Sofie Linde på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020
Sofie Linde delte sin egen personlige historie med sexchikane på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020 og satte på ny gang i debatten i Danmark.
Foto: Martin Sylvest / Scanpix

MeToo (#MeToo)

cand.public og journalist Martine Stock, Bureauet. Januar 2018. Senest opdateret af Martine Stock, Bureauet, september 2020.
Top image group
Sofie Linde på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020
Sofie Linde delte sin egen personlige historie med sexchikane på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020 og satte på ny gang i debatten i Danmark.
Foto: Martin Sylvest / Scanpix

Indledning

Internetfænomenet og den globale bevægelse #MeToo kom på rekordtid på alles læber, da den i oktober 2017 brød igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen. Siden har den bredt sig til resten af verden og vakt enorm debat om køn og ligestilling og er blevet kaldt for ”historisk”, ”feministisk nybrud”, men også for ”heksejagt” og ”folkedomstol”. Uanset hvad har den skabt et socialt fællesskab på tværs af nationer og et viralt rum, hvor kvinder og mænd kan udtrykke solidaritet, dele beretninger og afdække seksuel chikane.

Da den første #MeToo-bølge skyllede ind over verden, slog den ikke rigtigt igennem i Danmark. Men da tv-vært Sofie Linde i august 2020 delte sin egen personlige historie med sexchikane, fik hun sat gang i en ny bevægelse, hvor kvinder i mange forskellige brancher stod frem for at gøre op med seksuelle krænkelser og chikane.

 

Interview med Tarana Burke, den oprindelige grundlægger af #MeToo-bevægelsen, til Golden Globe-uddelingen 2018, hvor mange skuespillere bar sort tøj for at markere #MeToo.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund

Hvad er #MeToo?

#MeToo – også jeg – er en global bevægelse og et internetfænomen, hvor hovedsageligt kvinder verden over deler og afslører seksuelle krænkelser via sociale medier under hashtagget #MeToo. Hashtagget #MeToo er blevet til en viral kampagne, som har skabt røre i hele verden. Ikke mindst fordi kampagnen startede i Hollywood, hvor en række prominente skuespillerinder anklagede lige så prominente mandlige kolleger for seksuel chikane og seksuelle overgreb. Kampagnen bredte sig hurtigt fra Hollywood til resten af verden, hvor også almindelige mennesker har taget bevægelsen til sig og er kommet med opråb om sexchikane og seksuelle krænkelser.

Hvornår opstod #MeToo?

Selvom #MeToo som internetfænomen er ganske nyt (2017), er udtrykket ’Me Too’ blevet brugt af borgerrettighedsaktivisten Tarana Burke i mere end ti år til at udtrykke solidaritet mellem kvinder, der – ligesom hende selv – har været udsat for sexchikane og seksuelle overgreb: ”Bevægelsen var ikke ment som en viral kampagne eller et hashtag (…) Det, der sker lige nu, er meget kraftfuldt, og jeg støtter de kvinder, som er stået frem. Kraften i at bruge ’Me too’ har altid ligget i, at de to ord kan starte en samtale mellem dem, som det er gået ud over,” udtaler Tarana Burke til det amerikanske magasin Ebony (se kilder), citeret i artiklen ”Her er kvinden, der startede Me Too-bevægelsen for 10 år siden (se kilder). Burke har gennem mange år arbejdet med kvinder, som har været udsat for seksuel chikane og seksuelle overgreb, og er i dag direktør for organisationen Girls for Gender Equilty, der har til formål at støtte piger og kvinder.

Hvordan opstod internetfænomenet #MeToo?

Det var den amerikanske skuespiller Alyssa Milano, der i oktober 2017 startede den virale #MeToo-bølge i kølvandet på, at omkring 40 kvindelige skuespillere stod frem og fortalte, at de var blevet udsat for sexchikane eller seksuelle overgreb af den berømte Hollywood-producent Harvey Weinstein.

På sin Twitterkonto skrev Milano (se kilder) følgende: ”Hvis du er blevet seksuelt chikaneret eller krænket skriv da ’me too’ som svar på dette tweet” med opfordring til, at andre kvinder skulle gøre det samme for at belyse omfanget af seksuelle krænkelser. Blot et døgn senere var hashtagget blevet brugt mere end en halv million gange på Twitter, fremgår det af artiklen “#MeToo: Social media flooded with personal stories of assault” fra CNN (se kilder) og fem millioner gange på Facebook.

#MeToo-bølgen skyllede først ind over Hollywood, hvor blandt andre skuespillerne Kevin Spacey og James Franco, komikeren Louis CK, tv-værten Matt Lauer og den amerikanske præsident Donald Trump blev beskyldt for seksuelle krænkelser eller overgreb.

I december 2017 kårede det amerikanske magasin Times Magazine #MeToo-bevægelsen til at være årets ”person” med fem sortklædte Hollywood-skuespillerinder på forsiden. Og ved Golden Globe-uddelingen 2018 valgte mange skuespillere, både mænd og kvinder, at bære sort tøj for at markere støtte til #MeToo.

I 2018, i kølvandet på #MeToo, opstod en anden bevægelse, Times up. Den er startet af 300 kvinder i Hollywood og fokuserer på, at alle skal have ret til at arbejde uden at blive seksuelt krænket. Bevægelsen har lavet et manifest, der er blevet underskrevet af en lang række prominente mennesker. Der er også lavet en dansk pendant til manifestet, som mange danske filmfolk har underskrevet.

#MeToo i Danmark og i udlandet

Hvordan har kampagnen udspillet sig i Danmark?

Herhjemme vakte #MeToo i første omgang røre i kultur- og mediebranchen. Få dage efter #MeToo brød ud i USA, trådte den danske skuespiller Dorthe Rømer frem og fortalte sin historie om oplevelse af sexchikane i den danske filmbranche. Flere danske skuespillere delte derefter deres historier, og 13. november 2017 udtalte formanden for Dansk Skuespilforbund, Katja Holm i artiklen Skuespillerforbundet om udbredt sexchikane: Det er grotesk på DRs hjemmeside (se kilder): Jeg synes, det er dybt forstemmende og grotest, at folk på den måde udnytter deres magt til at krænke andre. Det skete som reaktion på, at 241 medlemmer af Skuespilforbundet havde fortalt til Politiken, at de havde oplevet sexchikane fra deres chef. Det fik daværende ligestillingsminister Karen Ellemann (V), og kulturminister Mette Bock (LA) til at skrive et ”Åbent brev til kulturbranchen (se kilder), hvori de opfordrede de enkelte brancher til at tage problemet alvorligt og gøre op med en tabubelagt kultur: Som ligestillingsminister og som kulturminister er vi både overraskede og bekymrede over disse fortællinger om magtmisbrug og krænkende adfærd fra overordnede både i - og uden for kulturbranchen, skrev de to ministre i brevet. 132 klassiske sangerinder er kommet med opråb om krænkelser i den klassiske sangverden, og Forfatterskolens forhenværende leder er blevet anklaget for sexchikane af en tidligere elev.

I modsætning til i andre lande har #MeToo dog ikke haft lige så store karrieremæssige og sociale omkostninger som andre steder i verden, for eksempel i Sverige og USA, hvor debatten har raset på et helt andet niveau og haft langt større konsekvenser. Kenneth Reinicke er mandeforsker på Roskilde Universitet og mener, at én af forklaringerne er det danske frisind: Vi har vores berømte frisind - den her ideologi om, at man skal have lov til at flirte og udtrykke sig () Hvis eksempelvis episoden med Peter Aalbæk og hans opførsel på Zentropa, hvor han blev anklaget for en lang række tilfælde af sexchikane og ydmygende opførsel, var foregået i et andet land, så havde han været færdig. Herhjemme kunne han stille sig op på forsiden af Politiken og sige jeg kender ikke til de nye retningslinjer på Zentropaog slippe afsted med det. Det siger Kenneth Reinicke i et interview med Kristeligt Dagblad i forbindelse med to-året for #MeToo (se kilder).

Hvordan har anden bølge af #MeToo udspillet sig i Danmark?

En anden bølge af #MeToo skyllede ind over Danmark i august 2020, da tv-vært Sofie Linde brugte sin platform som vært ved Zulu Comedy Galla til at dele en personlig oplevelse med sexchikane. Her fortalte hun: Jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget. En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere. Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu. Det fremgår af artiklen Sofie Linde står frem om sexchikane på dr.dk (se kilder).

Anekdoten fik i første omgang en blandet modtagelser - nogle mente, det var et forkert forum at belyse problemet i, mens andre støttede hende i at bruge sin position og taletid som vært til at sætte spot på problemet. En gruppe kvindelige journalister fra TV2 delte nogle dage efter et åbent brev, hvori de erklærede deres støtte til Sofie Linde og beskrev, hvordan hun ikke var alene med sin oplevelse.

I brevet stod der blandt andet: Du fortæller, hvordan du oplevede en sexistisk kultur blandt nogle mænd, da du startede i mediebranchen () Vi har alle oplevet det i større eller mindre grad i løbet af vores karriere. Upassende bemærkninger om vores udseende eller påklædning. Lumre beskeder. Grænseoverskridende fysisk adfærd. Advarsler om, at der er enkelte mænd, vi skal undgå til julefrokosten () Vores ærinde er at flytte debatten væk fra om det sker og i stedet tale om, at det sker, og hvad vi sammen skal gøre for at stoppe det. Hele støtteerklæringen er gengivet i artiklen 1615 kvinder har skrevet under på brev om sexisme på ekstrabladet.dk (se kilder).

Brevet blev efterfølgende delt i specielt mediebranchen, og på få dage havde 1615 kvinder skrevet under på støtteerklæringen, og det fik for alvor debatten til at rulle. Flere mediechefer begyndte at stå frem og love granskning og forandring i branchen, men de mødte også kritik fra tidligere ansatte. Blandt andet chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen. Tidligere ansatte på Ekstra Bladet stod frem og fortalte om en længerevarende sexchikanesag på avisen, der begyndte i 2008. Først i 2019 blev lederen fyret efter adskillige anonyme vidnesbyrd om brutal ledelse og sexisme. I mellemtiden havde Poul Madsen forfremmet lederen og givet ham en advarsel for sexchikane. Det fremgår af artiklen Poul Madsen overhørte advarsler på politiken.dk. Poul Madsen har givet sig selv mundkurv på i sagen, selvom det var ham, der i sin tid valgte at forfremme den pågældende person, og på trods af at han kendte til anklagerne om sexchikane. Poul Madsen erkender dog at have svigtet sit ansvar efter, at 46 tidligere og nuværende, kvindelige ansatte på avisen er stået frem i et åbent brev med beskyldninger om et sexistisk miljø’ på avisen. Det fremgår af artiklen Poul Madsen om sexchikane på Ekstra Bladet: Jeg har svigtet mit ansvar’” på politiken.dk.

#MeToo-debatten spredte sig også til andre brancher, hvor den har varslet et opgør med en sexistisk kultur. Kvindelige ledere som Stine Bosse og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har været ude at kommentere på debatten og sige, at sexisme findes, og at topledelsen i virksomheder har et ansvar for at løse problemet. Det beskrives blandt andet i artiklen Nu skal der gøres op med sexisme i erhvervslivet - og det starter i bestyrelse og topledelse på børsen.dk (se kilder). På sin Instagram skriver Helle Thorning-Schmidt desuden: Som leder har jeg pænt meget erfaring med sexchikanesager - to højtprofilerede sager, da jeg var formand for Socialdemokratiet, og en sag på CEO niveau fra Red Barnet UK, der stadig kastede lange skygger på min vagt som direktør for international Red Barnet fra 2016 (se kilder).

En af de sexchikanesager i politik, som Helle Thorning-Schmidt refererer til, omhandler den nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som for 12 år siden - i en alder af 34 år - havde sex med en 15-årig pige til et arrangement i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han var inviteret til at tale. Dengang fik Jeppe Kofod frataget alle sine poster under Thorning-Schmidts ledelse, men da Mette Frederiksen blev statsminister i 2019 udnævnte hun ham til udenrigsminister. Den fornyede interesse for sagen fik De Radikales Samira Nawa til at sige, at hendes parti ikke villet have peget på Jeppe Kofod som udenrigsminister i dag. I artiklen Vi havde aldrig sat Kofod på ministerholdet siger hun: Det var ikke i orden i 2008, og det er ikke i orden nu. Han burde have udvist bedre dømmekraft (se kilder). Jeppe Kofod har på ny været ude at undskylde for sagen i 2008.

Mette Frederiksen har også været ude at bakke op om #MeToo og alle de kvinder, der er stået frem med deres historie. Det har hun gjort i et Facebook-opslag (se kilder), hvori hun blandt andet skriver: Jeg bakker op! Det er vel egentlig ret enkelt. Sexchikane er forkert. Udtryk for en kultur mange af os ønsker endeligt at forkaste. Uforeneligt med det samfund, vi ønsker at være. Jeg bakker op om alle de kvinder, der nu siger fra () Når alt kommer til alt, starter og slutter det med en kulturændring hos den person, der ikke selv kan finde ud af grænsen. Herefter kommer ledelsesansvaret. Og til sidst må den kvinde eller mand, der oplever overgrebet sige fra.

Sagen om Jeppe Kofod er ikke den eneste sag fra den politiske scene, der er havnet i #MeToo-søgelyset. Tidligere DSU-formand, Camilla Schwalbe, har udtalt, at hun har oplevet flere eksempler på grænseoverskridende adfærd fra mandlige politikere. Det fremgår af artiklen Tidligere DSU-formand: Jeg har oplevet talrige eksempler på grænseoverskridende adfærd på jyllands-posten.dk (se kilder). Også politikere Özlem Cekic fra SF og Samira Nawa og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale har været ude at berette om en krænkende kultur på Christiansborg. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, har sagt, at spørgsmålet om krænkende adfærd og sexchikane på Christiansborg nu skal diskuteres på et kommende møde i Folketingets ledelse, Præsidiet. Det fremgår af artiklen Kollega til radikal topfigur: Du er jo over 40, så skal du tage sådan noget med #MeToo som et kompliment på berlingske.dk.

Hvem har været involveret i #MeToo i Danmark?

Blandt dem, der i dansk kontekst har været meget involveret i #MeToo, er den danske filmproducent og medstifter af produktionsselskabet Zentropa, Peter Aalbæk. Han blev anklaget for sexchikane af blandt andet tidligere og nuværende ansatte, hvilket fik professionelle konsekvenser, da den svenske filmby, Film i Väst, valgte at ophæve sit 25 år lange samarbejde med Zentropa. Efterfølgende stod yderligere ni tidligere ansatte på filmselskabet frem og fortalte om seksuelle ydmygelser af især kvindelige ansatte iværksat af Peter Aalbæk. Det skete i artiklen Ni tidligere ansatte beskriver seksuelle ydmygelser på filmselskabet Zentropa i Politiken (se kilder). Anklagerne resulterede i en undersøgelse af arbejdskulturen på filmselskabet, som dog ikke gav anledning til påbud. Zentropa har tidligere haft problemer med seksuel chikane, men har eftersigende sat en række initiativer i værk for at rette op på arbejdsmiljøet. Derfor har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til for eksempel at afgive påbud, siger tilsynsdirektør Karsten Bach-Christensen i artiklen Arbejdstilsynet: Derfor slipper Zentropa for påbud på Avisen.dk (se kilder).

#MeToo-bevægelsen har også haft konsekvenser for Dansk Journalistforbund, hvor en chef er blevet suspenderet efter anklager fra tidligere ansatte, og Danmarks Radio, hvor to chefer er blevet suspenderet efter beskyldninger om sexchikane.

Forfatterskolen har også været i #MeToo-søgelyset og har på tre år måtte finde ny rektor to gange, fordi begge er blevet anklaget for sexchikane. Den seneste fyring kom efter et brev til skolens bestyrelse fra en række forfattere, der udtrykte bekymring over et dårligt miljø på skolen med seksuelle krænkelser.

Da en anden bølge af #MeToo kom til Danmark i august 2020, var den især koncentreret omkring mediebranchen til at starte med. Men hurtigt spredte den sig til andre brancher og belyste en usund kultur med seksuelle krænkelser og magtanvendelse flere steder på arbejdsmarkedet og på Christiansborg.

Hvordan har kampagnen udspillet sig i andre lande?

I Skandinavien har #MeToo særligt vundet momentum i Sverige, hvor bevægelsen er nået meget bredt ud i mange forskellige brancher, hvor der er kommet opråb fra både ambulancereddere og akademikere; læger og lærere. Det fremgår af artiklen #MeToo: Kønsdebatten, der gør selv svenskerne forpustede på DRs hjemmeside (se kilder). Kampagnen har særligt fået fat i den svenske mediebranche, hvor en række mænd og en kvinde er blevet anklaget for sexchikane og seksuelle overgreb. Hvor #MeToo i mange andre lande er stilnede af efter oktober 2017, hvor bevægelsen brød ud, er den i Sverige fortsat med at buldre derudaf. Forklaringen er muligvis, at feminismen står meget stærkt i Sverige. I Det Svenske Akademi, der uddeler Nobel-prisen i litteratur, stod flere kvinder frem i 2018 og anklagede en højtstående kulturpersonlighed for voldtægt. En svensk teaterdirektør blev anklaget for at have holdt hånden over mandlige stjerneskuespilleres upassende opførsel over for kolleger. Teaterdirektøren begik senere selvmord og nogle beskriver beskyldningerne mod ham som en heksejagt drevet af medierne - blandt andet, fordi medierne omtalte ham ved navn. Det skriver Kristeligt Dagblad i artiklen Bærer svenske medier noget af ansvaret for selvmord i kølvandet på #MeToo? (se kilder). De mange #MeToo-afsløringer har blandt andet ført til, at den svenske regering har vedtaget en lov, der gør det forbudt at have sex med en person, som ikke på forhånd har givet udtrykkeligt samtykke.

I Storbritannien har #MeToo særligt haft konsekvenser i britisk politik. En liste over efter sigende krænkende, mandlige politikere, udarbejdet af nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere, kom medierne i hænde, hvilket fik flere af de listede politikere til at beklage offentligt. Forsvarsminister Michael Fallon er således gået af på grund af anklager om sexchikane, og andre ministre har afvist lignende beskyldninger. Også i EU har flere kvindelige medlemmer beskrevet udbredt chikane.

I Frankrig har #MeToo-bevægelsen også fået flere kvinder til at stå frem med historier under hashtagget #BalanceTonPorc (Udstil din gris), hvor initiativtageren, journalisten Sandra Muller, mere radikalt opfordrede kvinder til at navngive krænkende mænd. Der er i Frankrig desuden iværksat undersøgelser af flere politikere, en tv-vært, en anerkendt professor og filmskaberen Roman Polanski. Som følge af #MeToo har den franske ligestillingsminister desuden stillet forslag om, at det skal forbydes at pifte efter kvinder på gaden.

Der har også været modreaktioner i Frankrig. Skuespilleren Catherine Deneuve har sammen med 100 andre franske kvinder skrevet et åbent brev, hvori de kritiserer #MeToo-kampagnen for blandt andet at være en heksejagt på mænd. Det åbne brev omtales i artiklen Franske brevskrivere synes #metoo-bevægelsen er en heksejagt mod mænd på DRs hjemmeside (se kilder). Deneuve har fået hård kritik for brevet og har efterfølgende været ude at give en offentlig undskyldning til de krænkede kvinder.

I USA, hvor #MeToo begyndte, har journalisterne, der afdækkede Harvey Weinstein-skandalen, udgivet bogen Catch and Kill i 2019. Den beskriver i detaljer forløbet, og hvordan Weinstein eftersigende begav sig ad med at begå seksuelle overgreb igen og igen. Bogen indeholder ligeledes afsløringer af, hvordan Weinstein efter sigende forsøgte at bremse vidner i at stå frem og journalisterne i at afsløre historien. Ved en domstol i New York blev Harvey Weinstein i marts 2020 idømt 23 års fængsel for voldtægt og seksuelt overgreb mod to kvinder. Inden da havde Weinstein betalt en række kvinder 25 millioner dollars i et forlig for at få anklagerne mod ham til at frafalde. Det fremgår af artiklen Harvey Weinstein indgår forlig med snesevis af kvinder på ekstrabladet.dk (se kilder).