Hvilke almindelige og nye former for behandling findes?
De mest almindelige former for behandling af kræftsygdomme er kemoterapi, strålebehandling og operation. Da både kemoterapi og strålebehandling ikke alene dræber syge kræftceller, men også kroppens raske celler, forskes der i at finde alternativer til disse former for behandling for at gøre behandlingen bedre og mere målrettet. Formålet er også at opnå mere skræddersyede behandlingsformer, da patienter kan reagere forskelligt på behandlingen, selv om de er syge af den samme form for kræft. Målrettet skræddersyet behandling kaldes i medicinske fagsprog targeteret behandling. Det er behandling, som er tilpasset patientens og kræftsvulstens DNA-struktur. Targeteret behandling i kombination med kemoterapi bruges i dag i behandling af en række kræftsygdomme, blandt andet lungekræft, tyktarmskræft og brystkræft, fremgår det af artiklen ”Nye metoder til kræftbehandling” på Netdoktor.dk (se kilder). Der forskes også i at udvikle vacciner mod flere kræfttyper. Forskere arbejder også på at udvikle behandling med nanoteknologi. Håbet er, at man kan fragte virksom medicin direkte til de syge celler ved hjælp af nanopartikler, som er meget mindre end cellerne. På den måde vil man kunne undgå at ramme de raske celler, som kemoterapi og strålebehandling i dag også slår ihjel.
Hvilke former for alternativ behandling findes der?
Der findes et hav af forskellige teorier om alternative behandlingsmetoder – alt fra forskellige naturlægemidler og mineraler som mistelten, perikon, selen og cannabis til kosttilskud og fødevarer, som hævdes at have helbredende eller smertelindrende effekt, f.eks. hvidløg, ingefær, gurkemeje, natron syre-basekost, juice fra den tropiske plante Noni, høje doser C-vitamin med mere. Mange kræftpatienter bruger naturmedicin som supplement til sundhedsvæsnets kræftbehandling, men det er de færreste alternative behandlingsmetoder, der har videnskabeligt dokumenteret virkning, og en række naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke den medicinske behandling negativt. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse (se kilder), at eventuel alternativ behandling koordineres med de lægefaglige behandlere.
Der findes også personer, der mener at kunne helbrede kræftpatienter med alt fra homøopati til og krystaller. Men man skal være varsom med at sætte sin lid til, at alternative behandlingsmetoder kan kurere kræft, viste et studie foretaget af forskere fra Yale School of Medicine i 2017. Ifølge studiet havde alternativt behandlede patienter 2,5 gange så stor risiko for at dø inden for de første fem år med sygdommen som patienter, der fulgte traditionel behandling inden for sundhedsvæsnet, viste studiet. Det fremgår af artiklen ”Kræftpatienter på alternativ behandling har 2,5 gange højere dødelighed” på Videnskab.dk (se kilder).
Hvad er sandsynligheden for at finde en kur mod kræft?
Selv om der hele tiden sker fremskridt i kræftbehandlingen, tror førende danske forskere ikke på, at det nogensinde lykkes helt at udrydde kræft.
”Jeg tror, det er illusorisk at forestille sig, at vi efter millioner af år med kræft får den sygdom udryddet. Jeg tror aldrig, vi får kål på den, men jeg tror på, vi får den under kontrol, så den bliver kronisk i stedet for dødelig,” siger overlæge, dr.med. Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, i artiklen ”Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft” på Videnskab.dk (se kilder). Når forskerne tvivler på, at kræft kan udryddes, er det, fordi kræft er så mange sygdomme, der ovenikøbet udvikler sig forskelligt fra menneske til menneske. Samtidig er kræftceller i stand til hele tiden år at omstille sig, og derfor bliver behandlingen og forskningen en slags evolutionært kapløb med sygdommen, forklarer Mads Daugaard, leder af Molecular Pathology & Cell Imaging Laboratory ved University of British Colombia. Men forskerne udvikler hele tiden metoder, som kan gøre behandlingen mere nuanceret og målrettet, forklarer Mads Daugaard i artiklen. Hver kræftsvulst er sat sammen på sin t egen måde, selvom den sidder samme sted i kroppen hos to forskellige mennesker. Den viden kommer til at påvirke behandlingen i fremtiden, vurderer han: ”Jeg tror, at vi om 10-15 år vil se, at vi i langt højere grad behandler kræft på baggrund af deres molekylære profil, frem for i hvilket organ det er opstået”.
Hvilke fysiske og psykiske mén kan kræft og kræftbehandling medføre?
Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever mindst 50 procent af dem, der overlever kræft, såkaldte senfølger – det vil sige fysiske og psykiske bivirkninger af behandlingen og sygdommen, som påvirker deres livskvalitet negativt. De mest almindelige senfølger er depression, smerter og træthed. Men også tidlig aldring af organer, svækkelse af immunforsvaret, nervesmerter, prikken i fødder og fingre, hedeture, tørre slimhinder og seksuel dysfunktion er almindelige senfølger, fremgår det af rapporten ”Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne”, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2017 (se kilder).
Hvordan kan kræftsygdom påvirke pårørende?
Pårørende til kræftsyge oplever ofte nogle af de samme reaktioner, som den kræftsyge oplever i forbindelse med kræftdiagnosen. Det kan f.eks. være uvirkelighedsfølelse, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, irritabilitet, vrede eller angst og depression. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man under overskriften ”Reaktioner hos pårørende” (se kilder) finde gode råd til, hvordan man som pårørende passer på både den syge og sig selv. Også pjecen ”Et liv som pårørende – at være tæt på en kræftpatient” (se kilder) leverer en række råd til pårørende.
Pårørende fortæller om, hvordan det er at være tæt på en kræftsyg
Hvordan kan senfølgerne behandles eller lindres?
En række hospitaler har oprettet såkaldte patientskoler, hvor kræftramte og deres pårørende kan bliver klogere på senfølger og få hjælp til at håndtere dem. I artiklen ”Senfølger af en kræftbehandling” (se kilder) er der en lang liste over senfølger. Da stadigt flere overlever en kræftsygdom, vil senfølger ramme markant flere de kommende år, forklarer professor på Rigshospitalet og leder af forskningsenheden Livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse, Christoffer Johansen i artiklen: ”Mange har den opfattelse, at nu har jeg overlevet min kræftsygdom, og så må jeg tage, hvad der kommer. Det kan jeg godt forstå. Men det er vigtigt at huske, at lægerne faktisk kan afhjælpe en del af senfølgerne”, siger han.