Hvad er kropsdyrkelse?
Kropsdyrkelse har til alle tider været central for mennesket. Kropsdyrkelse skal i denne artikel forstås som dyrkelse af kroppen med henblik på at opnå et særligt ydre udtryk – en krop, der lever op til bestemte kropsidealer. Kropsdyrkelse kræver med andre ord, at der er et andet formål med bestræbelserne på at forme kroppen end glæden ved selve aktiviteten eller øget sundhed. Målet om en flot krop kommer i første række, men kropsdyrkelse er ikke alene træning – også udsmykninger som piercinger, tatoveringer, skønhedsoperationer og rynkereduktion er eksempler på det moderne menneskes dyrkelse af kroppen.
Hvad var kropsdyrkelse udtryk for i oldtidens Grækenland?
Allerede i oldtidens Grækenland dyrkede man kroppen som symbol på succes. Datidens ”gymnasions” var arenaer for både undervisning og sports- og atletikkonkurrencer. Gymnasion betyder nøgenanstalt og hed sådan, fordi grækerne trænede nøgne indsmurt i olivenolie. De gamle grækere opfattede kroppen som spejl på både fysisk og mental succes og arbejdede med kroppen ud fra tankegangen ”en sund krop i et sundt legeme”. En æstetisk smuk og veltrænet krop blev set som symbol på en ren og for guderne værdig sjæl. Havde man en flot krop, var det tegn på, at man levede et succesfuldt liv, nærmere guderne. Denne tidlige kropsdyrkelse kom også til udtryk i datidens skulpturer af muskuløse mandekroppe, som man i dag kan opleve blandt andet på Glyptoteket i København. De gamle grækeres optagethed af kroppen var et forsøg på at skabe harmoni i en ellers farlig og kaotisk verden, forklarer lektor i historie, idræt, oldtidskundskab og billedkunst fra Aarhus Katedralskole Johan Bender i artiklen ”Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller” i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”Deres jord var fattig, der var ydre fjender overalt, og derfor stræbte de efter skønhed og orden at stå sammen om”, siger han i artiklen. Og netop motivet; at dyrke kroppen for at skabe orden i en ellers kaotisk verden, gælder også nutidens bestræbelser på at opnå den ”perfekte krop”.
Hvordan kan kroppen ses som et spejl af kulturhistorien?
En given tids kropsideal siger meget om periodens kultur og historie. Se for eksempel behovet for den idræts- foreningskultur, der opstod med industrialiseringen og urbaniseringen, hvor flere begyndte at få stillesiddende arbejde. Folk søgte til idrætsklubber, spejderbevægelsen og idrætshøjskoler for at holde kroppen i gang, kan man læse i undersøgelsen ”Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie” udgivet af Idrættens Analyseinstitut (se kilder). Med fascismen og nazismen fik kropsdyrkelsen en ny betydning. Kroppen blev et magtinstrument og symbol på styrke. I en række europæiske lande blev kroppen i stigende grad politiseret og nationaliseret. Den kraftfulde krop blev brugt som billede på sammenhold og magt, eksempelvis i Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Under ungdomsoprøret i 1968 og med hippiebevægelsen i 1960’erne og 1970’erne blev nøgne og forskellige kroppe en demonstration af frihed og en modreaktion mod efterkrigstidens konservative syn på kroppen.
I 1936 er Tyskland vært for de Olympiske Lege, som bruges til et gigantisk propagandashow for de nye nazistiske idealer:
Forskellige kvindelige kropsidealer op igennem historien:
Hvilken rolle spiller træning i nutidens kropsdyrkelse?
Træning er centralt i nutidens dyrkelse af kroppen. Ifølge Idrættens Analyseinstitut dyrker 61 procent af danskerne motion og idræt, svarende til 3.477.000 personer. Af dem dyrker cirka 1 million fitness, og fra 2006 til 2015 blev antallet af fitnesscentre i Danmark fordoblet, viser tal fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF) i artiklen ”Antallet af fitnesscentre er fordoblet på under 10 år” i Dagbladet Politiken (se kilder).