Rom, 18. juli 1998: FN's generalsekretær Kofi Annan holder tale, efter et flertal af verdens lande besluttede at oprette Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden med 18 dommere i Haag, Holland.
Foto: Luciano Del Castillo/Spa Nf-Ansa/Ritzau

Krigsforbrydelser

Journalist Lasse Skytt, maj 2023
Top image group
Rom, 18. juli 1998: FN's generalsekretær Kofi Annan holder tale, efter et flertal af verdens lande besluttede at oprette Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden med 18 dommere i Haag, Holland.
Foto: Luciano Del Castillo/Spa Nf-Ansa/Ritzau
Main image
Krigsforbrydelser tekst: Nürnberg-processen. Nürnberg, Tyskland. 1946.
Nürnberg-processen 1946.
Foto: Sipa/Scanpix

Indledning

Under krige er der regler, som de involverede aktører skal følge. Men mange gange bliver disse regler brudt, og der sker en krigsforbrydelse. Overordnet set er en krigsforbrydelse en grov tilsidesættelse af krigens love. Alvorlige krigsforbrydelser er bl.a. drab på civile, tortur og bombning af civil ejendom. Andre brud på krigens love er mishandling af civile og fanger samt gidseltagning, ligesom det heller ikke er tilladt at bruge kemiske eller biologiske våben i krig. Når man har regler for den slags, skal der også være nogle, der tjekker, om reglerne bliver overholdt, og efterforsker hændelser i de tilfælde, hvor der sker krigsforbrydelser. Siden Anden Verdenskrig har man retsforfulgt krigsforbrydere. I mange årtier foregik det typisk internt i de lande, som var med i krigen – f.eks. Nürnberg-processen i Tyskland efter Anden Verdenskrig – og det skete ofte, efter at krigen var afsluttet. Derfor oprettede man i 1990’erne to særlige internationale domstole, som fik myndighed til løbende at efterforske og straffe krigsforbrydere i de krigsramte lande på Balkan og i Rwanda. I 2002 trådte Den Internationale Straffedomstol (ICC) i kraft, og dens rolle er at gøre det samme på internationalt plan. F.eks. udstedte ICC i 2023 en arrestordre på den russiske præsident Vladimir Putin og anklagede ham for krigsforbrydelser under krigen i Ukraine. Mange lande uden for den vestlige verden er kritiske overfor domstolen, bl.a. fordi den kun i mindre grad har efterforsket vestlige landes rolle i krige i Afghanistan og Irak.

What are War Crimes? Indslag om krigsforbrydelser produceret af historikeren Pawel Korczyk fra undervisningssitet Global Politics.

Artikel type
faktalink

Definition af krigsforbrydelser

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af krigsforbrydelser

Hvad er en krigsforbrydelse?

En krigsforbrydelse er en overtrædelse af de regler, der er fastsat for udkæmpelse af en krig. Ifølge bogen ”A World History of War Crimes” af Michael Bryant (se kilde 1) defineres krigsforbrydelser som ”en overtrædelse af folkerettens bestemmelser vedrørende krigsførelse, begået af medlemmer af væbnede styrker eller andre til disse knyttede personer”. En del af folkeretten handler om, hvordan man må føre krig, og overtrædelse af disse regler er krigsforbrydelser. Med andre ord er krigshandlinger enhver handling, der finder sted under en væbnet konflikt, hvorimod krigsforbrydelser er de handlinger, der udgør en overtrædelse af reglerne for krig.

Siden middelalderen har krigsforbrydelser været strafbare under nationale domstole, men først i 1815 forsøgte man første gang at straffe en krigsforbryder. Krigsforbryderen var Napoleon den 1. Han var kejser i Frankrig fra begyndelsen af 1800-tallet og førte en lang række krige over hele Europa og i kolonier i Asien og Afrika. Som straf blev han af de sejrende nationer sendt i eksil på en ø i Atlanterhavet og blev der til sin død. Ligesom med mange andre tidlige tilfælde af krigsforbrydelser var der ikke tale om nogen egentlig retssag eller international lov. Dette opstod første senere, som du kan læse i næste afsnit. Af nyere eksempler på krigsforbrydelser kan nævnes Holocaust under Anden Verdenskrig samt krigene på Balkan og i Rwanda i 1990’erne.

Fakta om krigsforbrydelser

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om krigsforbrydelser

Hvordan opstod der regler om krigsførelse?

De første regler for krigsførelse blev vedtaget i Europa efter afslutningen på Trediveårskrigen, der fandt sted frem til 1648. De stater, som deltog i fredsslutningen, lavede et sæt regler, som stadig den dag i dag kaldes folkeretten. Det fremgår af bogen ”A World History of War Crimes” (se kilde 1). Folkeretten består af nogle aftaler, der skal regulere de landenes indbyrdes forhold. Aftalen holder af gode grunde kun, indtil der er et land, der ikke vil acceptere reglerne, hvilket er sket mange gange i historien. Det var først i 1864, at stater blev enige om at udarbejde fælles internationale regler for krigsførelse med fokus på beskyttelse af de sårede under krig. Der er siden udviklet et stort antal konventioner og regler for krigsførelse.

Hvilke love findes der for krigsførelse? 

Med den såkaldte Haager Landkrigsreglement fra 1907 – også kendt som Haag-konventionen – blev krig første gang reguleret efter folkeretten. Med Genève-konventionerne i 1949 og 1977 (se kilde 2) blev det understreget, at krigsforbrydelser omfatter ”mord på eller mishandling af civile og fanger, plyndring, deportation til tvangsarbejde samt ikke-nødvendige ødelæggelser”. Efter Anden Verdenskrig blev ledende tyskere og japanere for første gang dømt juridisk for krigsforbrydelser ved internationale militærdomstole i Nürnberg og Tokyo. I 1993 og 1994 besluttede FN’s Sikkerhedsråd at oprette internationale domstole til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda, og i 2002 dannede man Den Internationale Straffedomstol (ICC) med hovedsæde i Haag – en domstol, der behandler sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, herunder tortur og voldtægt, krigsforbrydelser og aggression.

Hvem efterforsker og straffer krigsforbrydelser?

I første omgang har de enkelte lande selv ansvaret for at retsforfølge mennesker, der menes at have begået krigsforbrydelser. Men hvis landet ikke er i stand eller villig til at gøre det, kan Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag – FN’s højeste dømmende organ – iværksætte en efterforskning. ICC tager sig af grove krigsforbrydelser som folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. I nogle tilfælde er der blevet oprettet en særskilt, midlertidig straffedomstol i krigsramte lande. Det gælder f.eks. Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY), som blev oprettet i 1993 for at stille Balkan-krigens gerningsmænd til ansvar for deres handlinger og sende et signal om, at det internationale samfund ikke tolererer krigsforbrydelser. Det samme var tilfældet for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda (ICTR) i 1994. De to midlertidige domstole blev planmæssigt opløst i henholdsvis 2017 og 2015.

Hvordan dømmes og straffes krigsforbrydelser?

Når en krig er slut, og ansvaret for forbrydelser, der er begået under krigen, skal placeres, bliver det ofte en mudret affære. Første gang det lykkedes at retsforfølge krigsforbrydere, var efter Anden Verdenskrig. Nürnberg-processerne blev indledt i 1946 mod 23 topnazister og militærfolk – heraf blev 20 dømt, mens tre blev frikendt, som det fremgår af bogen ”A World History of War Crimes” (se kilde 1). Efterfølgende kom flere retsopgør med Holocaust, bl.a. i 1960, da folkedrabets fader Adolf Eichmann blev bortført og dømt til døden af Israel. Som følge af Balkan-krigene i 1990’erne blev Jugoslaviens daværende præsident, Slobodan Milosevic, i 1999 det første siddende statsoverhoved, der blev tiltalt for krigsforbrydelser. Han døde i fængslet i 2006, inden dommen mod ham for forbrydelser mod menneskeheden var faldet. Ifølge ovennævnte bog blev i alt 91 personer dømt, heriblandt de ansvarlige for folkedrabet i Srebrenica. I Rwanda blev 62 personer dømt for folkedrab og andre krigsforbrydelser.

BOKS: Tal og grafer 

Mediet Balkan Insight har under overskriften ”War Crimes Verdict Map” (se kilde 3) lavet et kort med detaljer om hver af de 90 personer, der gennem tiden er blevet dømt for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC). På kortet kan man klikke sig ind på de enkelte steder, hvor krigsforbrydelserne fandt sted. 

På hjemmesiden War Crimes Database (se kilde 4) er der en detaljeret oversigt over alle de sager om krigsforbrydelser, der har fundet sted, hvilken straf der er givet, hvem der er blevet frikendt, samt køns- og aldersfordeling på de dømte.