Kvindefodbold i Danmark

I 1969 blev det første uofficielle EM for kvinder afviklet i Italien. Herefter fulgte en lang periode med uofficielle mesterskaber, hvor blandt andet Danmark gjorde sig positivt bemærket med VM-guld i 1970 og EM-guld i 1979. Under VM-slutrunden i 1970 var det danske landshold identisk med holdet fra klubben BK Femina. Nogle hævdede, at Dansk Kvinde Fodbold Union omgik reglerne ved at lade hele BK Feminas hold udgøre landsholdet, mens andre holdt på, at spillerne fra BK Femina havde erfaring fra internationale kampe og dermed var de bedste spillere, Danmark kunne mønstre. Året efter i Mexico genvandt Danmark VM, men denne gang var det ikke kun med spillere fra BK Femina.

Indtil 1972 havde danske kvinder spillet under organisationen Dansk Kvinde Fodbold Union, som et resultat af, at DBU ikke ville arrangere turneringer for kvinder. Men efter succeserne med VM-guld i 1970 og 1971 måtte Dansk Boldspil Union (DBU) sande, at kvindefodbold var kommet for at blive. Således blev det på DBU’s repræsentantskabsmøde i 1972 besluttet at optage Dansk Kvinde Fodbold Union i DBU. I 1973 blev Ribe Boldklub de første danske mestre efter cupsystemet, som man kender det fra diverse slutrunder. Siden har den landsdækkende turnering været domineret af klubber som HEI, Fortuna Hjørring og Brøndby IF. Særligt sidstnævnte har været en magtfaktor i dansk kvindefodbold de seneste 15 år. Hele elleve mesterskaber er det blevet til for Brøndby IF i perioden 2003-2017. I dag hedder landets bedste række 3F-ligaen og består af 10 hold.

 

Hvilke resultater har landsholdet opnået i officielle EM- og VM-turneringer?

I EM-sammenhæng har Danmark opnået følgende resultater, siden den første officielle slutrunde i 1984:

• 1984 med UEFA som arrangør – semifinale

• 1987 i Norge – Danmark gik ikke videre fra den indledende pulje

• 1989 i Vesttyskland – kvartfinale

• 1991 i Danmark – bronze

• 1993 i Italien – bronze

• 1995 i Tyskland – kvartfinale

• 1997 i Sverige og Norge – Danmark gik ikke videre fra den indledende pulje

• 2001 i Tyskland – semifinale

• 2005 i England – Danmark gik ikke videre fra den indledende pulje

• 2009 i Finland – Danmark gik ikke videre fra den indledende pulje

• 2013 i Sverige – semifinale

• 2017 i Holland – sølv

 

Siden det første officielle VM for kvinder blev afholdt i 1991, har Danmark opnået følgende resultater:

• 1991 i Kina – kvartfinale

• 1995 i Sverige – kvartfinale

• 1999 i USA – Danmark gik ikke videre fra den indledende pulje

• 2003 i USA – Danmark kvalificerede sig ikke

• 2007 i Kina – Danmark gik ikke videre fra den indledende pulje

• 2011 i Tyskland – Danmark kvalificerede sig ikke

• 2015 i Canada – Danmark kvalificerede sig ikke

 

I august 2016 nedsatte DBU en Kvindekommission med Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister og CEO i Save the Children, som formand samt Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, og Christian Stadil, ejer af Thornico A/S og Hummel, som næstformænd (se kilder). Kommissionens mål er at bidrage med initiativer, der kan videreudvikle og synliggøre kvindefodbolden i Danmark samt styrke samarbejdet med kommercielle partnere og græsrødder. Historisk set har de danske kvinder ikke fået nævneværdig spalteplads eller omtale i medierne, men det ændrede sig under EM-slutrunden i Holland i 2017. Mediernes dækning af kampene og den sportslige succes udmøntede sig i, at næsten 1,5 millioner danskere fulgte fodboldkvindernes semifinalesejr over Østrig, viser tal fra DR (se kilder).

 

Angriberne Nadia Nadim og Pernille Harder har vist sig som to af landsholdets helt store profiler. Nadia Nadim spiller til dagligt i den amerikanske klub Portland Thorns FC, hvor hun i den forgangne sæson blev holdets topscorer med ni mål i 20 kampe. Fra januar 2018 skifter hun imidlertid til den engelske storklub Manchester City (se kilder). Da Nadia Nadim var ni år gammel, blev hendes far henrettet af Taleban i Afghanistan. To år efter hændelsen flygtede hun til Danmark med sin mor og fire søstre. Nadia Nadim taler syv sprog og læser medicin på Aarhus Universitet ved siden af sin fodboldkarriere.

Landsholdets anfører og største profil er Pernille Harder, som i sæsonen 2017 var nomineret til UEFA’s prestigefyldte titel som årets spiller i Europa, hvor hun endte på en imponerende andenplads. Hun var ligeledes nomineret til FIFA’s titel som verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Pernille Harder vandt i 2016 det svenske mesterskab med sin klub Linköpings FC, inden hun i 2017 skiftede til tyske VfL Wolfsburg, som hun vandt det tyske mesterskab med.

 

Reaktionerne har været mange og overvejende positive. EM-finalen i Holland blev blandt andet overværet af prominente navne som Kronprins Frederik og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som var yderst tilfreds med landsholdets præstation:

· De danske landsholdskvinder har taget Danmark med storm. Holdet har udvist en fantastisk energi og spilleglæde i slutrunden. De er et forbillede for alle vores unge, for de viser, at alt er muligt, hvis man kæmper for det, man tror på, udtalte statsministeren til Ritzau (se kilder).

Der har dog også været kritiske røster, som f.eks. sognepræst, debattør og tidligere sportsjournalist Sørine Gotfredsen, der fik ligestillingsdebatten til at blusse op med følgende udtalelse til DR (se kilde):

· Fodbold er egentlig ikke en sport for kvinder, og velmenende politikere skal holde sig fra at gøre kvindefodbold til en politisk ligestillingskampplads.

En anden skeptiker, tidligere FCK-direktør Flemming Østergaard, som tidligere havde ytret, at livet efter hans mening var for kort til kvindefodbold, valgte under kvalifikationen til EM i Holland 2017, at trække sine ord tilbage:

· Jeg må sige undskyld til damefodbolden, og jeg glæder mig utroligt meget at tage til Viborg til september og se Danmark spille mod Sverige, sagde Flemming Østergaard til DR (se kilder).