Krænkelsesdebat og #MeToo

Hvad betyder det at blive krænket i ordets oprindelige betydning?

Ifølge den danske ordbog (se kilder) betyder at krænke at begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse eller lignende. Ordet krænkelse bruges til tider om seksuelle overgreb. En krænkelse kan også være at bryde eller udvise manglende respekt for især politiske og juridiske bestemmelser. Selv om ordet krænkelse kan bruges til at beskrive mange forskellige former for skadevoldende adfærd mod en person, er det i ordets oprindelige betydning en forudsætning, at krænkeren har overskredet et normsæt eller en anden form for fælles regelsæt. Det er en svær skelnen, men måske kan det formuleres som: for at tale om en krænkelse skal det repræsentere mere end blot en følelse. Præst, forfatter og debattør Rune Fønsbo beskriver det i debatindlægget ”Nej, du er ikke blevet krænket, du er egoistisk” på POV (se kilder) således: ”Er du blevet krænket, har nogen skadet dig, angrebet din ære, ydmyget dig offentligt eller overtrådt almene sociale eller moralske normer og derved ramt dig. Det, der sandsynligvis er sket, er, at nogen har udtrykt et synspunkt, som du ikke er enig i. Det er ikke en krænkelse”.

Hvad har krænkelsesdebatten til fælles med #MeToo-kampagnen?

#MeToo-kampagnen fik en række personer, mestendels kvinder, til at lægge deres oplevelser om seksuelle krænkelser frem for offentligheden – ofte på sociale medier. Det satte gang i en debat på sociale medier og i pressen, som beskrev mange af sagerne. På samme måde er debatten om krænkelser mere bredt defineret vokset frem via sociale medier. Begge debatter har givet mennesker mulighed for at dele oplevelser og synspunkter, og med #MeToo har krænkelser i bredere forstand fået mere synlighed, ikke mindst fordi journalister og medier har givet sagerne stor eksponering.

Hvordan adskiller krænkelsesdebatten sig fra #MeToo-debatten?

Selv om der er mange lighedstræk, er der også klare forskelle på debatterne om #MeToo og de ofte noget bredere fortolkninger af krænkelser, der er fulgt i kølvandet. #MeToo-sagerne handler om seksuelle overgreb eller chikane, om magtmisbrug og kønskamp – konkrete sager, hvor mennesker er blevet krænket i ordets oprindelige betydning, som følge af at et andet menneske har overtrådt almene sociale eller moralske normer. I mange af de sager om krænkelser, som denne artikel vil skitsere et par stykker af, har de ”krænkede” følt sig krænkede over noget, de personligt ikke synes er rart. Disse krænkelser er med andre ord snarere udtryk for enkeltpersoners subjektive følelser og holdninger til rigtigt og forkert.