Hvordan opstod der regler om krigsførelse?
De første regler for krigsførelse blev vedtaget i Europa efter afslutningen på Trediveårskrigen, der fandt sted frem til 1648. De stater, som deltog i fredsslutningen, lavede et sæt regler, som stadig den dag i dag kaldes folkeretten. Det fremgår af bogen ”A World History of War Crimes” (se kilde 1). Folkeretten består af nogle aftaler, der skal regulere de landenes indbyrdes forhold. Aftalen holder af gode grunde kun, indtil der er et land, der ikke vil acceptere reglerne, hvilket er sket mange gange i historien. Det var først i 1864, at stater blev enige om at udarbejde fælles internationale regler for krigsførelse med fokus på beskyttelse af de sårede under krig. Der er siden udviklet et stort antal konventioner og regler for krigsførelse.
Hvilke love findes der for krigsførelse?
Med den såkaldte Haager Landkrigsreglement fra 1907 – også kendt som Haag-konventionen – blev krig første gang reguleret efter folkeretten. Med Genève-konventionerne i 1949 og 1977 (se kilde 2) blev det understreget, at krigsforbrydelser omfatter ”mord på eller mishandling af civile og fanger, plyndring, deportation til tvangsarbejde samt ikke-nødvendige ødelæggelser”. Efter Anden Verdenskrig blev ledende tyskere og japanere for første gang dømt juridisk for krigsforbrydelser ved internationale militærdomstole i Nürnberg og Tokyo. I 1993 og 1994 besluttede FN’s Sikkerhedsråd at oprette internationale domstole til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda, og i 2002 dannede man Den Internationale Straffedomstol (ICC) med hovedsæde i Haag – en domstol, der behandler sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, herunder tortur og voldtægt, krigsforbrydelser og aggression.
Hvem efterforsker og straffer krigsforbrydelser?
I første omgang har de enkelte lande selv ansvaret for at retsforfølge mennesker, der menes at have begået krigsforbrydelser. Men hvis landet ikke er i stand eller villig til at gøre det, kan Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag – FN’s højeste dømmende organ – iværksætte en efterforskning. ICC tager sig af grove krigsforbrydelser som folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. I nogle tilfælde er der blevet oprettet en særskilt, midlertidig straffedomstol i krigsramte lande. Det gælder f.eks. Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY), som blev oprettet i 1993 for at stille Balkan-krigens gerningsmænd til ansvar for deres handlinger og sende et signal om, at det internationale samfund ikke tolererer krigsforbrydelser. Det samme var tilfældet for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda (ICTR) i 1994. De to midlertidige domstole blev planmæssigt opløst i henholdsvis 2017 og 2015.
Hvordan dømmes og straffes krigsforbrydelser?
Når en krig er slut, og ansvaret for forbrydelser, der er begået under krigen, skal placeres, bliver det ofte en mudret affære. Første gang det lykkedes at retsforfølge krigsforbrydere, var efter Anden Verdenskrig. Nürnberg-processerne blev indledt i 1946 mod 23 topnazister og militærfolk – heraf blev 20 dømt, mens tre blev frikendt, som det fremgår af bogen ”A World History of War Crimes” (se kilde 1). Efterfølgende kom flere retsopgør med Holocaust, bl.a. i 1960, da folkedrabets fader Adolf Eichmann blev bortført og dømt til døden af Israel. Som følge af Balkan-krigene i 1990’erne blev Jugoslaviens daværende præsident, Slobodan Milosevic, i 1999 det første siddende statsoverhoved, der blev tiltalt for krigsforbrydelser. Han døde i fængslet i 2006, inden dommen mod ham for forbrydelser mod menneskeheden var faldet. Ifølge ovennævnte bog blev i alt 91 personer dømt, heriblandt de ansvarlige for folkedrabet i Srebrenica. I Rwanda blev 62 personer dømt for folkedrab og andre krigsforbrydelser.
BOKS: Tal og grafer
Mediet Balkan Insight har under overskriften ”War Crimes Verdict Map” (se kilde 3) lavet et kort med detaljer om hver af de 90 personer, der gennem tiden er blevet dømt for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC). På kortet kan man klikke sig ind på de enkelte steder, hvor krigsforbrydelserne fandt sted.
På hjemmesiden War Crimes Database (se kilde 4) er der en detaljeret oversigt over alle de sager om krigsforbrydelser, der har fundet sted, hvilken straf der er givet, hvem der er blevet frikendt, samt køns- og aldersfordeling på de dømte.
