Bæredygtighed som målestok

Hvad er bæredygtig fødevareproduktion?

Der findes ikke en præcis definition på, hvad bæredygtig fødevareproduktion indebærer. Men overordnet set handler det om at bruge så få af klimaets ressourcer som muligt i frembringelsen af fødevarer. Fødevareforbruget står for 20-25 % af en gennemsnitsdanskers CO2-udledning. En del af CO2-udslippet forårsaget af fødevareproduktion skyldes forbrug af fossil energi i selve produktionen. Hertil kommer den energi og udledning af CO2, der følger med forbrugernes transport og tilberedning af mad, bortskaffelse af emballage osv. Når man vurderer, hvor bæredygtig en fødevareproduktion er, benytter man såkaldte livscyklusvurderinger, der medregner alle miljøeffekter fra produkternes 'vugge til grav'. Derfor handler bæredygtig produktion af fødevarer både om at minimere transporten ved at satse på lokal produktion, om at udnytte jorden uden at udpine den og om at bruge nedbrydelig emballage. Det kan man læse om i artiklen "Sådan påvirker din mad klimaet" på Videnskab.dk (se kilder).


Hvordan kommer danske forbrugeres interesse for bæredygtighed til udtryk?

Danskerne har for alvor fået øjnene op for at tænke bæredygtighed ind i deres spisevaner bl.a. ved at minimere madspild, købe flere dansk producerede fødevarer og købe dem lokalt, viser en analyse foretaget af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Nine Preus, sociolog og seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarers analyseafdeling, forklarer forbrugernes stigende bevidsthed om bæredygtigt forbrug sådan: "Det er blandt andet en reaktion på den økonomiske krise og de mange historier i medierne om CO2 og global opvarmning, og så udfordringen med at brødføde et stigende befolkningsantal. Det er med til at øge bevidstheden om bæredygtighed. Vi har i nogle år set det inden for blandt andet vedvarende energi, og nu rykker fokus videre til fødevarer, hvor der er stigende bevidsthed om optimal udnyttelse af ressourcer," siger hun i artiklen "Madtendenser 2016: Hurtigt, sundt og bæredygtigt" på Foodculture.dk (se kilder).

Hvordan har efterspørgslen på økologiske fødevarer udviklet sig i Danmark?

Stadigt flere danskere vælger at købe økologiske fødevarer, og Danmark er det land i verden, hvor andelen af økologiske varer i detailhandlen er størst. Det kan man læse i pressemeddelelsen "Danskerne har ny verdensrekord i økologi-forbrug" på Landbrug & Fødevarers hjemmeside (se kilder). Salget af økologiske varer i danske supermarkeder er således ifølge pressemeddelelsen steget med 12 % fra 2014 til 2015, viser tal fra Danmarks Statistik. Økologiske fødevarer udgør 8,4 % af fødevarerne i dansk detailhandel. Især salget af økologisk frugt og grønt er steget kraftigt med 28 % fra 2014 til 2015. Men også salget af økologisk kød er steget markant fra 2014 til 2015 med 12 %.

Hvor stor er danskernes interesse for lokalt producerede fødevarer?

I maj 2014 viste en undersøgelse, foretaget af Forbrugerrådet TÆNK (se kilder), at danskerne generelt gerne vil have lokalt produceret mad på bordet. Næsten seks ud af ti danskere vælger lokalt producerede fødevarer til, når de køber ind, og otte ud af ti er villige til at betale ekstra for lokalt producerede fødevarer, viser undersøgelsen.

De mange fødevarefællesskaber, der opstår mange steder i landet, er udtryk for netop denne tendens. Fødevarefællesskaber er medlemsejede indkøbsforeninger båret af ønsket om at tilbyde økologiske, velsmagende, lokalt producerede og bæredygtige fødevarer i et sæsonbaseret udbud til priser, hvor alle kan være med, og hvor eventuelt overskud alene går til at sikre lavere priser og godgørende projekter i lokalområdet. Alene i København er der nu over ti fællesskaber, hvor borgere hver uge indkøber, pakker og fordeler økologisk grønt og frugt i kasser, der sælges for 100 kroner. Det samme gælder fælles byhaver og grønne boligkvarterer, hvor der plantes grøntsager i baggårde, dyrkes tomater på cykelskure eller opsættes bistader på byens tage både for at sikre lokal produktion af fødevarer og for at skabe fællesskaber omkring bæredygtig mad med mennesker i lokalområdet.

Et nyt landsdækkende projekt med titlen Provenance DK skal sætte yderligere fart i udviklingen af lokale fødevarer. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der står bag projektet, som ledes af forskere fra Aarhus Universitet med et samlet budget på 20 millioner kroner. "Vi forventer, at projektet vil løfte forædlingen af de lokale fødevarer op på et helt nyt niveau," siger stabschef Thomas Andersen fra Ringkøbing-Skjern Kommune i artiklen "Mad med en stamtavle skal skabe flere lokale arbejdspladser" (se kilder). Med i projektet er også Slagelse Kommune, Randers Kommune, Randers Regnskov, Coop Danmark, Hørkram, Meyers Madhus og Midtvestjysk Udviklingsplatform for Fødevarer/Business.

Hvem er med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen i medierne?

Sund mad, tilberedning af mad og ’det gode måltid’ fylder stadigt mere i medierne. På DR bliver danskerne inviteret med ’bonderøven’ Frank Erichsen i marken for at høste humle til egen øl, på jagt med kokken Nikolaj Kirk og naturmanden Jørgen Skoubo for at skyde kaniner og riste dem over bålet i programmet ’Nak og Æd’ og med i ’Frilandshaven’ for at hakke hjemmedyrkede urter og grøntsager med kokken Anne Hjernøe. Vores madvaner har fået så meget plads i medierne, at det har givet anledning til en bog om, hvordan Instagram, madprogrammer og madmedier har indflydelse på måltidet og mennesket. Bogen "Food and media" (se kilder) er den første videnskabelige antologi om forholdet mellem mad og medier, redigeret af madforsker Jonathan Leer fra Aarhus Universitet og medieforsker Karen Klitgaard Povlsen, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.