Hvordan kan Ny Nordisk Mad ses som en del af en bredere tendens?
Ny Nordisk Mad falder godt i tråd med andre aktuelle trends, f.eks. fokus på bæredygtighed og selvforsyning, efterspørgsel på lokalt producerede fødevarer og et ønske om større nærhed til naturen. På den måde bliver Ny Nordisk Mad en del af en såkaldt megatrend. Det beskriver rapporten "Ny Nordisk Mad 10 år efter" fra Aarhus Universitet (se kilder) som en fordel i arbejdet med at udbrede kendskabet til den nye nordiske mad til en bredere målgruppe.
Hvordan bliver madkultur også en klasse- og værdimarkør?
Forskerne bag rapporten "Ny Nordisk Mad 10 år efter" (se kilder) har blandt andet undersøgt, hvor bredt ud i befolkningen projekt Ny Nordisk Mad rækker. Undersøgelsen viser, at de nye nordiske fødevarer kun udgør en lille del af det samlede salg i detailhandlen og restaurantionsbranchen, og at kunderne, der efterspørger dem, især er godt økonomisk stillede (se kilder). Kritikerne af projektet Ny Nordisk Mad argumenterer da også for, at den ny type fødevarer i højere grad bliver et identitetsprojekt for de ressourcestærke end en sundhedsrevolutionerende madmanifestation, som Ny Nordisk Køkkenmanifest (se kilder) lagde op til.
"For at opnå et bredt kendskab og opbakning må der arbejdes med at mindske
de barrierer, der står i vejen herfor (…) fx villighed til at betale en højere pris. Den nye nordiske mad har også potentiale for at tiltrække flere segmenter ved at ændre opfattelsen af det elitære image, fx ved at levere nye nordiske måltidsløsninger, som er sunde, og som også kan være en del af en travl hverdag, står der blandt andet i rapporten (se kilder).
Hvordan kritiseres ny nordisk mad for ikke at være et folkeligt projekt?
Blandt de, som kritiserer ny nordisk mad for ikke at være tilstrækkeligt folkeligt til at kunne revolutionere danskernes sundhed bredt set, er kokken Bo Jacobsen. I artiklen "Nyt Nordisk Køkken: Elitær klappebamse eller folkelig succes" på Foodculture.dk (se kilder) kritiserer han det nye nordiske køkken for at være et elitært projekt og kalder det nye nordiske køkkenmanifest for en ”elitær klappebamse, hvor stjernekøkkener og topkokke laver mad for at imponere journalister, madkritikere og ikke mindst hinanden”.
Virkeligheden er jo ikke de 20 toprestauranter i Danmark, der er blevet berømte på at lave nordisk mad. De er jo ikke repræsentative for noget som helst. Virkeligheden ligger i, hvad forbrugerne putter i deres indkøbskurve i supermarkedet i Høje Taastrup en fredag eftermiddag, siger han i artiklen.
Fødevaresociolog Arun Micheelsen, der har undersøgt ny nordisk hverdagsmad i sin ph.d.-afhandling "Acceptance of the New Nordic Diet", peger i samme artikel på en række barrierer for, at det kan lykkes at gøre ny nordisk mad til hverdagsmad for danskerne: Det er for tidskrævende at lave maden, det er for svært at finde de specifikke råvarer, og så er det ofte også for dyrt at købe ingredienserne, som typisk koster mere end de gængse fødevarer i supermarkederne. Men en af de mest centrale årsager er, at nogle danskere føler sig fremmedgjorte over for det nye nordiske køkken, som de opfatter som elitært og storbysmart, lyder Micheelsens kritik.
"Fejlen er måske, at udviklerne af Ny Nordisk Hverdagsmad er startet hos sig selv med deres egen madkultur. Derfor er de danskere, der på nuværende tidspunkt har taget ny nordisk hverdagsmad til sig, på nogle punkter lig dem, som har udviklet Ny Nordisk Hverdagsmad: Madinteresserede storbyfolk med nok penge og tid. Dem, der går op i det gode måltid, sundhed, økologi og gerne vil eksperimentere inden for mad," siger Arun Micheelsen i artiklen (se kilder).