#metoo demo i NY
Mere end 120.000 kvinder demonstrerede i New York den 21. januar 2018 for deres rettigheder og foragt for Trump med henvisning til #MeToo bevægelsen.
Foto: Anik Rahman / Scanpix

MeToo (#MeToo)

cand.public og journalist Martine Stock, Bureauet. Januar 2018. Opdateret af Martine Stock, Bureauet, januar 2020.
Top image group
#metoo demo i NY
Mere end 120.000 kvinder demonstrerede i New York den 21. januar 2018 for deres rettigheder og foragt for Trump med henvisning til #MeToo bevægelsen.
Foto: Anik Rahman / Scanpix

Indledning

Internetfænomenet og den globale bevægelse #MeToo kom på rekordtid på alles læber, da den i oktober 2017 brød igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen. Siden har den bredt sig til resten af verden og vakt enorm debat om køn og ligestilling og er blevet kaldt for ”historisk”, ”feministisk nybrud”, men også for ”heksejagt” og ”folkedomstol”. Uanset hvad har den skabt et socialt fællesskab på tværs af nationer og et viralt rum, hvor kvinder og mænd kan udtrykke solidaritet, dele beretninger og afdække seksuel chikane.

 

I interview med Tarana Burke, den oprindelige grundlægger af #MeToo-bevægelsen, til Golden Globe-uddelingen 2018, hvor mange skuespillere bar sort tøj for at markere #MeToo.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund

Hvad er #MeToo?

#MeToo – også jeg – er en global bevægelse og et internetfænomen, hvor hovedsageligt kvinder verden over deler og afslører seksuelle krænkelser via sociale medier under hashtagget #MeToo. Hashtagget #MeToo er blevet til en viral kampagne, som har skabt røre i hele verden. Ikke mindst fordi kampagnen startede i Hollywood, hvor en række prominente skuespillerinder anklagede lige så prominente mandlige kolleger for seksuel chikane og seksuelle overgreb. Kampagnen bredte sig hurtigt fra Hollywood til resten af verden, hvor også almindelige mennesker har taget bevægelsen til sig og er kommet med opråb om sexchikane og seksuelle krænkelser.

Hvornår opstod #MeToo?

Selvom #MeToo som internetfænomen er ganske nyt (2017), er udtrykket ’Me Too’ blevet brugt af borgerrettighedsaktivisten Tarana Burke i mere end ti år til at udtrykke solidaritet mellem kvinder, der – ligesom hende selv – har været udsat for sexchikane og seksuelle overgreb: ”Bevægelsen var ikke ment som en viral kampagne eller et hashtag (…) Det, der sker lige nu, er meget kraftfuldt, og jeg støtter de kvinder, som er stået frem. Kraften i at bruge ’Me too’ har altid ligget i, at de to ord kan starte en samtale mellem dem, som det er gået ud over,” udtaler Tarana Burke til det amerikanske magasin Ebony (se kilder), citeret i artiklen ”Her er kvinden, der startede Me Too-bevægelsen for 10 år siden (se kilder). Burke har gennem mange år arbejdet med kvinder, som har været udsat for seksuel chikane og seksuelle overgreb, og er i dag direktør for organisationen Girls for Gender Equilty, der har til formål at støtte piger og kvinder.

Hvordan opstod internetfænomenet #MeToo?

Det var den amerikanske skuespiller Alyssa Milano, der i oktober 2017 startede den virale #MeToo-bølge i kølvandet på, at omkring 40 kvindelige skuespillere stod frem og fortalte, at de var blevet udsat for sexchikane eller seksuelle overgreb af den berømte Hollywood-producent Harvey Weinstein.

På sin Twitterkonto skrev Milano den 15. oktober 2017 (se kilder) følgende: ”Hvis du er blevet seksuelt chikaneret eller krænket skriv da ’me too’ som svar på dette tweet” med opfordring til, at andre kvinder skulle gøre det samme for at belyse omfanget af seksuelle krænkelser. Blot et døgn senere var hashtagget blevet brugt mere end en halv million gange på Twitter, fremgår det af en artikel fra CNN 16. oktober 2017 (se kilder) og fem millioner gange på Facebook, fremgår det af en artikel fra Dagbladet Information 21. oktober 2017 (se kilder).

#MeToo-bølgen skyllede først ind over Hollywood, hvor blandt andre skuespillerne Kevin Spacey og James Franco, komikeren Louis CK, tv-værten Matt Lauer og den amerikanske præsident Donald Trump blev beskyldt for seksuelle krænkelser eller overgreb.

I december 2017 kårede det amerikanske magasin Times Magazine #MeToo-bevægelsen til at være årets ”person” med fem sortklædte Hollywood-skuespillerinder på forsiden. Og ved Golden Globe-uddelingen 2018 valgte mange skuespillere, både mænd og kvinder, at bære sort tøj for at markere #MeToo.

I 2018, i kølvandet på #MeToo, opstod en anden bevægelse, Times up. Den er startet af 300 kvinder i Hollywood og fokuserer på, at alle skal have ret til at arbejde uden at blive seksuelt krænket. Bevægelsen har lavet et manifest, der er blevet underskrevet af en lang række prominente mennesker. Der er også lavet en dansk pendant til manifestet, som mange danske filmfolk har underskrevet.

#MeToo i Danmark og i udlandet

Hvordan har kampagnen udspillet sig i Danmark?

Herhjemme har #MeToo særligt vakt røre i kultur- og mediebranchen. Få dage efter #MeToo brød ud i USA, trådte den danske skuespiller Dorthe Rømer frem og fortalte sin historie om oplevelse af sexchikane i den danske filmbranche. Flere danske skuespillere delte derefter deres historier, og 13. november 2017 udtalte formanden for Dansk Skuespilforbund, Katja Holm i en artikel på DRs hjemmeside (se kilder): Jeg synes, det er dybt forstemmende og grotest, at folk på den måde udnytter deres magt til at krænke andre. Det skete som reaktion på, at 241 medlemmer af Skuespilforbundet havde fortalt til Politiken, at de havde oplevet sexchikane fra deres chef. Det fik daværende ligestillingsminister Karen Ellemann (V), og kulturminister Mette Bock (LA) til at skrive et ”Åbent brev til kulturbranchen (se kilder), hvori de opfordrede de enkelte brancher til at tage problemet alvorligt og gøre op med en tabubelagt kultur: Som ligestillingsminister og som kulturminister er vi både overraskede og bekymrede over disse fortællinger om magtmisbrug og krænkende adfærd fra overordnede både i - og uden for kulturbranchen, skrev de to ministre i brevet. 132 klassiske sangerinder er kommet med opråb om krænkelser i den klassiske sangverden, og Forfatterskolens forhenværende leder er blevet anklaget for sexchikane af en tidligere elev.

I modsætning til i andre lande har #MeToo dog ikke haft lige så store karrieremæssige og sociale omkostninger som andre steder i verden, for eksempel i Sverige og USA, hvor debatten har raset på et helt andet niveau og haft langt større konsekvenser. Kenneth Reinicke er mandeforsker på Roskilde Universitet og mener, at én af forklaringerne er det danske frisind: Vi har vores berømte frisind - den her ideologi om, at man skal have lov til at flirte og udtrykke sig () Hvis eksempelvis episoden med Peter Aalbæk og hans opførsel på Zentropa, hvor han blev anklaget for en lang række tilfælde af sexchikane og ydmygende opførsel, var foregået i et andet land, så havde han været færdig. Herhjemme kunne han stille sig op på forsiden af Politiken og sige jeg kender ikke til de nye retningslinjer på Zentropaog slippe afsted med det. Det siger Kenneth Reinicke i et interview med Kristeligt Dagblad i forbindelse med to-året for #MeToo (se kilder).

Hvem har været involveret i #MeToo i Danmark?

Blandt dem, der i dansk kontekst har været meget involveret i #MeToo, er den danske filmproducent og medstifter af produktionsselskabet Zentropa, Peter Aalbæk. Han blev anklaget for sexchikane af blandt andet tidligere og nuværende ansatte, hvilket fik professionelle konsekvenser, da den svenske filmby, Film i Väst, valgte at ophæve sit 25 år lange samarbejde med Zentropa. Efterfølgende stod yderligere ni tidligere ansatte på filmselskabet frem og fortalte om seksuelle ydmygelser af især kvindelige ansatte iværksat af Peter Aalbæk. Det skete i en artikel i Politiken den 10. november 2017 (se kilder). Anklagerne resulterede i en undersøgelse af arbejdskulturen på filmselskabet, som dog ikke gav anledning til påbud. Zentropa har tidligere haft problemer med seksuel chikane, men har eftersigende sat en række initiativer i værk for at rette op på arbejdsmiljøet. Derfor har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til f.eks. at afgive påbud, siger tilsynsdirektør Karsten Bach-Christensen i en artikel på Avisen.dk den 9. januar 2018 (se kilder).

#MeToo-bevægelsen har også haft konsekvenser for Dansk Journalistforbund, hvor en chef er blevet suspenderet efter anklager fra tidligere ansatte, og Danmarks Radio, hvor to chefer er blevet suspenderet efter beskyldninger om sexchikane.

Forfatterskolen har også været i #MeToo-søgelyset og har på tre år måtte finde ny rektor to gange, fordi begge er blevet anklaget for sexchikane. Den seneste fyring kom efter et brev til skolens bestyrelse fra en række forfattere, der udtrykte bekymring over et dårligt miljø på skolen med seksuelle krænkelser.

Hvordan har kampagnen udspillet sig i andre lande?

I Skandinavien har #MeToo særligt vundet momentum i Sverige, hvor bevægelsen er nået meget bredt ud i mange forskellige brancher, hvor der er kommet opråb fra både ambulancereddere og akademikere; læger og lærere. Det fremgår af en artikel på DRs hjemmeside 28. november 2017 (se kilder). Kampagnen har særligt fået fat i den svenske mediebranche, hvor en række mænd og en kvinde er blevet anklaget for sexchikane og seksuelle overgreb. #MeToo-afsløringerne har ført til, at den svenske regering vil forbyde sex uden udtrykkeligt samtykke. Hvor #MeToo i mange andre lande er stilnet af siden oktober 2017, hvor bevægelsen brød ud, er den i Sverige fortsat med at buldre derudaf. Forklaringen er muligvis, at feminismen står meget stærkt i Sverige. I Det Svenske Akademi, der uddeler Nobel-prisen i litteratur, stod flere kvinder frem i 2018 og anklagede en højtstående kulturpersonlighed for voldtægt. En svensk teaterdirektør blev anklaget for at have holdt hånden over mandlige stjerneskuespilleres upassende opførsel over for kolleger. Teaterdirektøren begik senere selvmord og nogle beskriver beskyldningerne mod ham som en heksejagt drevet af medierne - blandt andet, fordi medierne omtalte ham ved navn. Det skriver Kristeligt Dagblad i en artikel fra 21. marts 2018 (se kilder).

I Storbritannien har #MeToo særligt haft konsekvenser i britisk politik. En liste over efter sigende krænkende, mandlige politikere, udarbejdet af nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere, kom medierne i hænde, hvilket fik flere af de listede politikere til at beklage offentligt. Forsvarsminister Michael Fallon er således gået af på grund af anklager om sexchikane, og andre ministre har afvist lignende beskyldninger. Også i EU har flere kvindelige medlemmer beskrevet udbredt chikane.
I Frankrig har #MeToo-bevægelsen også fået flere kvinder til at stå frem med historier under hashtagget #BalanceTonPorc (Udstil din gris), hvor initiativtageren, journalisten Sandra Muller, mere radikalt opfordrede kvinder til at navngive krænkende mænd. Det fremgår af en artikel på FormatFormat den 19. oktober 2017 (se kilder). Der er i Frankrig desuden iværksat undersøgelser af flere politikere, en tv-vært, en anerkendt professor og filmskaberen Roman Polanski. Som følge af #MeToo har den franske ligestillingsminister desuden stillet forslag om, at det skal forbydes at pifte efter kvinder på gaden.

Der har også været modreaktioner i Frankrig. Skuespilleren Catherine Deneuve har sammen med 100 andre franske kvinder skrevet et åbent brev, hvori de kritiserer #MeToo-kampagnen for blandt andet at være en heksejagt på mænd. Det åbne brev omtales i en artikel på DRs hjemmeside 10. januar 2018 (se kilder). Deneuve har fået hård kritik for brevet og har efterfølgende været ude at give en offentlig undskyldning til de krænkede kvinder.

I USA, hvor #MeToo startede, har journalisterne, der afdækkede Harvey Weinstein-skandalen, udgivet bogen Catch and Kill i 2019. Den beskriver i detaljer forløbet, og hvordan Weinstein eftersigende begav sig ad med at begå seksuelle overgreb igen og igen. Bogen indeholder ligeledes afsløringer af, hvordan Weinstein eftersigende forsøgte at bremse vidner i at stå frem og journalisterne i at afsløre historien. Sagen mod Weinstein har været for retten, og der er netop indgået forlig i sagen, der betyder, at Weinstein skal betale en række kvinder 25 millioner dollars, hvorefter anklagerne mod ham frafalder. Weinstein skal dog også for retten i New York, hvor han står anklaget for overgreb mod to kvinder. Det fremgår af en artikel i Ekstra Bladet 11. december 2019 (se kilder).

#MeToo i debatten

Hvilken debat har bevægelsen rejst?                   

Både i Danmark og udlandet har bevægelsen vakt stor debat om køn og ligestilling. Den har sat spørgsmålstegn ved magthierarkier på arbejdspladser, da mange af de anklagede mænd har været chefer, som beskyldes for at have udnyttet deres magtposition. Og den har rejst debat om social interaktion mellem mænd og kvinder og grænsen mellem flirt og sexchikane.

Dele af debatten herhjemme har argumenteret for, at #MeToo-bevægelsen har illustreret, at der stadigvæk eksisterer omfangsrig sexisme i samfundet og uvidenhed om, hvordan kvinder domineres, chikaneres og krænkes. Det fremgår bl.a. af en artikel i Dagbladet Information den 17. november 2017 (se kilder). Og nogle aktører har argumenteret for, at #MeToo kræver politisk forandring, fordi der er tale om strukturelle problemer i samfundet: Det lykkes først for os at få helt bugt med kulturen, hvis vi er villige til at ændre nogle grundlæggende strukturer i vores samfund. Respekt, ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder skabes ikke kun på gader og stræder, det skabes i høj grad også i folketingssalen. Derfor må politikere ikke bruge #MeToo som politisk røgslør, skrev f.eks. formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i et debatindlæg i Politiken den 3. januar 2018 (se kilder). #MeToo-kampagnen er blevet sammenlignet med kvindefrigørelsen i 1960erne og karakteriseret som et nybrud for den feministiske bevægelse og som en ny protestform, der skaber hidtil usete muligheder for social mobilisering. Det fremgår bl.a. af en artikel i Dagbladet Information den 21. oktober 2017 (se kilder).

Ifølge mandeforsker på Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke, har #MeToo blandt andet betydet større åbenhed: Jeg tror, at det vigtigste, som MeToo har ført med sig, er, at debatten har hevet mænd ud af deres privilegerede usynlighed. Det har ført til et skift fra tidligere tider, hvor man fokuserede på kvinden, når det kom til seksuelle krænkelser. Det kom i høj grad til at handle om victim-blaming, altså en overførsel af skyld og skam til kvinden. Med MeToo er det blevet mindre acceptabelt for mænd at udøve sexchikane. Og lige så vigtigt så er det blevet mindre tabuiseret at sige det højt for de, der udsættes for det. Det fortæller han i et interview med Kristeligt Dagblad den 15. oktober 2019 (se kilder). 

Hvilken kritik af bevægelsen har der været?

Nogle debattører har kritiseret #MeToo-kampagnen for at placere kvinden i en offerrolle. Formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard (DF), skrev således i et indlæg i Dagbladet Ringsted den 6. januar 2018 (se kilder): Nej, problemet er også, at kvinden fremstilles som et evigt offer for krænkere, som angiveligt er langt stærkere end hende selv.

Fortalere for dette synspunkt mener, at kvinder bør være bedre til at sige fra over for sexchikane. I en kronik i Jyllands-Posten den 11. november 2017 (se kilder) skriver journalist Bente Troense om sin oplevelse af at blive krænket: Jeg var rasende over at skulle udsættes for uappetitlige mandfolk, der ikke kunne styre sig. Men jeg var ikke skræmt eller led under oplevelserne. Jeg tror nok, at jeg opfattede det som en del af uddannelsen til at blive voksen, hvor man skulle kunne manøvrere i stormfyldt farvand og komme helskindet i land.

Et andet centralt kritikpunkt af #MeToo-bevægelsen har været, at den har fået karakter af en folkedomstol, hvor anklagede mænd på forhånd er blevet dømt af offentligheden uagtet om de har gjort det, som de er beskyldt for.

Bevægelsen er også blevet kritiseret for i udgangspunktet kun at henvende sig til krænkede kvinder. Efterhånden som bevægelsen har bredt sig, er flere og flere mænd begyndt at stå frem med historier om sexchikane og seksuelle overgreb.

Et tredje dominerende kritikpunkt har været, at bevægelsen skærer alle krænkende hændelser over én kam og ikke skelner mellem for eksempel voldtægt og sjofle kommentarer. Det har fået nogle debattører til at kritisere bevægelsen for at udvande, hvad det vil sige at blive krænket. Et argument har også været, at hvis bevægelsen fremstiller mænd generelt som krænkere, vil det gøre det nærmest umuligt for mennesker at flirte med hinanden på f.eks. en arbejdsplads. Andre mener derimod, at det netop er de hverdagssexistiske hændelser, der er vigtige at få frem i lyset: Flere mediekommentatorer har kritiseret, at #MeToo blander alvorlige forbrydelser, som fuldbyrdede voldtægter, med hverdagschikanerier og derved udvander begrebet om sexchikane. Men derved afvises de tusindvis af beretninger om hverdagssexisme som klynk fra hysteriske kvinder, selv om det måske netop er heri, den store nye historie i #MeToo ligger og ikke i de celebre kendishistorier, siger forsker i Journalistik på Roskilde Universitetscenter i en artikel i fagbladet Journalisten den 16. november 2017 (se kilder).

Marianne Stidsen, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, er meget kritisk over for #MeToo og har ført sin egen kampagne mod bevægelsen, som hun kalder for en terrorbevægelse i en artikel i Berlingske den 14. oktober 2019 (se kilder): () tiden er inde til at begynde at retsforfølge MeToo-aktivister efter terrorparagraffen () yderliggående feminisme og identitetspolitik er på vej til at overtage samfundsinstitutioner som universiteterne. Det er derfor, man helt bogstaveligt bør opfatte de bevægelser som terrorbevægelser, siger hun.

Baggrundskilder

Originalkilder

Alyssa Milano startede den virale #MeToo-bevægelse på Twitter: @Alyssa_Milano
Meta Film har lavet en hjemmeside, dedikeret til den danske #MeToo-bevægelse, hvor danske skuespillere genfortæller personlige historier om overgreb. Derudover formidler hjemmesiden information og statistik relateret til #MeToo

Hjemmesider

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på #MeToo

Kilder citeret i artiklen

Hjemmesider

Alyssa Milano startede den virale #MeToo-bevægelse på Twitter: @Alyssa_Milano
Dansk Skuespillerforbund, 2017-12-06. Tidligere ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock skrev et åbent brev til kulturbranchen, som kan læses i sin fulde længde her.
Lindberg, Kristian; Nathalie Ostrynski: To år efter Metoo-kampagnens start: “MeToo er en terrorbevægelse”. Berlingske, 2019-10-14.