Hvad betyder det, at man kan være genetisk disponeret for at udvikle bestemte sygdomme?
Man ved, at nogle sygdomme går i arv, det vil sige at man allerede ved fødslen bærer et eller flere gener, der øger sandsynligheden for, at man senere i livet udvikler den sygdom, man via genet er disponeret for. Man kan i dag teste for cirka 5.000 arvelige sygdomme ved hjælp af en såkaldt gentest. Testen foregår ved, at en blodprøve analyseres for at kortlægge de gener, der har indflydelse på, om den testede person bærer de arvelige gener og hermed er disponeret for at udvikle en given sygdom. Man kan blandt andet teste for en række kræftsygdomme, f.eks. brystkræft, livmoderkræft, tarmkræft og modermærkekræft. Hvis en gentest afslører bestemte mutationer i generne, betyder det, at man med stor sandsynlighed vil få den arvelige kræftform. Det kan man læse i artiklen ”Flere vil gentestes” på Netdoktor.dk (se kilder). Stadigt flere danskere vælger at lade sig genteste for at få viden om eventuelt arvelige sygdomme. På Rigshospitalet i København har man de sidste ti år oplevet en stigning på 10% i antallet af henvendelser om gentest, og samme tendens gør sig gældende i resten af landet, fremgår det af ovennævnte i artikel (se kilder).
Hvordan kan man blive gentestet for kræft?
Det er enkelt at få lavet selve gentesten, som består af en blodprøve, der analyseres for den konkrete genmutation, man leder efter. Generne, man undersøger ved mistanke om brystkræft, hedder BRCA1 og BRCA2. Er der en mutation i dem, har man stærkt øget risiko for at udvikle kræft i bryster, æggestokke og æggeledere.
Det er dog ikke alle, der uden videre kan blive gentestet for potentielt arvelige sygdomme. Man skal først have en begrundet mistanke, f.eks. i kraft af en række dokumenterede tilfælde af sygdommen i den nærmeste familie. Det er den praktiserende læge, der i første omgang vurderer, om der er grund til at genteste. Herefter bliver man henvist til en af de fem genetiske klinikker, der findes i landet. Det er denne klinik, der på baggrund af stamtræ og eventuelt sygejournaler vurderer, om der laves en gentest. Hvis man bliver testet BRCA-positiv, bliver man tilbudt en årlig kontrol og mammografi, ultralydsscanning og blodprøver, fremgår det af artiklen ”Flere vil gentestes” på Videnskab.dk. Selv om gentests kan være med til at nedsætte risikoen for brystkræft ved at øge opmærksomheden på eventuelle tidlige symptomer og eventuelt fjernelse af bryster, er der også ulemper forbundet med testene. For det første er et testresultat ikke lig med en sikker prognose; en test kan aldrig med sikkerhed vurdere om og hvornår man vil udvikle en sygdom, men udelukkende stille en prognose om forhøjet risiko. For det andet kan være et stort psykisk pres at leve med en viden om forhøjet sygdomsrisiko i mange år (se kilder).
Hvilken rolle kan hormoner spille for udvikling af kræft?
Hormoner kan spille en rolle i forhold til udvikling af kræft. Kroppen producerer naturligt hormoner, som er vigtige for kroppens udvikling. Forskerne ved endnu ikke, præcis hvorfor og hvordan visse hormoner kan være medvirkende årsag til udvikling af kræft. Men man ved, at det kvindelige kønshormon østrogen og det mandlige kønshormon testosteron har indflydelse på udvikling af f.eks. brystkræft, prostatakræft og kræft i livmoderen, fremgår det af Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).
Hvilken sammenhæng er der mellem immunforsvaret og kræft?
Der er en sammenhæng mellem immunsystemet og udvikling af kræft, fordi celler fra immunsystemet både kan fremme og hæmme udvikling af kræftsygdomme. En kræfttumor (kræftknude) består som beskrevet af syge kræftceller, som i stedet for at falde bort, deler sig, bliver flere og ender som en knude, også kaldet en tumor. Denne kræftknude er dog afhængig af andre kropsceller end kræftcellerne, blandt andet celler fra immunsystemet, for at kunne vokse og sprede sig. Man ved, at inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande) i kroppen kan være med til at øge risikoen for udvikling af kræft eller spredning af kræftknuder, fordi immunsystemet er svækket. Omvendt kan celler fra immunsystemet hjælpe med at nedbryde eller hæmme kræftcellernes vækst. Det er den mekanisme, man udnytter ved såkaldt immunterapi, kan man læse i artiklen ”Immunsystemet og kræft” på Biokemisk Forenings hjemmeside (se kilder).
Såkaldt immunterapi er et gennembrud i behandlingen af kræft. Hos Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital henter forskerne såkaldte T-celler ud af patienters kræftknuder, opdyrker dem i laboratoriet for dernæst at sætte dem tilbage i patienterne i et større antal. T-cellerne kan nemlig være med til at bekæmpe kræften.
”T-celler er en slags celler, som vi alle har. Det er dem, der klarer ærterne for os, når vi får influenza eller en anden virusinfektion, fordi de er i stand til at identificere celler, der er 'anderledes”, forklarer Per Thor Straten, professor ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, i ovennævnte artikel.
Hvad kan man gøre for at forebygge kræft?
Selv om kræft i mange tilfælde udvikles som følge af livsstil, er det vigtigt at understrege, at ikke alle kræfttilfælde kan forebygges ved måden, vi lever på. Der er imidlertid meget, vi kan gøre for at minimere risikoen for at udvikle en livsstilsbetinget kræftsygdom. Det er budskabet i en ny rapport, som verdens førende forskere inden for forebyggelse af kræft har lavet for organisationen The World Cancer Research Fund (WCRF). Rapporten vurderer, at op imod 40% af alle kræfttilfælde kan undgåsved forebyggelse, og leverer 10 anbefalinger til, hvordan man kan minimere risikoen for at udvikle kræft:
1) Hold en sund vægt
2) Vær fysisk aktiv
3) Spis mere fuldkorn, flere frugt, grøntsager og bønner
4) Spis mindre fast food
5) Spis mindre kød og forarbejdede fødevarer
6) Drik færre søde drikkevarer, mere vand, te og kaffe
7) Drik mindre alkohol
8) Drop kosttilskud og spis i stedet varieret
9) Vælg at amme dit barn
10) Kræftpatienter bør også følge anbefalingerne.
Du kan læse mere om anbefalingerne i artiklen ”Reducer din risiko for kræft: Ny rapport giver 10 konkrete råd” på Dr.dk. (se kilder).
Herudover er det videnskabeligt bevist, at rygning, overdreven ubeskyttet solbadning og solskoldning, radioaktiv stråling og kemikalier, i blandt andet byggematerialet asbest, er kræftfremkaldende.
Desuden kan yngre kvinder blive vaccineret mod livmoderhalskræft med den såkaldte HPV-vaccine, der forebygger HPV-virus, som er årsag til livmoderhalskræft. Da HPV overføres seksuelt, er det bedst at blive vaccineret før seksuel debut. Vaccinen er nemlig forebyggende og virker ikke mod allerede overført virus, kan man læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (se kilder).
Hvad viser den nyeste forskning i kræftsygdomme og deres årsager?
I 2018 gik Nobelprisen i medicin til amerikaneren James P. Allison og japaneren Tasuku Honjo for deres nyopdagelse af, hvordan kroppens immunsystem virker i bekæmpelse af kræft. De to forskere har fundet det protein, der fungerer som bremse og potentialet for at frigøre bremsen, så immuncellerne angriber kræfttumoren. Det kan man læse i artiklen ”Japaner og amerikaner får Nobelpris for kræftbehandling” på Fyens.dk (se kilder).