagt kultur’: “Som ligestillingsminister og som kulturminister er vi både overraskede og bekymrede over disse fortællinger om magtmisbrug og krænkende adfærd fra overordnede både i – og uden for kulturbranchen”, skrev de to ministre i brevet. 132 klassiske sangerinder er kommet med opråb om krænkelser i den klassiske sangverden, og Forfatterskolens forhenværende leder er blevet anklaget for sexchikane af en tidligere elev.
I modsætning til i andre lande har #MeToo dog ikke haft lige så store karrieremæssige og sociale omkostninger som andre steder i verden, fx i Sverige og USA, hvor debatten har raset på et helt andet niveau og haft langt større konsekvenser. Mandeforsker på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke mener, at én af forklaringerne er det danske frisind: “Vi har vores berømte frisind – den her ideologi om, at man skal have lov til at flirte og udtrykke sig (…) Hvis eksempelvis episoden med Peter Aalbæk og hans opførsel på Zentropa, hvor han blev anklaget for en lang række tilfælde af sexchikane og ydmygende opførsel, var foregået i et andet land, så havde han været færdig. Herhjemme kunne han stille sig op på forsiden af Politiken og sige ‘jeg kender ikke til de nye retningslinjer på Zentropa’ og slippe afsted med det.” Det siger Kenneth Reinicke i et interview med Kristeligt Dagblad i forbindelse med toåret for #MeToo (se kilder).
Hvordan begyndte anden bølge af #MeToo i Danmark?
En anden bølge af #MeToo skyllede ind over Danmark i august 2020, da tv-vært Sofie Linde brugte sin platform som vært ved Zulu Comedy Galla til at dele en personlig oplevelse med sexchikane. Her fortalte hun: “Jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget. En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere. Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu.” Det fremgår af artiklen “Sofie Linde står frem om sexchikane” på DR.dk (se kilder).
Anekdoten fik i første omgang en blandet modtagelse – nogle mente, det var et forkert forum at belyse problemet i, mens andre støttede hende i at bruge sin position og taletid som vært til at sætte spot på problemet. En gruppe kvindelige journalister fra TV 2 delte nogle dage efter et åbent brev, hvori de erklærede deres støtte til Sofie Linde og beskrev, hvordan hun ikke var alene med sin oplevelse.
I brevet stod bl.a.: “Du fortæller, hvordan du oplevede en sexistisk kultur blandt nogle mænd, da du startede i mediebranchen (…) Vi har alle oplevet det i større eller mindre grad i løbet af vores karriere. Upassende bemærkninger om vores udseende eller påklædning. Lumre beskeder. Grænseoverskridende fysisk adfærd. Advarsler om, at der er enkelte mænd, vi skal undgå til julefrokosten (…) Vores ærinde er at flytte debatten væk fra om det sker og i stedet tale om, at det sker, og hvad vi sammen skal gøre for at stoppe det.” Hele støtteerklæringen er gengivet i artiklen “1615 kvinder har skrevet under på brev om sexisme” på EB.dk (se kilder).
Brevet blev efterfølgende delt i specielt mediebranchen, og på få dage havde 1615 kvinder skrevet under på støtteerklæringen, og det fik for alvor debatten til at rulle. Flere mediechefer begyndte at stå frem og love granskning og forandring i branchen, men de mødte også kritik fra tidligere ansatte. Bl.a. daværende chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen. Tidligere ansatte på Ekstra Bladet stod frem og fortalte om en længerevarende sexchikanesag på avisen, der begyndte i 2008. Først i 2019 blev lederen fyret efter adskillige anonyme vidnesbyrd om ‘brutal ledelse’ og sexisme. I mellemtiden havde Poul Madsen forfremmet lederen og givet ham en advarsel for sexchikane. Det fremgår af artiklen “Poul Madsen overhørte advarsler” på politiken.dk (se kilder). Poul Madsen har givet sig selv ‘mundkurv’ på i sagen, selv om det var ham, der i sin tid valgte at forfremme den pågældende person, og på trods af at han kendte til anklagerne om sexchikane. Poul Madsen erkender dog at have ‘svigtet sit ansvar’, efter at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte på avisen er stået frem i et åbent brev med beskyldninger om et ‘sexistisk miljø’ på avisen. Det fremgår af artiklen “Poul Madsen om sexchikane på Ekstra Bladet: ‘Jeg har svigtet mit ansvar’” på politiken.dk (se kilder).
Hvordan har den danske #MeToo-debat spredt sig fra mediebranchen til andre brancher?
#MeToo-debatten spredte sig også til andre brancher, hvor den har varslet et opgør med en sexistisk kultur. Kvindelige ledere som Stine Bosse og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har været ude at kommentere på debatten og sige, at sexisme findes, og at topledelsen i virksomheder har et ansvar for at løse problemet. Det beskrives bl.a. i artiklen “Nu skal der gøres op med sexisme i erhvervslivet – og det starter i bestyrelse og topledelse” på børsen.dk (se kilder). På sin Instagram skriver Helle Thorning-Schmidt desuden: “Som leder har jeg pænt meget erfaring med sexchikanesager – to højtprofilerede sager, da jeg var formand for Socialdemokratiet, og en sag på CEO-niveau fra Red Barnet UK, der stadig kastede lange skygger på min vagt som direktør for international Red Barnet fra 2016” (se kilder).
En af de sexchikanesager i politik, som Helle Thorning-Schmidt refererer til, omhandler den nuværende udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), som for 12 år siden – i en alder af 34 år – havde sex med en 15-årig pige til et arrangement i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han var inviteret til at tale. Dengang fik Jeppe Kofod frataget alle sine poster under Thorning-Schmidts ledelse, men da Mette Frederiksen blev statsminister i 2019 udnævnte hun ham til udenrigsminister. Den fornyede interesse for sagen fik De Radikales Samira Nawa til at sige, at hendes parti ikke ville have peget på Jeppe Kofod som udenrigsminister i dag. I artiklen “Vi havde aldrig sat Kofod på ministerholdet” siger hun: “Det var ikke i orden i 2008, og det er ikke i orden nu. Han burde have udvist bedre dømmekraft” (se kilder). Jeppe Kofod har på ny været ude at undskylde for sagen i 2008.
I 2021 udkom Helle Thorning-Schmidt med bogen “Blondinens betragtninger” om køn og ligestilling og hendes tid i politik. Bogen er blevet mødt med nogen kritik, fordi Helle Thorning-Schmidt i bogen har meget fokus på krænkelser af kvinder, mens hun ikke for alvor tog kampen med sexisme, da hun havde magten som statsminister. Fx udnævnte hun Carsten Hansen (S) til by- og boligminister trods anklager om, at han havde krænket partifællen Louise Kwang i 2010. Sagen blev dengang tysset ned, og Louise Kwang blev bedt om at underskrive en tavshedsklausul, og derfor kom hele sagens sammenhæng først frem i offentligheden i 2021.
Hvordan har #MeToo udspillet sig på Christiansborg?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har været ude at bakke op om #MeToo og alle de kvinder, der er stået frem med deres historie. Det har hun gjort i et Facebook-opslag (se kilder), hvori hun bl.a. skrev: “Jeg bakker op! Det er vel egentlig ret enkelt. Sexchikane er forkert. Udtryk for en kultur mange af os ønsker endeligt at forkaste. Uforeneligt med det samfund, vi ønsker at være. Jeg bakker op om alle de kvinder, der nu siger fra (…) Når alt kommer til alt, starter og slutter det med en kulturændring hos den person, der ikke selv kan finde ud af grænsen. Herefter kommer ledelsesansvaret. Og til sidst må den kvinde eller mand, der oplever overgrebet sige fra.”
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har også været ude at kommentere på debatten og sige, at sexisme findes, og at topledelsen i virksomheder har et ansvar for at løse problemet. Det beskrives bl.a. i artiklen “Nu skal der gøres op med sexisme i erhvervslivet – og det starter i bestyrelse og topledelse” på børsen.dk (se kilder). På sin Instagram har Helle Thorning-Schmidt desuden skrevet: “Som leder har jeg pænt meget erfaring med sexchikanesager – to højtprofilerede sager, da jeg var formand for Socialdemokratiet, og en sag på CEO-niveau fra Red Barnet UK, der stadig kastede lange skygger på min vagt som direktør for international Red Barnet fra 2016” (se kilder).
En af de sexchikanesager i politik, som Helle Thorning-Schmidt refererer til, omhandler nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som for 12 år siden – i en alder af 34 år – havde sex med en 15-årig pige til et arrangement i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han var inviteret til at tale. Dengang fik Jeppe Kofod frataget alle sine poster under Thorning-Schmidts ledelse, men da Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, udnævnte hun ham til udenrigsminister. Den fornyede interesse for sagen fik De Radikales Samira Nawa til at sige, at hendes parti ikke villet have peget på Jeppe Kofod som udenrigsminister i dag. I Berlingske-artiklen “Vi havde aldrig sat Kofod på ministerholdet” (se kilder) siger hun: “Det var ikke i orden i 2008, og det er ikke i orden nu. Han burde have udvist bedre dømmekraft”. Jeppe Kofod har på ny været ude at undskylde for sagen.
Sagen om Jeppe Kofod er ikke den eneste #MeToo-sag fra den politiske scene. Tidligere DSU-formand Camilla Schwalbe har udtalt, at hun har oplevet flere eksempler på grænseoverskridende adfærd fra mandlige politikere. Det fremgår af artiklen “Tidligere DSU-formand: Jeg har oplevet talrige eksempler på grænseoverskridende adfærd” på Jyllands-Posten.dk (se kilder). Også politikere som Özlem Cekic fra SF og Samira Nawa og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale har været ude at berette om en krænkende kultur på Christiansborg. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), har sagt, at spørgsmålet om krænkende adfærd og sexchikane på Christiansborg skal diskuteres på et kommende møde i Folketingets ledelse, Præsidiet. Det fremgår af artiklen “Kollega til radikal topfigur: Du er jo over 40, så skal du tage sådan noget med #MeToo som et kompliment” på berlingske.dk (se kilder). Det er dog ikke alle politikere, der har oplevelse af en sexistisk kultur på Christiansborg – bl.a. har politikere som Inger Støjberg, daværende næstformand i Venstre, og Pia Kjærsgaard (DF) udtrykt sig kritisk over for #MeToo. Inger Støjberg skrev bl.a. på Facebook: “Der har i medierne været eksempler på politikere, der har følt sig krænket over at få at vide, at de er pæne,” skriver hun. Opslaget er citeret i Berlingske-artiklen “Inger Støjberg advarer mod at hænge mænd ud som ‘sexhungrende monstre’: ‘Det er simpelthen for langt ude’” (se kilder).
Hvilke politikere har været involveret i #MeToo?
Da anden bølge af #MeToo skyllede ind over Danmark i august 2020, blev der bl.a. sat fokus på en usund kultur med seksuelle krænkelser og magtanvendelse i politik, hvor Morten Østergaard (R), Frank Jensen (S), Naser Khader (K) og Kristian Hegaard (R) har været involveret i #MeToo-sager.
Morten Østergaard forlod posten som leder af Radikale Venstre i oktober 2020, efter at det var kommet frem, at han havde udvist grænseoverskridende adfærd. Han indrømmede at have opført sig upassende og krænkende over for sin partifælle Lotte Rod for omkring ti år siden, og efterfølgende kom det frem, at der havde været yderligere tre klagesager mod Morten Østergaard om sexistisk adfærd i 2016 og 2017.
Kort efter trak Københavns overborgmester, Frank Jensen, sig også, efter at der var blevet fremsat en stribe anklager mod ham om grænseoverskridende og sexistisk opførsel. Frank Jensen kritiserede dog medierne for den måde, anklagerne var blevet fremlagt på: “Jeg har været justitsminister i det her land, og jeg har værnet om retssikkerhed. Jeg har værnet om, at man ikke er skyldig, før det er bevist. Der skal vi altså bare passe på,” sagde han i artiklen “Frank Jensen trækker sig efter krænkelsessager” på DR.dk (se kilder). I forbindelse med anklagerne mod Frank Jensen sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun så “med meget stor alvor på de anklager, der er rejst. Det er åbenlyst, at vi i Socialdemokratiet også har problemer. Det skal ændres nu”, fremgår det af førnævnte artikel (se kilder). På Facebook skrev hun desuden, at det var den rigtige beslutning, at hendes næstformand trak sig.
I sommeren 2021 blev der nedsat en undersøgelse i Det Konservative Folkeparti af partimedlemmet Naser Khader. Undersøgelsen havde til formål at granske udsagn fra syv kvinder om seksuelle krænkelser, der skulle være blevet begået af Naser Khader. Undersøgelsens konklusioner bekræftede partiet i alvoren og fik De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til at ekskludere Naser Khader fra partiet. Naser Khader nåede dog formelt at trække sig først. Selv har Naser Khader forholdt sig meget kritisk til kvindernes anklager, som han mener er urigtige.
Senest har den radikale folketingspolitiker Kristian Hegaard trukket sig efter at have udvist grænseoverskridende adfærd til en fest: “Jeg har indtaget alkohol så hatten passede. Her er det kammet over ved nogle lejligheder og givet regulære sorte huller i hukommelsen. Festerne og festivalerne har være mange, sjove, og nogle gange sene. Derfor er jeg også sikker på, at jeg her kan have overtrådt andres grænser. Jeg er med garanti også kommet til at køre folks tæer over, uden det har været meningen, når dansegulvet har været tætpakket. Det har aldrig været min intention, og jeg er fuld af beklagelse. Hverken fuldskab eller andet kan undskylde det,” skrev han på Facebook citeret i artiklen “Grænseoverskridende adfærd over for radikal kollega” på BT.dk (se kilder).
Hvem har ellers været involveret i #MeToo i Danmark i medie- og kulturbranchen?
Blandt dem, der i dansk kontekst har været involveret i #MeToo, er også filmproducent og medstifter af produktionsselskabet Zentropa Peter Aalbæk. Han blev anklaget for sexchikane af bl.a. tidligere og nuværende ansatte, hvilket fik professionelle konsekvenser, da den svenske filmby Film i Väst valgte at ophæve sit 25 år lange samarbejde med Zentropa. Efterfølgende stod yderligere ni tidligere ansatte på filmselskabet frem og fortalte om “seksuelle ydmygelser” af især kvindelige ansatte iværksat af Peter Aalbæk. Det skete i artiklen “Ni tidligere ansatte beskriver seksuelle ydmygelser på filmselskabet Zentropa” i Politiken (se kilder). Anklagerne resulterede i en undersøgelse af arbejdskulturen på filmselskabet, som dog ikke gav anledning til påbud. Zentropa har tidligere haft problemer med seksuel chikane, men har efter sigende “sat en række initiativer i værk for at rette op på arbejdsmiljøet. Derfor har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til fx at afgive påbud”, som tilsynsdirektør Karsten Bach Christensen udtalte i artiklen “Arbejdstilsynet: Derfor slipper Zentropa for påbud” på Avisen.dk (se kilder).
#MeToo-bevægelsen har også haft konsekvenser i Dansk Journalistforbund, hvor en chef er blevet suspenderet efter anklager fra tidligere ansatte, og DR, hvor to chefer er blevet suspenderet efter beskyldninger om sexchikane.
Forfatterskolen har også været i #MeToo-søgelyset og har på tre år måttet finde ny rektor to gange, fordi begge er blevet anklaget for sexchikane. Den seneste fyring kom efter et brev til skolens bestyrelse fra en række forfattere, der udtrykte bekymring over et dårligt miljø på skolen med seksuelle krænkelser.
I starten af 2021 blev tv-vært og journalist Jes Dorph Petersen fyret fra TV 2 grundet to anklager om krænkende adfærd. Afskedigelsen kom efter en intern undersøgelse af TV 2 og dennes medarbejdere, sat i værk efter det åbne støttebrev til Sofie Linde, som seks kvindelige ansatte på kanalen havde underskrevet. Om forløbet skrev Jes Dorph Petersen selv på Facebook: “Sagsforløbet og konklusionen ryster og skuffer mig voldsomt. Jeg har siden midten af november været igennem en uværdig, ensidig og uretfærdig proces, hvor TV 2 og advokatfirmaet bag undersøgelsen efter min opfattelse fra starten har betragtet mig som skyldig og derfor dømt mig på forhånd,” hvilket blev refereret i artiklen “Jes Dorph afskediget efter intern undersøgelse” på TV2.dk (se kilder). Også en anden af TV 2’s medarbejdere, Jens Gaardbo, blev fyret, fordi han ifølge kanalen havde “udvist dårlig dømmekraft” som nyhedschef i perioden 1997-2003.
I sommeren 2021 sagde direktøren for kunstmuseet ARoS, Erlend Høyersten, op, efter en undersøgelse af arbejdsmiljøet konkluderede, at der var forekommet krænkelser og upassende opførsel.
Hvilke eksempler har der været på #MeToo-sager i andre brancher?
Der har også været #MeToo-sager i flere andre brancher. Bl.a. kom det i efteråret 2021 frem, at Thomas Muurmann Henriksen, direktør for svinevirksomheden DanBred, der bl.a. arbejder med grisegenetik, var blevet fyret som følge af en krænkelsessag i virksomheden. Sagen kom frem, da Finans i september beskrev, hvordan direktøren i flere år havde udvist interesse for yngre, kvindelige ansatte til firmafester, ifølge artiklen “Direktør sagde, at han selv gik efter sexchikane – men han blev faktisk fyret” fra TV2.dk (se kilder). Efterfølgende blev også hele bestyrelsen i virksomheden udskiftet. Sagen om krænkelser i DanBred fik efterfølgende Anne Lawaetz Arhnung til at sige op som topchef i Landbrug & Fødevarer, fordi hun ikke mente, Landbrug & Fødevarer, som ejer en del af DanBred, havde håndteret sagen ansvarligt og ud fra “kodeks for god virksomhedskultur”, som det fremgår af Berlingske-artiklen “Direktør smækker med døren i sexismesag: ‘Desværre har toneangivende valgte i formandskabet – mine arbejdsgivere – ikke lyttet til mig’” (se kilder).
Hvordan har kampagnen udspillet sig i Sverige?
I Skandinavien har #MeToo særligt fået momentum i Sverige, hvor bevægelsen er nået bredt ud i mange forskellige brancher med opråb fra både ambulancereddere, akademikere, læger og lærere. Det fremgår af artiklen “#MeToo: Kønsdebatten, der gør selv svenskerne forpustede” på DR’s hjemmeside (se kilder). Kampagnen har særligt fået fat i den svenske mediebranche, hvor en række mænd – og en kvinde – er blevet anklaget for sexchikane og seksuelle overgreb. Hvor #MeToo i mange andre lande hurtigt stilnede af, er den i Sverige fortsat med at buldre derudaf. Forklaringen er muligvis, at feminismen står meget stærkt i Sverige. I Det Svenske Akademi, der uddeler Nobelprisen i litteratur, stod flere kvinder frem i 2018 og anklagede en højtstående kulturpersonlighed for voldtægt. En svensk teaterdirektør blev anklaget for at have holdt hånden over mandlige stjerneskuespilleres upassende opførsel over for kolleger. Teaterdirektøren begik senere selvmord, og nogle beskriver beskyldningerne mod ham som en “heksejagt” drevet af medierne, bl.a., fordi medierne omtalte ham ved navn. Det skriver Kristeligt Dagblad i artiklen “Bærer svenske medier noget af ansvaret for selvmord i kølvandet på #MeToo?” (se kilder). De mange #MeToo-afsløringer har bl.a. ført til, at den svenske regering har vedtaget en lov, der gør det forbudt at have sex med en person, som ikke på forhånd har givet udtrykkeligt samtykke.
Hvordan har kampagnen udspillet sig i andre lande?
I Storbritannien har #MeToo særligt haft konsekvenser i britisk politik. En liste over – efter sigende – krænkende, mandlige politikere, udarbejdet af nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere, kom medierne i hænde, hvilket fik flere af de listede politikere til at beklage offentligt. Forsvarsminister Michael Fallon er således gået af pga. anklager om sexchikane, og andre ministre har afvist lignende beskyldninger. Også i EU har flere kvindelige medlemmer beskrevet udbredt chikane.
I Frankrig har #MeToo-bevægelsen også fået flere kvinder til at stå frem med historier under hashtagget #BalanceTonPorc (“Udstil din gris”), hvor initiativtageren, journalisten Sandra Muller, mere radikalt opfordrede kvinder til at navngive krænkende mænd. Der er i Frankrig desuden iværksat undersøgelser af flere politikere, en tv-vært, en anerkendt professor og filmskaberen Roman Polanski. Som følge af #MeToo har den franske ligestillingsminister desuden stillet forslag om, at det skal forbydes at pifte efter kvinder på gaden.
Der har også været modreaktioner i Frankrig. Skuespilleren Catherine Deneuve har sammen med 100 andre franske kvinder skrevet et åbent brev, hvori de kritiserer #MeToo-kampagnen for bl.a. at være en “heksejagt” på mænd. Det åbne brev omtales i artiklen “Franske brevskrivere synes #metoo-bevægelsen er en heksejagt mod mænd” på DR’s hjemmeside (se kilder). Deneuve har fået hård kritik for brevet og har efterfølgende været ude at give en offentlig undskyldning til de krænkede kvinder.
I USA, hvor #MeToo begyndte, har journalisterne, der afdækkede Harvey Weinstein-skandalen, udgivet bogen Catch and Kill i 2019. Den beskriver i detaljer forløbet, og hvordan Weinstein eftersigende bar sig ad med at begå seksuelle overgreb igen og igen. Bogen indeholder ligeledes afsløringer af, hvordan Weinstein efter sigende forsøgte at bremse vidner i at stå frem og journalisterne i at afsløre historien. Ved en domstol i New York blev Harvey Weinstein i marts 2020 idømt 23 års fængsel for voldtægt og seksuelt overgreb mod to kvinder. Inden da havde Weinstein betalt en række kvinder i alt 25 millioner dollar i et forlig i et forsøg på at få anklagerne mod ham bragt til ophør. Det fremgår af artiklen “Harvey Weinstein indgår forlig med snesevis af kvinder” på EB.dk (se kilder).
