Før krigen i det tidligere Jugoslavien var befolkningen i Kroatien mere sammensat etnisk og religiøst end i dag. Det serbiske mindretal udgjorde før krigen omkring 13 %.
I dag er omkring 90 % kroater, cirka 5 % er serbere, og cirka 5 % tilhører andre etniske grupper, bl.a. bosniere, albanere, italienere, slovenere, ungarere og romaer.
Det officielle sprog er kroatisk, men i den nordvestlige del af landet er italiensk også officielt sprog. Indtil Jugoslaviens opløsning i 1991 blev kroatisk betragtet som en variant af serbokroatisk.
Næsten alle kroater er katolikker, mens de fleste serbere tilhører den serbisk-ortodokse kirke. Der er omkring 1 % muslimer og mindre gruppe af protestantiske kristne og et lille jødisk mindretal. Kroatien er blevet presset internationalt for, at serbere, som flygtede under borgerkrigen, skal kunne vende tilbage og få deres hjem igen. Det var et krav for, Kroatien at kunne blive medlem af EU. Der bor dog stadig omkring 50.000 serbiske flygtninge, der før boede i Kroatien, i andre lande. Og Kroatien er blevet kritiseret for at diskriminere serbere og andre minoriteter.